Biologisk behandling af inflammatorisk gigt
Biologiske og targeterede syntetiske gigtlægemidler er nyere typer medicin, der retter sig mod specifikke dele af immunsystemet. De bruges til at behandle en lang række autoimmune gigtsygdomme.
Biologiske gigtlægemidler
Biologiske lægemidler (bDMARD) er komplicerede præparater, som virker ved at hæmme de betændelsesprocesser, der opstår i leddene, når du har en autoimmun gigtsygdom. De fremstilles ved hjælp af genteknologi, hvor man bruger levende celler som “fabrikker” til at producere komplekse lægemiddelmolekyler, f.eks. antistoffer.
Biologiske lægemidler virker ved at være målrettet de stoffer i leddet, som er med til at fremkalde sygdommen. Et af de vigtige stoffer i den proces er signalstoffet TNF-alfa (Tumor Nekrotiserende Faktor alfa), som kroppen bruger til at styre inflammationen.
Denne gruppe biologiske lægemidler kaldes derfor TNF-hæmmere, ligesom biologiske lægemidler rettet mod andre signalstoffer kaldes f.eks. IL-6 hæmmere og IL-17 hæmmere (se nedenfor).
Læs mere om TNF-hæmmere hos Dansk Reumatologisk Selskab
Biologisk medicin bruges ved inflammatoriske (betændelsesagtige) gigtsygdomme som leddegigt, psoriasisgigt og rygsøjlegigt (spondylartrit herunder morbus Bechterew og mange andre). De gives som indsprøjtninger.
Targeterede syntetiske lægemidler
Targeterede syntetiske gigtlægemidler (tsDMARD)omfatter også de lægemidler, man kalder for JAK-hæmmere. JAK-hæmmere er stoffer, der hæmmer de enzymer i immuncellerne, der fremkalder inflammationen – og er dermed også målrettede lægemidler.
De er udviklet kemisk uden levende celler i laboratoriet til at påvirke den kædereaktion, der opstår i immunsystemcellerne, og som spiller en central rolle ved nogle autoimmune gigtsygdomme. Targeterede syntetiske lægemidler tages som tabletter.
Hvornår kan du få tilbudt biologisk behandling?
Methotrexat (MTX) tilhører den traditionelle gigtmedicin og er typisk den første behandling, du bliver tilbudt ved nogle gigtsygdomme, herunder leddegigt. Hvis MTX ikke virker tilstrækkeligt i løbet af nogle måneder, eller du får for stærke bivirkninger, kan din læge vælge at supplere med et biologisk lægemiddel.
Her i landet kan du kun få biologisk medicin på en reumatologisk hospitalsafdeling.
Kan alle få tilbudt biologisk medicin?
Selvom du har en inflammatorisk gigtsygdom, er det ikke sikkert, at du får tilbudt behandling med et biologisk gigtlægemiddel.
Afgørelsen træffes af speciallægerne på din reumatologiske afdeling efter en grundig analyse, hvor de gennemgår dit samlede sygdomsniveau, og hvor fordele holdes op mod ulemperne.
Beslutningen skal følge Medicinrådets retningslinjer for behandling med biologiske lægemidler.
Sådan vælger lægerne din behandling
Der findes kun få undersøgelser, som kan forudsige, hvilket biologisk lægemiddel, der vil være det mest effektive til dig. Reumatologerne vil som regel vælge at starte med en TNF-hæmmer.
Hvilken type biologisk lægemiddel, der er bedst for dig, afgøres på baggrund af din diagnose og sygdomsaktivitet.
Flere lægemidler har præcis samme virkning. Men priserne varierer – og for at sikre den billigste behandling kan du opleve, at du indimellem må skifte produkt.
Læs også om de såkaldte biosimilære lægemidler
Hvis du ikke har effekt af de biologiske lægemidler i TNF-familien, findes der heldigvis andre muligheder. Der er stadig tale om biologiske lægemidler eller targeterede syntetiske lægemidler, de virker bare på en anden måde.
Undersøgelser før biologisk behandling
Før din behandling med biologiske lægemidler kan sættes i gang, skal du gennemgå nogle rutinemæssige undersøgelser for skjulte infektioner. Det drejer sig om kronisk leverbetændelse og skjult (latent) tuberkulose.
Hvilke bivirkninger er der ved biologisk medicin?
Behandlingen med et biologisk gigtlægemiddel hæmmer dit immunsystem, så du risikerer nemmere at få infektioner. Herudover kan man få overfølsomhedsreaktioner som feber og udslæt
Hvornår virker biologiske gigtlægemidler bedst?
Forskning i leddegigt viser, at biologiske lægemidler virker bedst, når man har svær leddegigt og har haft gigt længe.
Ved behandling med en TNF-hæmmer, kan det forventes, at ca. 1/3 har særdeles god effekt.
1/3 får moderat til god effekt, mens den sidste 1/3 kun får lidt eller ingen effekt af behandlingen.
Hvis behandlingen ikke virker, hjælper det i de fleste tilfælde at skifte til et andet biologisk lægemiddel.
