Gå til indhold
Gigtforeningen logo
  • Viden
    • Oversigt
    • Symptomer
    • Diagnoser
    • Behandling
    • Forskning
  • Hverdagen
    • Oversigt
    • Smerter
    • Træning
    • Træthed
    • Mental sundhed
    • Kost
    • Relationer
    • Arbejdsliv
    • Offentlig støtte
    • Hjælpemidler
  • Fællesskabet
    • Oversigt
    • Frivillig
    • Arrangementer
    • Medlemskab
    • Diagnosenetværk
    • Kredse og lokalgrupper
  • Få rådgivning
  • Støt sagen
  • Viden
    • Tilbage
    • Oversigt
    • Symptomer
    • Diagnoser
    • Behandling
    • Forskning
  • Hverdagen
    • Tilbage
    • Oversigt
    • Smerter
    • Træning
    • Træthed
    • Mental sundhed
    • Kost
    • Relationer
    • Arbejdsliv
    • Offentlig støtte
    • Hjælpemidler
  • Fællesskabet
    • Tilbage
    • Oversigt
    • Frivillig
    • Arrangementer
    • Medlemskab
    • Diagnosenetværk
    • Kredse og lokalgrupper
  • Få rådgivning
  • Støt sagen
  • Hjem
  • Viden
  • Diagnoser
  • Lupus (SLE)

Symptomer på lupus (SLE)

Overblik over de mest almindelige symptomer på lupus/SLE, og hvordan sygdommen kan påvirke krop, hverdag og livskvalitet.

  • Hvad er lupus (SLE)?

  • Behandling af lupus (SLE)

  • Gode råd til dig med lupus (SLE)

Hvad er symptomerne på lupus/SLE?

Nogle mennesker med lupus/SLE har kun meget få symptomer, og dagligdagen påvirkes stort set ikke af sygdommen. Hos andre vender sygdomsaktiviteten tilbage igen og igen, og der er behov for vedvarende medicinsk behandling. Det kan også blive nødvendigt at begrænse arbejds- og fritidsaktiviteter.

De typiske symptomer

Generelt er det umuligt at forudsige, hvordan sygdomsforløbet vil være for den enkelte, men her er nogle af de typiske symptomer:

Hudforandringer

En del lupuspatienter får såkaldte ”sommerfugleudslæt” i ansigtet og i nogle tilfælde over hele kroppen. Udslættet er rødt og kan være skællende med kløe. Sollys forværrer ofte disse udslæt.

Hårtab

Nogle oplever i perioder pletvist – i sjældnere tilfælde mere udbredt – hårtab.

Problemer med slimhinderne

Enkelte får sår i munden og i næsen. For det meste giver sårene ingen gener.

Ledsmerter

Mange mennesker med lupus/SLE har smerter i leddene. Det gælder især fingrene, men også håndled, skuldre, knæ og fødder kan volde problemer. Ud over smerter vil nogle opleve, at led og seneskeder bliver hævede. Det er kun meget sjældent, man udvikler decideret fejlstilling af leddene.

Kolde hvide fingre

Lupuspatienter får jævnligt nogle krampelignende sammentrækninger i fingrenes blodkar. Det giver sig udslag i kolde og hvide fingre (f.eks. i køligt vejr). Fingrene “tør langsomt op”, bliver efterfølgende blålige og derpå varme og røde (Raynauds syndrom).

Betændelse i lungehinde og hjertesæk

Lupus/SLE kan også give sig udslag i betændelse (uden bakterier) i de glatte hinder, der omgiver hjerte og lunger. Betændelsen kan medføre smerter og undertiden vejrtrækningsproblemer. Det er kun sjældent, at lupus/SLE går ud over selve lungevævet.

Problemer med nyrerne

Betændelse i nyrevævet kan påvirke nyrernes evne til at rense blodet, og det kan føre til, at kroppen ophober affaldsstoffer. Nogle mennesker med lupus/SLE udskiller æggehvidestof og betændelsesceller i urinen.

Derudover oplever nogle væskeophobning – typisk på underbenet og det øverste af foden.

Neurologiske symptomer

Nedsat koncentrationsevne og dårligere hukommelse er de gener, som mennesker med lupus/SLE oftest klager over ved tegn på kognitive symptomer. Desuden oplever mange i perioder hovedpine. Enkelte udvikler epilepsi som følge af sygdommen, mens andre får psykiske problemer.

Træthed

Du vil formentlig ofte føle dig træt allerede tidligt i sygdomsforløbet – måske allerede før, diagnosen er stillet. Trætheden varierer for det meste i takt med sygdomsaktiviteten, men mange er også usædvanligt trætte, selvom sygdommen er i ro.

Forhøjet blodtryk

Blodtrykket kan blive for højt som følge af de nyreproblemer, lupus/SLE i nogle tilfælde fører med sig.

Infektioner

Når du har lupus/SLE, er du særligt modtagelig for infektioner såsom lungebetændelse, urinvejsinfektion og helvedesild. Det kan virke paradoksalt, da netop immunforsvaret jo er meget aktivt, men problemet er, at det ”tager fejl” og retter sig mod kroppens egne celler.

Fagansvarlig

Henrik Skjødt

Henrik Skjødt

Reumatolog i Rådgivningen

Mere om Henrik
Baggrundsbillede

Er du ny med gigt?

At få en gigtdiagnose kan være en stor omvæltning, men du er ikke alene. Med den rette støtte og viden kan du stadig leve et godt og velfungerende liv.

Få guiden med viden og værktøjer, der kan hjælpe dig med at få en god start på livet med gigt.

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
*

En aktiv forkæmper siden 1936

Gigtforeningen logo

Gigtforeningen
Tobaksvejen 2A
2860 Søborg

CVR nr. 42061611

39 77 80 00
info@gigtforeningen.dk

  • Om os
  • Kontakt os
  • Er du forsker?
  • Kort nyt
  • Presse
  • Partnerskaber
  • Nyhedsbrev
  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
2026 Gigtforeningen

Cookiepolitik

Privatlivspolitik

Brugerbetingelser

Whistleblowerordning