Gå til indhold
Gigtforeningen logo
  • Viden
    • Oversigt
    • Symptomer
    • Diagnoser
    • Behandling
    • Forskning
  • Hverdagen
    • Oversigt
    • Smerter
    • Træning
    • Træthed
    • Mental sundhed
    • Kost
    • Relationer
    • Arbejdsliv
    • Offentlig støtte
    • Hjælpemidler
  • Fællesskabet
    • Oversigt
    • Frivillig
    • Arrangementer
    • Medlemskab
    • Diagnosenetværk
    • Kredse og lokalgrupper
  • Få rådgivning
  • Bliv medlem
  • Viden
    • Tilbage
    • Oversigt
    • Symptomer
    • Diagnoser
    • Behandling
    • Forskning
  • Hverdagen
    • Tilbage
    • Oversigt
    • Smerter
    • Træning
    • Træthed
    • Mental sundhed
    • Kost
    • Relationer
    • Arbejdsliv
    • Offentlig støtte
    • Hjælpemidler
  • Fællesskabet
    • Tilbage
    • Oversigt
    • Frivillig
    • Arrangementer
    • Medlemskab
    • Diagnosenetværk
    • Kredse og lokalgrupper
  • Få rådgivning
  • Bliv medlem
  • Hjem
  • Viden
  • Diagnoser
  • Morbus Bechterew (rygsøjlegigt)

Sådan undersøger lægen for rygsøjlegigt (morbus Bechterew

Her kan du læse om hvilke test eller undersøgelser, lægen kan udføre for at finde ud af, om du har rygsøjlegigt.

Senest opdateret 08.05.2026

Introduktion

Det vil ofte tage et stykke tid, før lægen kan stille diagnosen rygsøjlegigt. Det er der flere grunde til.

Sygdommen udvikler sig som regel gradvist og er ofte afbrudt af gode perioder uden eller med kun få gener.

Der findes heller ikke nogen enkelt prøve, som man kan bruge til at afgøre, om en person har rygsøjlegigt, og blandt de mange, der har rygsmerter, har kun få sygdommen.

Lægen må først og fremmest støtte sig til din sygehistorie og til supplerende undersøgelser.

Lægen vil vurdere følgende:

  • Rygsmerter
  • Billedundersøgelser
  • Vævstypebestemmelse
  • Let blodmangel
  • Forhøjet sænkningsreaktion

Du kan læse mere om dem her:

Rygsmerter

Smerterne vil typisk vise sig i hvile eller om morgenen som morgenstivhed. Dette smerte-og stivhedsmønster afspejler typisk gigtbetændelse (inflammation), hvorimod smerter ved belastning er typisk for andre rygsygdomme, f.eks. diskusprolaps.

Billedundersøgelser

Ved almindelig røntgenundersøgelse kan der være forandringer, som er fremkaldt af gigtbetændelse i leddene mellem korsbenet og bækkenet (sacroiliacaleddene) – men det er ikke altid tilfældet.  Derfor er en MR-scanning, ofte nødvendig.

Vævstypebestemmelse – HLA-B27

Man kan sammenligne det enkelte menneskes vævstype med en blodtype. Når man på laboratoriet laver en blodtypebestemmelse, undersøger man de røde blodlegemers egenskaber.

Når man laver en vævstypebestemmelse – der også er en blodprøve – undersøger man de hvide blodlegemers egenskaber. Vævstypesystemet har betydning for organismens immunforsvar og dermed for sygdommes opståen og udvikling.

Finder man vævstypen HLA-B27 hos en patient med ryg- eller ledsmerter, vil mistanken om rygsøjlegigt blive styrket. Vævstypebestemmelsen er dog ikke noget endeligt facit – omkring hver tiende dansker har vævstypen, og kun få af dem har rygsøjlegigt.

Let blodmangel og forhøjet sænkningsreaktion

Hos patienter med rygsøjlegigt kan man ofte se en let blodmangel, der normalt ikke er til gene i sig selv. Desuden vil den såkaldte sænkningsreaktion hos nogle, men ikke alle, være forhøjet. 

Find svar på dine spørgsmål om rygsøjlegigt

  • Hvad er rygsøjlegigt?

  • Symptomer

  • Gode råd til hverdagen

  • Behandling

Fagansvarlig

Henrik Skjødt

Henrik Skjødt

Reumatolog i Rådgivningen

Mere om Henrik
Læge og patient sidder over for hinanden - lægen forklarer med åbne hænder.

Er du ny med gigt?

At få en gigtdiagnose kan være en stor omvæltning, men du er ikke alene. Med den rette støtte og viden kan du stadig leve et godt og velfungerende liv.

Få vores gratis guide med viden og konkrete værktøjer, der kan hjælpe dig med at få en god start på livet med gigt.

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
*

En aktiv forkæmper siden 1936

Gigtforeningen logo

Gigtforeningen
Tobaksvejen 2A
2860 Søborg

CVR nr. 42061611

39 77 80 00
info@gigtforeningen.dk

  • Kontakt os
  • Om os
  • Er du forsker?
  • Kort nyt
  • Presse
  • Partnerskaber
  • Bliv erhvervspartner
  • Nyhedsbrev
  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
2026 Gigtforeningen

Cookiepolitik

Privatlivspolitik

Brugerbetingelser

Whistleblowerordning

Om vores indhold