Motion, fysisk aktivitet, sport og bevægelse. Kært barn har mange navne, men fælles er, at det er noget, vi bør gøre alle sammen.
Har du tilmed en gigtsygdom, bliver det ekstra vigtigt at holde sig i gang, lyder det fra Bente Klarlund. Hun er overlæge og leder af TrygFondens Center for Aktiv Sundhed på Rigshospitalet og professor på Københavns Universitet. Hun har i mange år forsket i, hvordan motion og fysisk aktivitet påvirker vores krop.
Et aktivt liv er noget af det bedste, du kan give dig selv, både nu og på den lange bane.
Bente Klarlund
Antiinflammatorisk livsstil ved inflammatorisk gigt
De inflammatoriske gigtsygdomme er autoimmune sygdomme, hvor immunsystemet forårsager en overreaktion og “tager fejl”, så rask væv angribes af kroppen selv, og der opstår inflammation i vævet. Det ses f.eks. ved leddegigt eller psoriasisgigt.
Inflammation i kroppen som skyldes inflammatorisk gigt, kan betegnes som en slags ”betændelse” i kroppen. Her kan det for mange være meget givende at indrette et aktivt liv, da motion og bevægelse kan gøre meget godt for både dine gigtsymptomer og ikke mindst dine smerter.
”Uanset om du har gigt eller ej, er det vigtigt at være fysisk aktiv for at beskytte dig mod en række sygdomme – bl.a. type 2 diabetes, demens og hjerte-kar-sygdom. Og har du gigt, er det næsten endnu vigtigere, at du bevæger dig,” forklarer Bente Klarlund.
Bevægelse som antiinflammatorisk indsats
Men hvorfor er det så godt at bevæge sig, når man har gigt? Hvad gør det ved kroppen? Det er der flere forklaringer på. Den første er, at bevægelse har en positiv indvirkning på den inflammation, der opstår i kroppen ved eksempelvis leddegigt.
”Når vi taler om antiinflammatorisk livsstil, tror mange, at det kun handler om, hvad du spiser og de ender med en kogebog i hånden. Men en antiinflammatorisk livsstil er i høj grad også at bevæge sig.
Hver gang, du er fysisk aktiv, hvad en du løber, cykler, går en tur eller laver gymnastik frigiver det nogle stoffer fra musklerne, der påvirker immunsystemet, så du får en antiinflammatorisk effekt. Du har simpelthen antiinflammatoriske stoffer i blodet, når du træner og i timerne bagefter,” forklarer Bente Klarlund.
Hvis du har for meget fedt mellem de indre organer, altså det fedt, der hos mange af os sætter sig foran på maven, bliver fedtet betændt og sender inflammationsstoffer ud i kroppen. Så mavefedtet bidrager yderligere til den inflammation, der følger med gigtsygdommen. Inflammationen forværrer gigten og bidrager til udvikling eller forværring af f.eks. åreforkalkning, type 2 diabetes, hjerte-kar-sygdom og demens.
Hvis du træner regelmæssigt, bliver der mindre af det fedt, også selvom du ikke taber dig i vægt. Vi kan se, at personer, der dyrker motion, har en lavere grad af inflammation, ligesom personer med leddegigt, der træner, har færre smerter. Bare det at gå ture kan være med til at nedsætte risikoen for at få en masse fysiske sygdomme – men også risikoen for angst, stress og depression,
Bente Klarlund
Artrose (slidgigt) – sådan bryder du den onde cirkel
Men gælder motionens gavnlige effekt så kun, når man har en inflammatorisk gigtsygdom? Nej, siger Bente Klarlund. Bevægelse gavner også, når du har artrose også kaldet slidgigt.
”Selvom artrose ikke primært er en inflammationssygdom, kan man jo godt have et inflammeret knæ- eller hofteled. Så kan man få det, vi kalder en ond cirkel af inflammation. Det dårlige led kan føre til fysisk inaktivitet og dermed mere inflammation. Men du kan bryde den onde cirkel ved at træne. Dermed får du både mindre fedt omkring maven og mindre inflammation i kroppen. Det er hele teorien,” siger Bente Klarlund.
Læs mere om træning når du har artrose (slidgigt)
Træning styrker dine muskler og mindsker smerter
Udover at dæmpe betændelsestilstanden i kroppen styrker træning også dine muskler. Ved leddegigt er tab af muskelmasse en del af sygdommen. Og har man artrose, vil man ofte bruge det angrebne led mindre, så muskelmassen bliver mindre, og leddet bliver svagere – og så gør det mere ondt.
”Når du styrker musklerne omkring et led, får du større muskelfylde og mere styrke, hvorved du belaster leddet mindre. Det betyder, at du oplever færre smerter. Og det gælder både ved leddegigt og artrose,” forklarer Bente Klarlund.
Hvor meget motion har du brug for?
Hvor meget – eller lidt – motion skal man så dyrke for at få fordelene? Det kommer an på udgangspunktet, men lidt er meget bedre end ingenting, fastslår professoren.
Forskningsmæssigt har vi meget stærke beviser for, at det at lave lidt i forhold til ingenting har en stor betydning. Og hvor vi før sagde, at man var nødt til at motionere 30 minutter hver dag for at opnå en effekt, kan vi nu se, at helt ned til 15 minutter, hvor du går eller laver noget andet, har en effekt. Så hovedbudskabet må være, at lidt er bedre end ingenting.
Og træning eller motion betyder ikke nødvendigvis, at du skal ud i skoven. Motion kan sagtens foregå hjemme i stuen i en stol, hvor du træner dine arme eller rejser og sætter dig. Selv når man ligger i sengen, kan man lave øvelser, der betyder, at man ikke taber kondition og styrke.
”Det er individuelt, hvor meget, der skal til for den enkelte. Men selv ret korte træningsintervaller har en effekt, hvis man er inaktiv i forvejen,” siger hun.
Motion i sig selv kurerer ikke den inflammation i kroppen, der stammer fra en inflammatorisk gigtsygdom, men ved at leve et liv med fysisk aktivitet, sikrer du dig selv de bedst rammer for et godt liv med gigt.
