Senest opdateret
Dommeren fløjter til gult kort. Quoc kaster armene i vejret og råber mod fjernsynet. Hans ven griner. Det er fredag aften, og Quoc er til sleepover. På bordet står der popcorn og sodavand, og i fjernsynet ruller Champions League over skærmen.
16 år gammel og i sit es. For fodbold fylder alt. Også i hans eget liv. På det tidspunkt spiller Quoc elitefodbold i AGF og drømmer om en professionel karriere.
Men uden at vide det kæmper hans krop allerede mod ham, og om ganske få timer vil han vågne på sin vens sofa ude af stand til at rejse sig – med invaliderende smerter i ryggen.
Fodboldtalent som femårig
Allerede som femårig spiller Quoc bedre fodbold end sine jævnaldrende, og som 11-årig kommer han på AGF’s U12-elitehold.
Herfra går det stærkt. I 8. klasse begynder han på ESAA’s eliteidrætslinje, og som 16-årig skriver han ungdomskontrakt med AGF.
Morgentræning. Træning om aftenen. Kampe i weekenden.
”Det er det, jeg altid har drømt om. Jeg elsker, hvordan hele mit liv er tilrettelagt omkring fodbolden.”
Og da Quoc som 16-årig skriver ungdomskontrakt med AGF, virker drømmen tættere på end nogensinde.
Men det er også her, det hele begynder at gå galt.
”Haha – har du fået gigt?”
Da Quoc vågner morgenen efter deres sleepover kan han ikke rejse sig. “Har du fået gigt, gamle?” griner vennen.
Han griner med. Men noget føles forkert. Gigt har han da ikke. Han er jo kun 16 år. Men hvorfor har han så ondt? Og hvorfor kan han ikke komme op at stå?
Smerterne var dog ikke nye. De begyndte faktisk et halvt år tidligere, da han kom hjem fra en studietur og fik kraftige smerter i ryggen og ballerne, når han var til træning.
Men nu var de blevet mere konstante, og da smerterne fortsatte efter morgenen hos vennen, blev Quoc sendt til en kiropraktor med mistanke om, at en nerve sad i klemme. Det hjalp ikke, og til sidst blev han sendt til en MR-scanning.
”Du har rygsøjlegigt.”
Kan det overhovedet lade sig gøre?
Som 16-årig forstod Quoc ikke alvoren af beskeden. Først tænkte han, at det var en skade, han kunne fikse. Det plejede han jo at kunne.
Hvis han ikke var god nok på banen, trænede han hårdere. Hvis noget stod i vejen, fandt han en løsning.
Men denne gang var det anderledes. En fysioterapeut forklarede, at rygsøjlegigt er en kronisk sygdom, og at det ikke bare ville gå væk.
Quoc havde aldrig hørt om en professionel fodboldspiller med gigt, så det gjorde ham usikker på fremtiden.
“Jeg vidste ikke, om det overhovedet kunne lade sig gøre at fortsætte min drøm.”
Et vigtigt skifte
Med diagnosen i kroppen føltes dagene tunge. Ikke kun på grund af smerterne, men også fordi fremtiden pludselig var blevet uklar. For hvordan skulle han blive professionel fodboldspiller, hvis et lægetjek en dag afslørede hans sygdom?
Det fik Quoc til at overveje sin fremtid på fodboldbanen. Han kunne mærke, at han havde brug for at træde et skridt tilbage og spille et sted, hvor der var bedre plads til, at han kunne udvikle sit talent, samtidig med at der blev taget hensyn til hans krop.
Så i 2018, samme år som Quoc fyldte 18, fik han mulighed for at skifte til Aarhus Fremad, hvor hans tidligere træner var klar til at lægge en plan sammen med ham.
”Her behøvede jeg ikke at skjule mine smerter, og vi tilrettelagde i fællesskab min træning og fysioterapi, så det passede til mit tempo.”
Kort tid efter begyndte gigtmedicinen også at virke. Han fik flere kilometer i benene og mere spilletid, og langsomt vendte troen tilbage. Og så skete der noget, Quoc aldrig havde turdet håbe på.
En professionel kontrakt i Vietnam
Efter fem år, havde Quoc spillet sig tættere og tættere på sin fodbolddrøm, da en agent fra Vietnam pludselig kontaktede ham på WhatsApp. Han havde allerede været i betragtning til det vietnamesiske U-landshold nogle år tilbage, og nu ville klubben Khanh Hoa FC invitere ham til prøvetræning.
“Det var helt specielt. For få år tidligere havde jeg tvivlet på, om jeg overhovedet kunne blive professionel. Nu var jeg på vej til Vietnam.”
Prøvetræningen gik godt. Kroppen havde det godt. Medicinen virkede. Og efter to uger, den 7. oktober 2023, skrev han kontrakt.
For Quoc blev det en kæmpe milepæl. 23. år gammel og professionel fodboldspiller. Med gigt.
Når en dør lukker – åbner en ny
Efter en sæson i Vietnam vender Quoc hjem til Danmark. Ikke fordi drømmen er slut, men fordi skader og nye muligheder trækker ham i en anden retning.
Han skriver kontrakt med Skive IK og fortsætter karrieren i Danmark. Senere vender han tilbage til sin barndomsklub i Viby, hvor han indtil for ganske nylig har været spillende assistenttræner.
For som Quoc siger: Når én dør lukker, åbner en anden sig. Og det må man sige er sket for Quoc. For alt imens han har overvejet, om fremtiden var på banen eller trænerbænken, bød en ny mulighed sig – og endnu en milepæl blev føjet til hans fodboldrejse.
Den 17. september 2026 skrev Quoc nemlig igen kontrakt med den vietnamesiske klub Khanh Hoa FC, som han forlod i 2024.
Fra Viby til Vietnam og tilbage igen
I dag står Quoc med flere milepæle i bagagen, end han havde turdet håbe på, da han som 16-årig fik sin diagnose.
Over 100 divisionskampe. En professionel kontrakt i Vietnam, spillende assistenttræner – og nu tilbage som fodboldspiller i Vietnam igen.
Quoc ved godt, han har været heldig. Den biologiske medicin Hyrimoz har virket så godt, at smerterne i ryggen og ballerne har været væk, siden han begyndte på den.
Men han tror også, at noget andet har haft betydning. At han blev ved med at holde sig aktiv. At han blev ved med at finde løsninger. At han aldrig slap drømmen.
“Hvis jeg kunne sige noget til mig selv som 16-årig, ville jeg sige, at det godt kan lade sig gøre. Du kan godt have gigt og stadig gå efter en karriere i fodbold. Hvis du er god nok, er diagnosen ikke det, der skal stoppe dig.”
