Senest opdateret
Som 9-årig trækker Bao AGF-trøjen over hovedet. Han spiller på AGF’s ungdomsakademi, fordi talentspejdere har udset ham som en lovende fodboldspiller. Som enhver anden ung dreng i den alder har han fodbold på hjernen. Og drømmen om en dag at kunne leve af det vokser dag for dag. Men da han er 15 år og går på efterskole med fodbold som linjefag, går det galt.
Smerter i ballen, som er startet længe før hans efterskoleophold, breder sig til lænden og hofterne, og det forhindrer ham i at løbe. Han bliver diagnosticeret med rygsøjlegigt og må skifte fodboldlinjen ud.
Men hvis Baos liv med rygsøjlegigt har lært ham noget, så er det, at når én dør lukker sig for ham, så åbner der sig en ny.
Jeg prøver altid at finde nye veje, så jeg kan fortsætte med at gøre de ting, jeg gerne vil
Bao Truong, videograf
Gigten lærte ham at tilpasse sig
Bao stoppede med fodbold, da han fik diagnosen rygsøjlegigt. Han havde været vant til at være aktiv hele tiden, og fodbolden efterlod et tomrum, som skulle udfyldes.
Han begyndte at dyrke freestyle-fodbold, som går ud på at lave tricks med en fodbold. Smerterne fra rygsøjlegigten kunne mærkes, når han stod op og jonglerede. Så i stedet for at stoppe med freestyle-fodbold fandt han ud af, at han kunne jonglere siddende.
“Jeg giver aldrig op”
Da Bao når gymnasietiden, begynder han til thaiboksning, og her bliver forhindringerne endnu engang tydelige. Gigten gør, at hans hofteskål er meget låst, og derfor kan han ikke sparke særligt højt. Han bliver i stedet god til at sparke efter benene.
Igen tilpasser han sig, men må senere også stoppe med thaiboksning, fordi han bliver skadet. Der tegner sig et mønster: Bao må stoppe med de sportsgrene, han dyrker, fordi rygsøjlegigten forhindrer ham i at blive rigtig god.
Selvom gigten har plaget ham i hans personlige liv og sporten, så er han på en måde også taknemmelig for hans rygsøjlegigt, fordi den har skabt den person, han er i dag.
Jeg har lært aldrig at give op, og jeg sætter mere pris på de oplevelser, jeg får her i livet. Det kan jeg jo faktisk takke gigten for
Bao Truong, videograf
Ronaldo, vilde dyr og en træt krop
Bao begyndte at filme sine fodboldtricks på telefonen og klippe små videoer sammen allerede på efterskolen. Det gik ikke ubemærket hen. Nogle af lærerne så hans videoer og spurgte, om han ville lave en video om deres nye e-sportslinje. Det udviklede sig til andre opgaver som at filme en skitur til Østrig og en tur til Tjekkiet.
Med tiden blev opgaverne gradvist større. De første små opgaver for bekendte førte til flere kunder, et større netværk og flere anbefalinger. Men jo større opgaverne er blevet, desto mere har de også krævet af kroppen.
Bao har været i Miami for at filme en dokumentar om den dansk-thailandske iværksætter Art Lakhampui Jr., hvor han har mødt stjerner som Ronaldo. Han har også været på lange optagedage i Kenya med 12 kilo kameraudstyr for at tage billeder og video af vilde dyr til Ree Park.
Når han filmer dokumentar, skal han hele tiden være klar, så han kan fange momenterne, når de opstår. Så på de dage har han kameraet i hånden konstant.
Træning er afgørende
Det fysisk krævende arbejde betyder, at han ikke kan ignorere gigten. Til gengæld kan han tilpasse arbejdet og planlægge efter kroppen. Træning er afgørende i Baos hverdag, fordi han skal holde kroppen stærk til de mange skridt og det tunge udstyr.
Selvom smerterne er der, når han er på optagelse, så træder de i baggrunden, fordi adrenalinen pumper, og Bao er så fokuseret i øjeblikket.
Når jeg står med kameraet i hånden, kan jeg kun tænke på det, der sker lige foran mig
Bao Truong, videograf
Dermed ikke sagt, at kroppen ikke mærker arbejdet bagefter. Han har derfor også lært, hvornår han skal holde igen med træningen. Dagen før en krævende optagelse skruer han ned for træningen. Ellers ved han, at kroppen er mærket dagen efter.
Nu vil han løbe Ironman
De nye veje har ført Bao steder hen, han aldrig havde forestillet sig.
På safari i Kenya. Til en hotellobby i Miami ved siden af Cristiano Ronaldo. Og til et arbejdsliv bag kameraet, som han ikke vidste ventede på ham, da fodbolddrømmen brast.
Men bag oplevelserne ligger også det, kameraet ikke viser. Træningen. Medicinen. De tunge tasker. Og den konstante vurdering af, hvor meget kroppen kan holde til.
Hans erfaringer har vist ham, at selvom gigten kan ændre vejen, behøver den ikke afgøre, hvor livet fører hen. Og det har givet Bao mod på at udfordre sig selv endnu mere.
Det næste mål er allerede sat. I 2027 vil han gennemføre en Ironman.
