Gå til indhold
Gigtforeningen logo
  • Viden
    • Oversigt
    • Symptomer
    • Diagnoser
    • Behandling
    • Forskning
  • Hverdagen
    • Oversigt
    • Smerter
    • Træning
    • Træthed
    • Mental sundhed
    • Kost
    • Relationer
    • Arbejdsliv
    • Offentlig støtte
    • Hjælpemidler
  • Fællesskabet
    • Oversigt
    • Frivillig
    • Arrangementer
    • Medlemskab
    • Diagnosenetværk
    • Kredse og lokalgrupper
  • Få rådgivning
  • Støt sagen
  • Viden
    • Tilbage
    • Oversigt
    • Symptomer
    • Diagnoser
    • Behandling
    • Forskning
  • Hverdagen
    • Tilbage
    • Oversigt
    • Smerter
    • Træning
    • Træthed
    • Mental sundhed
    • Kost
    • Relationer
    • Arbejdsliv
    • Offentlig støtte
    • Hjælpemidler
  • Fællesskabet
    • Tilbage
    • Oversigt
    • Frivillig
    • Arrangementer
    • Medlemskab
    • Diagnosenetværk
    • Kredse og lokalgrupper
  • Få rådgivning
  • Støt sagen
  • Hjem
  • Viden
  • Diagnoser
  • Morbus Bechterew (rygsøjlegigt)

Symptomer på rygsøjlegigt (morbus Bechterew)

Smerter og stivhed i lænd, bækken og brystkasse er typiske symptomer på rygsøjlegigt.

  • Hvad er rygsøjlegigt?

  • Sådan undersøger lægen for rygsøjlegigt

  • Gode råd til dig med rygsøjlegigt

  • Behandling af rygsøjlegigt

Mennesker med rygsøjlegigt har gennem en periode, der kan vare op til flere år, tilbagevendende smerter og stivhed i lænden – måske sammen med udstrålende smerter til ben og lyske.

Brystkassen kan være stiv og øm, og man kan være øm et eller flere af de steder, hvor senerne hæfter til knoglerne. 

Hvordan føles rygsøjlegigt?

Symptomerne varierer fra person til person. Du kan typisk mærke ømheden ved sædeknoglerne, så det kan være ubehageligt at sidde på hårde stole.

Sygdommen begynder ofte i bækkenet og lænden og kan derfra brede sig op i ryggen og helt op i halshvirvelsøjlen.

Smerterne og stivheden er ofte værst tidligt om morgenen, og måske holder de dig vågen om natten. Men når du har gået lidt omkring eller måske siddet og læst lidt, kan du som regel falde i søvn igen.

Du kan for det meste lette på stivheden og smerterne ved at bevæge dig. Nogle vil kun opleve mindre anfald af forholdsvis lette smerter og stivhed, mens andre har mere voldsomme rygsmerter. De vil også være ekstra trætte og kan måske tabe sig.

Sygdommen vil ofte, specielt i begyndelsen, veksle mellem gode og dårlige perioder. Hos mange mennesker går sygdommen noget i ro, og smerterne vil da blive mindre.

Den naturlige kropsholdning ændres

Din ryg har nogle fjedrende egenskaber, som fremmes af din rygsøjles normale krumninger. Krumningerne sikrer også, at de belastninger, du udsætter ryggen for, bliver fordelt.

Leddene mellem korsbenet og hoftebenet er bundet meget stramt sammen af ledbånd. Det betyder, at leddene virker støddæmpende, når du går og løber. Disse fjedrende egenskaber går mere eller mindre tabt, når du har rygsøjlegigt.

Smerter og stivhed kan betyde, at det naturlige svaj i lænden bliver mindre, og brysthvirvelsøjlens krumning bliver kraftigere, så du vil få en tendens til at føre hovedet fremad og drage skuldrene frem, samtidig med at din brystkasse synker noget sammen.

Det kan betyde, at du kommer til at se både rundrygget og trangbrystet ud. Derfor er målet med mange af de øvelser, som anbefales til rygsøjlegigt-patienter, at modvirke disse ændringer i holdningen.

Smerter i bækkenet

Når betændelsen angriber dit bækken, er det leddene mellem korsbenet og hoftebenene (korsbensled), det går ud over. Den efterfølgende forkalkning vil ofte være så intens, at leddene måske kun kan anes på et røntgenbillede.

Forandringerne er dog ofte flere år om at udvikle sig. Så længe der er betændelse, kan du have smerter. Men når forkalkningen af leddene er fuldt udviklet, svinder smerterne som regel helt fra disse led.

Stiv og øm brystkasse

Dine ribben er forbundet til din rygsøjle ved hjælp af små led. Kravebenene danner ledforbindelse med brystbenet. Disse led kan blive angrebet, og til tider kan du også mærke ømhed og hævelse opadtil på brystbenet.