Biologiske og syntetisk targeterede lægemidler
Her kan du se nogle eksempler på lægemidler, der bruges til behandling af inflammatoriske gigtsygdomme. Vi nævner de såkaldte aktive stoffer, som også er dem, du kan slå op i oversigten på Danskreumatologi.dk, da handelsnavnet kan være forskelligt.
OBS: Der er både patientvejledning og vejledning til læger.
TNF-hæmmere
Biologisk medicin, der modvirker signalstoffet TNF-alfa (Tumor Nekrotiserende Faktor alfa), som kroppen bruger til at styre inflammationen.
- Adalimumab: gives som indsprøjtning i underhuden i mave eller lår
- Certulizumab: gives som indsprøjtning i underhuden i mave eller lår
- Etanercept: gives som indsprøjtning i underhuden i mave eller lår
- Golimumbab: gives som indsprøjtning i underhuden i mave eller lår
- Infliximab: gives i drop som infusion i underhuden i mave eller lår
Læs mere om TNF-hæmmere hos Dansk Reumatologisk Selskab.
OBS: Informationen er rettet mod læger.
Andre biologiske lægemidler
- Rituximab: Anti-CD20 errettet mod betændelsesfremkaldende B-lymfycytter og gives i drop som infusion.
- Abatacept: Er rettet mod betændelsesfremkaldende T-lymfocytter. Kan både gives som indsprøjtning i underhuden og i drop som infusion.
- Tocilizumab og sarilumab (Il-6 hæmmere): Er rettet mod det betændelsesfremkaldende stof IL-6. Gives som indsprøjtning i underhuden. Tocilizumab kan også gives i drop som infusion.
- Anakinra (IL-1-hæmmer): Er rettet mod det betændelsesfremkaldende stof IL-1. Gives som indsprøjtning i underhuden.
- Bimekizumab, ixekizumab, secukinumab (IL-17 hæmmere): Er rettet mod det betændelsesfremkaldende stof IL-17. Gives som indsprøjtning i underhuden.
- Guselkumab, risankizumab (IL-23 hæmmere): Er rettet mod de betændelsefremkaldende stoffer IL-23. Gives som indsprøjtning i underhuden.
Targeterede syntetiske lægemidler (tsDMARD)
JAK-hæmmere er en anden betegnelse for targeterede (målrettede) syntetiske lægemidler.
- Baricitinib: gives som tabletter
- Filgotinib: gives som tabletter
- Tofacitinib: gives som tabletter
- Upadacitinib: gives som tabletter
Se liste over samtlige biologiske og syntetisk targeterede lægemidler
Kan du få kræft af biologisk medicin?
Man ved, at inflammatorisk gigt (f.eks. leddegigt, psoriasisgigt og rygsøjlegigt) øger risikoen for at få visse kræftformer (især lymfeknudekræft og hudkræft), og at årsagen er selve den kroniske inflammatoriske sygdom.
Når det kommer til behandling med biologisk medicin og risikoen for at få kræft eller tilbagefald, har et stort dansk forskningsprojekt for nylig undersøgt risikoen ved TNF-hæmmere. Projektet viste, at der ikke var nogen øget risiko – uanset hvilken inflammatorisk gigtsygdom, der er tale om.
Hvis du er i behandling med en TNF-hæmmer og får kræft, vil din reumatolog muligvis anbefale dig at stoppe behandlingen i en periode, hvor din kræftbehandling og gigtbehandling skal koordineres.
Hvad er biosimilær medicin/kopimedicin?
Biosimilære lægemidler er efterligninger af de biologiske lægemidler, som blandt andet bruges, når du har leddegigt eller en anden autoimmun gigtsygdom. Når patenterne på de originale produkter udløber, kan andre medicinalfirmaer nemlig fremstille efterligninger, som er væsentlig billigere.
Inden for nogle medicingrupper er der ingen forskel på det originale produkt og kopien. Det gælder f.eks. det smertestillende paracetamol, der sælges som Pinex, Panodil og Pamol.
Men når vi taler biologisk medicin, så selvom den biosimilære version og originalversionen indeholder det samme aktive stof, og altså burde give samme virkning, forholder det sig altså ikke altid sådan. Der kan være små forskelle i de meget komplicerede molekyler, ligesom hjælpestofferne, som f.eks. konserveringsmidlerne, kan være forskellige.
Det sker, men er usædvanligt, at man kan opleve, at virkning og bivirkninger er anderledes på biosimilær medicin.
Det er vigtigt, at du kontakter din reumatolog, hvis du oplever bivirkninger/ændret effekt ved præparatskift – og du kan også indberette dine bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen, som bruger informationerne.
Vacciner og biologisk behandling
Hvis du er i behandling med et biologisk lægemiddel og/eller DMARD-midler (f.eks. methotrexat, leflunomid og sulfasalazin), må du ikke blive vaccineret med såkaldte levende vacciner.
Det gælder bl.a. vacciner mod:
- gul feber
- tuberkulose (BCG-vaccine)
- tyfus (tages som kapsel)
- mæslinger
- fåresyge og røde hunde (MFR)
- skoldkopper
Generelt skal man altid være forsigtig ved vaccination med levende vacciner, når man har en sygdom, der kan nedsætte immunforsvaret – som f.eks. en autoimmun gigtsygdom. Så spørg altid din læge eller reumatolog.
