Gå til indhold
Gigtforeningen logo
  • Viden
    • Oversigt
    • Symptomer
    • Diagnoser
    • Behandling
    • Forskning
  • Hverdagen
    • Oversigt
    • Smerter
    • Træning
    • Træthed
    • Mental sundhed
    • Kost
    • Relationer
    • Arbejdsliv
    • Offentlig støtte
    • Hjælpemidler
  • Fællesskabet
    • Oversigt
    • Frivillig
    • Arrangementer
    • Medlemskab
    • Diagnosenetværk
    • Kredse og lokalgrupper
  • Få rådgivning
  • Bliv medlem
  • Viden
    • Tilbage
    • Oversigt
    • Symptomer
    • Diagnoser
    • Behandling
    • Forskning
  • Hverdagen
    • Tilbage
    • Oversigt
    • Smerter
    • Træning
    • Træthed
    • Mental sundhed
    • Kost
    • Relationer
    • Arbejdsliv
    • Offentlig støtte
    • Hjælpemidler
  • Fællesskabet
    • Tilbage
    • Oversigt
    • Frivillig
    • Arrangementer
    • Medlemskab
    • Diagnosenetværk
    • Kredse og lokalgrupper
  • Få rådgivning
  • Bliv medlem
  • Hjem
  • Hverdagen
  • Træning

Når gigten spærrer én vej, finder Bao en anden

At Bao Truong en dag skulle rejse verden rundt som videograf med 12 kilo tungt kameraudstyr, lå ikke i kortene, da han fik rygsøjlegigt. Men hver gang gigten har spærret én vej, har han forsøgt at finde en ny. Det har ført ham steder hen, han aldrig havde forestillet sig – og givet ham mod på nye og større udfordringer.

Bao sidder på en trappe med sit videoudstyr
Arbejdet som videograf er et fysisk krævende arbejde med mange skridt og tunge løft. Tasken er fyldt op med linser, computer, kameraer og den tunge oppakning er hård for Baos rygsøjlegigt. Foto: Lea Meilandt
Skrevet af
Gustav Todnem
6. oktober 2026
Personlige historier

Senest opdateret 06.10.2026

Som 9-årig trækker Bao AGF-trøjen over hovedet. Han spiller på AGF’s ungdomsakademi, fordi talentspejdere har udset ham som en lovende fodboldspiller. Som enhver anden ung dreng i den alder har han fodbold på hjernen. Og drømmen om en dag at kunne leve af det vokser dag for dag. Men da han er 15 år og går på efterskole med fodbold som linjefag, går det galt.

Smerter i ballen, som er startet længe før hans efterskoleophold, breder sig til lænden og hofterne, og det forhindrer ham i at løbe. Han bliver diagnosticeret med rygsøjlegigt og må skifte fodboldlinjen ud.

Men hvis Baos liv med rygsøjlegigt har lært ham noget, så er det, at når én dør lukker sig for ham, så åbner der sig en ny.

Jeg prøver altid at finde nye veje, så jeg kan fortsætte med at gøre de ting, jeg gerne vil

Bao Truong, videograf

Gigten lærte ham at tilpasse sig

Bao stoppede med fodbold, da han fik diagnosen rygsøjlegigt. Han havde været vant til at være aktiv hele tiden, og fodbolden efterlod et tomrum, som skulle udfyldes.

Han begyndte at dyrke freestyle-fodbold, som går ud på at lave tricks med en fodbold. Smerterne fra rygsøjlegigten kunne mærkes, når han stod op og jonglerede. Så i stedet for at stoppe med freestyle-fodbold fandt han ud af, at han kunne jonglere siddende.

Da Bao stod op og jonglerede brugte han ballen meget for at holde balancere. Til sidst gjorde det så ondt, at han lærte sig selv at jonglere siddende. Foto: Lea Meilandt

“Jeg giver aldrig op”

Da Bao når gymnasietiden, begynder han til thaiboksning, og her bliver forhindringerne endnu engang tydelige. Gigten gør, at hans hofteskål er meget låst, og derfor kan han ikke sparke særligt højt. Han bliver i stedet god til at sparke efter benene.

Igen tilpasser han sig, men må senere også stoppe med thaiboksning, fordi han bliver skadet. Der tegner sig et mønster: Bao må stoppe med de sportsgrene, han dyrker, fordi rygsøjlegigten forhindrer ham i at blive rigtig god.

Selvom gigten har plaget ham i hans personlige liv og sporten, så er han på en måde også taknemmelig for hans rygsøjlegigt, fordi den har skabt den person, han er i dag.

Jeg har lært aldrig at give op, og jeg sætter mere pris på de oplevelser, jeg får her i livet. Det kan jeg jo faktisk takke gigten for

Bao Truong, videograf

Ronaldo, vilde dyr og en træt krop

Bao begyndte at filme sine fodboldtricks på telefonen og klippe små videoer sammen allerede på efterskolen. Det gik ikke ubemærket hen. Nogle af lærerne så hans videoer og spurgte, om han ville lave en video om deres nye e-sportslinje. Det udviklede sig til andre opgaver som at filme en skitur til Østrig og en tur til Tjekkiet.

