Morbus Bechterew – årsager, symptomer og behandling

Morbus Bechterew – eller rygsøjlegigt – er en inflammatorisk gigtsygdom, hvor gigtbetændelsen bl.a. sætter sig i ryghvirvlerne.

På latin kaldes sygdommen "spondylitis ankylopoietica". Spondylitis betyder betændelse i ryghvirvlerne, og ankylopoietica er navnet på en type ledbetændelse, der har tendens til at fremkalde stivhed i leddene.

Hør podcast om rygsøjlegigt

Lyt dig til viden om rygsøjlegigt – hvordan stilles diagnosen og hvilke symptomer er der, er nogle af de spørgsmål, vi stiller.

Sådan viser sygdommen sig

Udover rygsøjlen kan også brystben og bækken være påvirket. Rygsøjlegigt kan medføre smerter og stivhed i lænden, så det naturlige svaj i lænden bliver mindre, og brysthvirvelsøjlens krumning bliver kraftigere.

Det er forskelligt, hvordan sygdommen viser sig, og generne kan være mere eller mindre belastende.

Læs mere om årsager, symptomer og behandling af rygsøjlegigt (morbus Bechterew).

Senest opdateret 08.05.2018