Det er vigtigt, at du træner din balance, især hvis du har problemer med dine led på grund af gigt – det forbedrer musklernes samarbejde omkring det enkelte led. Jo stærkere dine muskler omkring leddene er, jo bedre beskytter de dine led.
Træn din balance dagligt
Det tager ca. 15 minutter at gennemføre balanceøvelserne. For at opnå det bedste resultat, skal du træne én gang dagligt.
Du kan begynde med øvelse 1 og 2. Når du har fået en bedre balance, kan du fortsætte med øvelse 3, 4 og 5.
Du skal bruge en balancepude.
Balanceøvelse 1
- Stå på en balancepude med lidt afstand mellem dine fødder og let bøjede knæ.
- Find balancen.
- Hold stillingen i 8-10 sekunder.
- Gentag øvelsen 3-5 gange.
- Hold en lille pause, hvis du mister balancen eller bliver træt i dine ben.
Balanceøvelse 2
- Stå på en balancepude med lidt afstand mellem dine fødder og let bøjede knæ.
- Find balancen.
- Drej hovedet fra side til side.
- Gentag øvelsen 3-5 gange.
- Hold en lille pause, hvis du mister balancen eller bliver træt i dine ben.
Balanceøvelse 3
- Stå på en balancepude med lidt afstand mellem dine fødder og let bøjede knæ.
- Find balancen.
- Hold ryggen ret og bøj i dine hofter og knæ.
- Lad knæene pege ind over fødderne.
- Bøj dine knæ så langt du kan, eller indtil du har en vinkel på 90 grader.
- Gentag øvelsen 3-5 gange.
- Hold en lille pause, hvis du mister balancen eller bliver træt i dine ben.
Balanceøvelse 4
- Stå på et ben på balancepuden.
- Bøj let i dit knæ.
- Sørg for, at knæet er lige over foden.
- Bøj dit knæ, så langt du kan eller til en ret vinkel på 90 grader.
- Gentag øvelsen 3-5 gange med hvert ben.
- Hold en lille pause, hvis du mister balancen eller bliver træt i dit ben.
Balanceøvelse 5
- Stå på en balancepude på et ben med let bøjet knæ.
- Sørg for, at knæet er over foden.
- Sving det andet ben frem og tilbage.
- Gentag øvelsen 3-5 gange med hvert ben.
- Hold en lille pause, hvis du mister balancen eller bliver træt i dit ben.