Resultatet bliver, at din brystkasse har en tendens til at blive stiv og øm med nedsat bevægelighed, og den vil føles trang. Du kan dog stadig trække vejret udmærket med mellemgulvet, som er din vigtigste åndedrætsmuskel.

Den nedsatte lungefunktion er en ekstra god grund til, at du ikke ryger.

Andre led

En mindre gruppe af mennesker med rygsøjlegigt får ledbetændelse i andre led – hovedsageligt hofte-, knæ- og skulderled, som bliver hævede, ømme og stive.

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at ringe til én af vores rådgivere.

Få rådgivning

Betændelse ved senetilhæftninger

Også på steder uden for leddene, hvor musklernes sener hæfter på knoglerne, kan du få gigtbetændelse – og dermed opleve ømhed. Det sker typisk under hælene, på bækkenkammen, på ydersiden af lårbenshalsen og på sædeknoglerne. 

Regnbuehindebetændelse

Omkring hver fjerde med rygsøjlegigt er generet af regnbuehindebetændelse (uveitis, iridocyklitis), som er en slags gigt i øjet. Symptomerne er typisk et smertefuldt rødt øje, evt. med tilhørende lysskyhed, sløring af synet og tåreflod – ikke at forveksle med almindelig øjenbetændelse.

Som regel er der kun betændelse i ét øje ad gangen, men i sjældne tilfælde kan begge dine øjne blive angrebet på samme tid. På grund af betændelsen kan regnbuehinden klæbe fast til øjets linse på et større eller mindre område. Din pupil vil da ikke kunne bevæge sig, som den plejer.

Regnbuehindebetændelse er alvorlig og kræver akut behandling hos en øjenlæge, så snart de første symptomer melder sig.

Med hurtig behandling (typisk atropindråber og binyrebarkhormon) vil dit øje normalt blive helt rask igen. Nogle vil dog få flere anfald senere. Det enkelte anfald varer for det meste fra fire til otte uger, men det er meget individuelt.

Rytmeforstyrrelser i hjertet

Alle mennesker kan få forbigående forstyrrelser i hjerterytmen. Det kan føles, som om hjertet slår en kolbøtte eller som et anfald af hurtig hjertebanken. Nogle få patienter med langvarig rygsøjlegigt får tendens til såkaldte rytmeforstyrrelser i hjertet, som kan dæmpes med behandling.

I meget sjældne tilfælde kan der komme betændelse i den store pulsåre (aorta). Det kan føre til, at hjerteklappen ikke lukker helt tæt. Det giver i lang tid ingen gener, men nogle vil efterhånden blive mere forpustede og trætte, når de anstrenger sig, og de vil måske mærke en dunken i arme, ben og hoved.

Der er dog tale om sjældne komplikationer, og du behøver ikke betragte dig selv som hjertepatient, fordi du har rygsøjlegigt.

Øget risiko for hjerte-kar-sygdom

Ud over de ovennævnte symptomer skal du være opmærksom på, at rygsøjlegigt medfører en øget risiko for hjerte-kar-sygdom. Derfor er en sund og aktiv livsstil særligt vigtig.

Svangerskab og fødsel

Kvinder med rygsøjlegigt får foretaget kejsersnit lidt hyppigere end raske kvinder, men langt de fleste føder helt normalt. Barnets fødselsvægt og trivsel er som for andre børn.

Kvinder med rygsøjlegigt har akkurat den samme biologiske mulighed for at blive gravide som raske kvinder. De kan også bruge de almindelige svangerskabsforebyggende midler, herunder p-piller, da de ikke har nogen indvirkning på rygsøjlegigt.

Fagansvarlig

Henrik Skjødt

Henrik Skjødt

Reumatolog i Rådgivningen

Mere om Henrik
Baggrundsbillede

Er du ny med gigt?

At få en gigtdiagnose kan være en stor omvæltning, men du er ikke alene. Med den rette støtte og viden kan du stadig leve et godt og velfungerende liv.

Få guiden med viden og værktøjer, der kan hjælpe dig med at få en god start på livet med gigt.

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
*

En aktiv forkæmper siden 1936

Gigtforeningen logo

Gigtforeningen
Tobaksvejen 2A
2860 Søborg

CVR nr. 42061611

39 77 80 00
info@gigtforeningen.dk

  • Om os
  • Kontakt os
  • Er du forsker?
  • Kort nyt
  • Presse
  • Partnerskaber
  • Nyhedsbrev
  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
2026 Gigtforeningen

Cookiepolitik

Privatlivspolitik

Brugerbetingelser

Whistleblowerordning