Osteoporose (knogleskørhed): Symptomer og behandling
Her kan du læse om hvad knogleskørhed er, hvad der sker i kroppen, og hvorfor man kan ende med at få diagnosen.
Find svar på dine spørgsmål om knogleskørhed
Længere nede kan du læse om diagnosen, hvad der sker i kroppen – og hvad det betyder for dig.
Senest opdateret
Introduktion
Osteoporose (knogleskørhed) er en udbredt folkesygdom, som rammer knap hver tredje kvinde og hver sjette-ottende mand over 50 år.
Langt de fleste – fem ud af seks – har den uden at vide det, for osteoporose svækker knoglerne indefra uden ydre tegn eller smerter.
Når knoglemassen reduceres, og knoglevævets struktur ændres, medfører det øget risiko for brud – især i ryggen, håndleddene og lårbenshalsen (hoftebrud).
Derfor er osteoporose den primære årsag til knoglebrud blandt ældre.
Hvad er osteoporose (knogleskørhed)?
Osteoporose betyder, at knoglemassen og dermed knoglestyrken er nedsat i en grad, så det øger risikoen for knoglebrud – selv ved mindre belastninger. Osteoporose giver i sig selv ikke symptomer eller smerter.
Derfor opdager mange mennesker slet ikke, at de har sygdommen, før de er udsat for et knoglebrud – typisk i ryghvirvlerne, håndleddene eller hoften.
Primær osteoporose er den mest almindelige og opstår typisk efter overgangsalderen hos kvinder som led i det faldende østrogenniveau eller i forbindelse med høj alder og den naturlige aldringsproces med svækkede knogler til følge.
Sekundær osteoporose opstår som følge af en anden sygdom eller ved behandling med visse lægemidler – især binyrebarkhormon – som fremkalder knogletab.
Sekundær osteoporose ses ofte i forbindelse med sygdomme, der påvirker kønshormonerne, binyrerne eller stofskiftet. Også kræftsygdomme og kroniske inflammationstilstande, herunder inflammatoriske gigtsygdomme, er med til at nedsætte knoglemassen.
Hvorfor får man osteoporose (knogleskørhed)?
Der findes mange forskellige årsager til, at så mange mennesker – især kvinder – udvikler osteoporose: arv, alder, køn og livsstil.
Få personlig rådgivning, når spørgsmålene melder sig
Du står ikke alene som medlem af Gigtforeningen. Tal med rådgivere, der lytter, guider og hjælper dig videre i hverdagen med gigt.
Hvad sker der i kroppen, når du får osteoporose (knogleskørhed)?
Knoglerne, som udgør skelettet, er et levende organ, som konstant opbygges og nedbrydes. Vores knoglemasse er størst i 20-30-årsalderen, hvorefter den gradvist falder med ca. en halv til en hel procent om året.
Hvis kroppen ikke længere kan producere nok ny knogle, hvis for meget af det gamle knoglevæv nedbrydes, eller begge dele opstår samtidigt, får man osteoporose.
For kvinder ses et stigende tab af knoglemasse efter overgangsalderen, og selvom osteoporose viser sig hos både mænd og kvinder, er sygdommen hyppigere hos kvinder. Derfor er det vigtigt at forebygge eller undgå forværring af knoglesvækkelsen ved at ændre livsvaner.
Både kost, motion og medicinsk behandling kan være afgørende.
De hyppigste årsager til osteoporose (knogleskørhed)
De hyppigste årsager er:
- Alder
- Køn
- Livsstil
- Arv
- Medfødt lav knoglemasse
- Anden sygdom og medicin
Du kan læse mere om dem her:
Alder
Nedbrydning af knoglevævet er en helt naturlig del af livet og den måde, vores krop ældes. Derfor stiger risikoen for osteoporose med alderen, og vi vil i princippet alle udvikle knogleskørhed, hvis vi bliver gamle nok.
Køn
Sygdommen rammer primært kvinder over 50 år, men forekomsten blandt mænd er stigende. Mænd har af natur kraftigere knogler end kvinder og har dermed mere knoglemasse at tære af. Er du mand, og er din testosteronproduktion lav, er du dog mere udsat.
Østrogen stimulerer dannelsen af ny knogle, og kropsfedt er særlig godt til at ophobe østrogen. Derfor er osteoporose særligt udbredt blandt høje, slanke kvinder med lav fedtprocent og tynde mennesker generelt – samt kvinder efter overgangsalderen, hvor østrogenniveauet falder.
Går du i overgangsalder tidligt (før 45 år), er du særligt udsat.
Livsstil
De miljømæssige faktorer spiller stort ind, og vaner som rygning, højt alkoholforbrug og et lavt aktivitetsniveau bidrager til, at du kan udvikle osteoporose.
Desuden kan næringsfattig kost, underernæring eller fejlernæring med for lidt D-vitamin og kalk bidrage til manglende knoglemasse – også i ungdommen.
Fysisk aktivitet er vigtigt for at bibeholde en stærk knoglestruktur på samme måde som en muskel, der trænes, bliver stærkere. Længere sygeleje kan derfor øge nedbrydningen af knoglevævet.
Arv
Osteoporose er delvist arvelig. Så hvis én i din familie har fået konstateret knogleskørhed, bør du være ekstra opmærksom på at forebygge nedbrydning af knoglevæv ved bl.a. at undgå rygning og for meget alkohol, dyrke motion jævnligt og spise en velafbalanceret kost.
Du kan desuden supplere med D-vitamintilskud og kalk.
Medfødt lav knoglemasse
Nogle mennesker er født med en lavere knoglemasse end andre, og nogle danner af ernærings- eller sygdomsmæssige årsager mindre knoglemasse under opvæksten.
Anden sygdom og medicin
En lang række sygdomme samt visse medicinske præparater kan også medføre udvikling af osteoporose. Det gælder bl.a. leddegigt og rygsøjlegigt, nyresygdomme og hormonsygdomme med forhøjet stofskifte.
Desuden kan fjernelse af æggestokkene bidrage til nedbrydning af knoglevæv på grund af det nedsatte østrogenniveau.
Endelig kan visse medicintyper, især binyrebarkhormon, føre til osteoporose.
