Gå til indhold
Gigtforeningen logo
  • Viden
    • Oversigt
    • Symptomer
    • Diagnoser
    • Behandling
    • Forskning
  • Hverdagen
    • Oversigt
    • Smerter
    • Træning
    • Træthed
    • Mental sundhed
    • Kost
    • Relationer
    • Arbejdsliv
    • Offentlig støtte
    • Hjælpemidler
  • Fællesskabet
    • Oversigt
    • Frivillig
    • Arrangementer
    • Medlemskab
    • Diagnosenetværk
    • Kredse og lokalgrupper
  • Få rådgivning
  • Bliv medlem
  • Viden
    • Tilbage
    • Oversigt
    • Symptomer
    • Diagnoser
    • Behandling
    • Forskning
  • Hverdagen
    • Tilbage
    • Oversigt
    • Smerter
    • Træning
    • Træthed
    • Mental sundhed
    • Kost
    • Relationer
    • Arbejdsliv
    • Offentlig støtte
    • Hjælpemidler
  • Fællesskabet
    • Tilbage
    • Oversigt
    • Frivillig
    • Arrangementer
    • Medlemskab
    • Diagnosenetværk
    • Kredse og lokalgrupper
  • Få rådgivning
  • Bliv medlem
  • Hjem
  • Viden
  • Diagnoser

Raynauds syndrom: Kolde fingre og symptomer

Her kan du få et samlet overblik over Raynauds syndrom – fra symptomer og årsager til behandling og gode råd til hverdagen.

Find svar på dine spørgsmål om Raynauds syndrom

  • Hvad er Raynauds syndrom?

  • Hvorfor får man Raynauds syndrom?

  • Symptomer

  • Hvordan stiller lægen diagnosen?

  • Behandling

  • Gode råd

Senest opdateret 01.05.2026

Kort overblk: Raynauds syndrom

  • Raynauds syndrom opstår, når blodkarrene i fingre eller tæer trækker sig sammen, så blodforsyningen mindskes.
  • Det giver anfald med hvide, kolde fingre eller tæer – ofte udløst af kulde.
  • Raynauds syndrom findes både i en mild form hos ellers raske mennesker og i en mere alvorlig form, der er knyttet til bindevævssygdomme.

Hvad er Raynauds syndrom?

Raynauds syndrom er en gigtrelateret sygdom, hvor sammentrækninger (spasmer) i blodkarrene medfører nedsat blodforsyning til fingre og/eller tæer. Anfaldene kommer typisk i forbindelse med kulde, men kan også udløses af stress.

Hvor udbredt er Raynauds syndrom?

Raynauds syndrom findes i to former:

Primært Raynauds syndrom

  • Ikke knyttet til andre sygdomme
  • Udbredt i koldt og fugtigt klima som i Danmark
  • Cirka 25 % af befolkningen har oplevet symptomer i mild grad
  • Omkring 10 % af alle voksne kvinder har tilbagevendende anfald

Sekundært Raynauds syndrom

  • Sjældnere og mere alvorligt
  • Ofte knyttet til led- og bindevævssygdomme som sklerodermi, lupus (SLE) og MCTD (Mixed Connective Tissue Disease)
  • Symptomerne er mere udtalte og kan føre til sårdannelse
  • Skyldes ikke kun sammentrækninger (spasmer) i blodkarrene, men også en fortykkelse af blodkarvæggen, som forsnævrer blodkarrene og hæmmer blodtilførslen

Hvorfor får man Raynauds syndrom?

Årsagerne afhænger af, om der er tale om den primære eller sekundære form:

Primært Raynauds syndrom

  • Fremkaldes typisk af kulde
  • Stress kan også udløse anfald
  • Ses desuden ofte hos mennesker, der arbejder med vibrerende værktøj (f.eks. boremaskiner eller save), fordi vibrationerne kan beskadige de små blodkar og nerver i hænderne

Sekundært Raynauds syndrom

  • Tæt knyttet til bindevævssygdomme som sklerodermi, lupus/SLE og MCTD

Hvad er symptomer på Raynauds syndrom?

Typiske symptomer under anfald

  • Fingre eller tæer bliver først hvide og kolde
  • Derefter skifter de til blålig farve
  • Til sidst bliver de røde, når blodet vender tilbage

Farveskiftet kan være ledsaget af:

  • Ubehag eller smerter
  • Prikkende og stikkende fornemmelser

Har du et spørgsmål?

Tal med vores rådgivere, der lytter, guider og hjælper dig videre i hverdagen med gigt.

Få rådgivning

Hvordan undersøger lægen for Raynauds syndrom?

Diagnosen stilles som regel ud fra en beskrivelse af symptomerne.

I nogle tilfælde kan lægen lave en kapillaroskopi. Det er en undersøgelse, hvor neglevolden mikroskoperes for at vurdere forandringer i blodkarrene. Undersøgelsen kan afsløre tegn på sekundært Raynauds syndrom.

Hvordan behandles Raynauds syndrom?

Behandlingen afhænger af, om syndromet er primært eller sekundært:

Primært Raynauds syndrom

  • I milde tilfælde er behandling sjældent

Sekundært Raynauds syndrom

  • Kan være vanskeligt at behandle, blandt andet fordi der kan opstå sår.
  • Behandlingen er rettet mod årsagen til blodkarforsnævringen
  • Behandlingen retter sig mod årsagen til blodkarforsnævringen
  • Hvis der er gigtbetændelse i blodkarrene (vaskulitis), kan behandling med binyrebarkhormon eller andre betændelsesdæmpende lægemidler være nødvendig. Dette kræver specialistbehandling.

Gode råd om Raynauds syndrom

Selvom du ikke kan fjerne Raynauds syndrom, kan du ofte forebygge og lindre anfaldene.

<strong>Hold dig varm</strong>

Hold dig varm

  • Brug lag-på-lag-tøj, uldsokker, luffer eller handsker
  • Suppler med håndledsvarmere, tæpper og varmepakninger
<strong>Undgå rygning</strong>

Undgå rygning

Rygning forværrer symptomerne og nedsætter blodforsyningen yderligere.

<strong>Forebyg anfald</strong>

Forebyg anfald

  • Sørg for at beskytte hænder og fødder mod kulde
  • Lær at genkende de situationer, som typisk udløser anfald, og tag dine forholdsregler

Fagansvarlig

Henrik Skjødt

Henrik Skjødt

Reumatolog i Rådgivningen

Mere om Henrik
Læge og patient sidder over for hinanden - lægen forklarer med åbne hænder.

Er du ny med gigt?

At få en gigtdiagnose kan være en stor omvæltning – men du er ikke alene. Med den rette støtte og viden kan du stadig leve et godt og velfungerende liv.

Få en gratis guide med viden og konkrete værktøjer, der kan hjælpe dig med at få en god start på livet med gigt.

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
*

En aktiv forkæmper siden 1936

Gigtforeningen logo

Gigtforeningen
Tobaksvejen 2A
2860 Søborg

CVR nr. 42061611

39 77 80 00
info@gigtforeningen.dk

  • Kontakt os
  • Om os
  • Er du forsker?
  • Kort nyt
  • Presse
  • Partnerskaber
  • Bliv erhvervspartner
  • Nyhedsbrev
  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
2026 Gigtforeningen

Cookiepolitik

Privatlivspolitik

Brugerbetingelser

Whistleblowerordning

Om vores indhold