Med tiden blev opgaverne gradvist større. De første små opgaver for bekendte førte til flere kunder, et større netværk og flere anbefalinger. Men jo større opgaverne er blevet, desto mere har de også krævet af kroppen.  

Bao har været i Miami for at filme en dokumentar om den dansk-thailandske iværksætter Art Lakhampui Jr., hvor han har mødt stjerner som Ronaldo. Han har også været på lange optagedage i Kenya med 12 kilo kameraudstyr for at tage billeder og video af vilde dyr til Ree Park.

Når han filmer dokumentar, skal han hele tiden være klar, så han kan fange momenterne, når de opstår. Så på de dage har han kameraet i hånden konstant.

Drengedrømmen var at leve af fodbold, men rygsøjlegigten tog den drøm fra ham. Det fik dog ikke Bao til at sætte sig i hjørnet. I dag har han et fysisk krævende job som videograf. Foto: Lea Meilandt

Træning er afgørende

Det fysisk krævende arbejde betyder, at han ikke kan ignorere gigten. Til gengæld kan han tilpasse arbejdet og planlægge efter kroppen. Træning er afgørende i Baos hverdag, fordi han skal holde kroppen stærk til de mange skridt og det tunge udstyr.

Selvom smerterne er der, når han er på optagelse, så træder de i baggrunden, fordi adrenalinen pumper, og Bao er så fokuseret i øjeblikket.

Når jeg står med kameraet i hånden, kan jeg kun tænke på det, der sker lige foran mig

Bao Truong, videograf

Dermed ikke sagt, at kroppen ikke mærker arbejdet bagefter. Han har derfor også lært, hvornår han skal holde igen med træningen. Dagen før en krævende optagelse skruer han ned for træningen. Ellers ved han, at kroppen er mærket dagen efter.

Nu vil han løbe Ironman

De nye veje har ført Bao steder hen, han aldrig havde forestillet sig.

På safari i Kenya. Til en hotellobby i Miami ved siden af Cristiano Ronaldo. Og til et arbejdsliv bag kameraet, som han ikke vidste ventede på ham, da fodbolddrømmen brast.

Men bag oplevelserne ligger også det, kameraet ikke viser. Træningen. Medicinen. De tunge tasker. Og den konstante vurdering af, hvor meget kroppen kan holde til.

Hans erfaringer har vist ham, at selvom gigten kan ændre vejen, behøver den ikke afgøre, hvor livet fører hen. Og det har givet Bao mod på at udfordre sig selv endnu mere.

Det næste mål er allerede sat. I 2027 vil han gennemføre en Ironman.

Gigtforeningens rådgivning - vores rådgivere har tid til at lytte og guide dig

Få personlig rådgivning, når du har behov for det

Som medlem får du adgang til vores rådgivere, der lytter, guider og hjælper dig videre i hverdagen med gigt.

Du står aldrig alene med dine spørgsmål.

Bliv medlem i dag

Læs andre historier fra mennesker med gigt

Katja Moikjær

Sjögrens sygdom: Ørkenvandring med oaser

For Katja Moikjær er tørre slimhinder i øjne, hals, mave og underliv en daglig udfordring. Og der findes ikke nogen behandling, som rigtigt hjælper. Alligevel insisterer den 41-årige journalist, blogger og mor til tre på, at hun har et dejligt liv.

Charlotte Wiinblad foran en mørkegrå murstensmur, og hendes kollega Trine Kall Christensen holder en rød paraply over hende.

Charlotte fik fastholdelsesfleksjob

Hvad gør du, når du har en kronisk sygdom, men gerne vil beholde dit job? Det kan du læse om i Charlottes historie. Åbenhed om sin gigtsygdom, tydelig dokumentation og et stærkt samspil med arbejdsgiver og kommune betyder, at Charlotte i dag er i fastholdelsesfleksjob.

Lars Christian Jægershof med en stak bøger i favnen

Lars skjulte sin gigt i fem år. Så mistede han jobbet

Mange gigtpatienter tvinges til at forlade arbejdslivet langt tidligere, end
de ønsker. Men der findes muligheder for tilpasning og fleksibilitet, der kan gøre det muligt at blive. For Lars Christian Jægershof blev en omskoling og en række støttemuligheder vejen tilbage i arbejde.

En aktiv forkæmper siden 1936

Hold dig opdateret med vores nyhedsbrev

Få gode råd, ny viden og ærlige fortællinger fra livet med gigt.

Tilmeld Gigtforeningens nyhedsbrev
Gigtforeningen logo

Gigtforeningen
Tobaksvejen 2A
2860 Søborg

CVR nr. 42061611

39 77 80 00
info@gigtforeningen.dk

  • Kontakt os
  • Om os
  • Er du forsker?
  • Kort nyt
  • Presse
  • Partnerskaber
  • Bliv erhvervspartner
  • Nyhedsbrev
  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
2026 Gigtforeningen

Cookiepolitik

Privatlivspolitik

Brugerbetingelser

Whistleblowerordning

Om vores indhold