Gå til indhold
Gigtforeningen logo
  • Viden
    • Oversigt
    • Symptomer
    • Diagnoser
    • Behandling
    • Forskning
  • Hverdagen
    • Oversigt
    • Smerter
    • Træning
    • Træthed
    • Mental sundhed
    • Kost
    • Relationer
    • Arbejdsliv
    • Offentlig støtte
    • Hjælpemidler
  • Fællesskabet
    • Oversigt
    • Frivillig
    • Arrangementer
    • Medlemskab
    • Diagnosenetværk
    • Kredse og lokalgrupper
  • Få rådgivning
  • Støt sagen
  • Viden
    • Tilbage
    • Oversigt
    • Symptomer
    • Diagnoser
    • Behandling
    • Forskning
  • Hverdagen
    • Tilbage
    • Oversigt
    • Smerter
    • Træning
    • Træthed
    • Mental sundhed
    • Kost
    • Relationer
    • Arbejdsliv
    • Offentlig støtte
    • Hjælpemidler
  • Fællesskabet
    • Tilbage
    • Oversigt
    • Frivillig
    • Arrangementer
    • Medlemskab
    • Diagnosenetværk
    • Kredse og lokalgrupper
  • Få rådgivning
  • Støt sagen
  • Hjem
  • Viden
  • Diagnoser

Anti-fosfolipid syndrom: Symptomer og behandling

Anti-fosfolipid syndrom (APS) er en sjælden autoimmun sygdom, hvor antistoffer i blodet øger risikoen for blodpropper og graviditetskomplikationer. APS er en alvorlig, men håndterbar sygdom. Med den rette behandling kan mange leve et godt liv med få komplikationer.

Hvad er anti-fosfolipid syndrom?

Anti-fosfolipid syndrom (APS) er en autoimmun sygdom, hvor kroppen danner antistoffer mod bestemte fedtstoffer i cellemembraner, de såkaldte fosfolipider. Det kan føre til:

  • Sår i huden og nedsat blodtilførsel i arme og ben
  • Blodpropper i vener (f.eks. i benene) og arterier (f.eks. i hjernen)
  • Tilbagevendende aborter på grund af blodpropper i moderkagen

Primært og sekundært anti-fosfolipid syndrom

Anti-fosfolipid syndrom (APS) kan optræde alene (primært APS), men ses også hos mennesker med lupus/SLE (sekundært APS).

Hvad er typiske symptomer på anti-fosfolipid syndrom?

Tegn på sygdommen kan være:

  • Tilbagevendende aborter eller nedsat vækst hos fosteret
  • Blodpropper i ben eller lunger
  • Blodpropper i hjernen, hukommelsesbesvær, slagtilfælde, ufrivillige bevægelser
  • Migræneanfald
  • Tendens til blå mærker og næseblod
  • Netmønstret udslæt på hud (livedo reticularis)

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at ringe til én af vores rådgivere.

Få rådgivning

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Ved mistanke om anti-fosfolipid syndrom tager lægen en blodprøve, der bliver undersøgt for anti-fosfolipid antistoffer. Ofte er det nødvendigt med flere prøver for at stille diagnosen sikkert.

Hvordan behandles anti-fosfolipid syndrom?

Behandlingen afhænger af dine symptomer og risikoen for blodpropper.

Blodfortyndende behandling

Ved blodpropper eller gentagne aborter anbefales blodfortyndende medicin – f.eks. heparin.

Forebyggelse

Nogle patienter uden tidligere blodpropper får lavdosis acetylsalicylsyre (f.eks. hjertemagnyl).

Specialiseret behandling

Sker på hospital af erfarne specialister.

Prognosen er ofte god, hvis du følger behandlingen – og risikoen for nye blodpropper kan reduceres markant.

Fagansvarlig

Henrik Skjødt

Henrik Skjødt

Reumatolog i Rådgivningen

Mere om Henrik

Vær med til at skabe bedre behandlinger

Din støtte gør det muligt at udvikle nye løsninger, der kan mindske smerter og forbedre livskvaliteten for hundredtusinder af danskere.

Støt forskningen direkte
Bent Deleuran

En aktiv forkæmper siden 1936

Gigtforeningen logo

Gigtforeningen
Tobaksvejen 2A
2860 Søborg

CVR nr. 42061611

39 77 80 00
info@gigtforeningen.dk

  • Om os
  • Kontakt os
  • Er du forsker?
  • Kort nyt
  • Presse
  • Partnerskaber
  • Nyhedsbrev
  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
2026 Gigtforeningen

Cookiepolitik

Privatlivspolitik

Brugerbetingelser

Whistleblowerordning