Gå til indhold
Gigtforeningen logo
  • Viden
    • Oversigt
    • Symptomer
    • Diagnoser
    • Behandling
    • Forskning
  • Hverdagen
    • Oversigt
    • Smerter
    • Træning
    • Træthed
    • Mental sundhed
    • Kost
    • Relationer
    • Arbejdsliv
    • Offentlig støtte
    • Hjælpemidler
  • Fællesskabet
    • Oversigt
    • Frivillig
    • Arrangementer
    • Medlemskab
    • Diagnosenetværk
    • Kredse og lokalgrupper
  • Få rådgivning
  • Støt sagen
  • Viden
    • Tilbage
    • Oversigt
    • Symptomer
    • Diagnoser
    • Behandling
    • Forskning
  • Hverdagen
    • Tilbage
    • Oversigt
    • Smerter
    • Træning
    • Træthed
    • Mental sundhed
    • Kost
    • Relationer
    • Arbejdsliv
    • Offentlig støtte
    • Hjælpemidler
  • Fællesskabet
    • Tilbage
    • Oversigt
    • Frivillig
    • Arrangementer
    • Medlemskab
    • Diagnosenetværk
    • Kredse og lokalgrupper
  • Få rådgivning
  • Støt sagen
  • Hjem
  • Viden
  • Diagnoser
  • Hypermobilitet

Hypermobilitet: Gode råd til hverdagen

Råd og konkrete tips til, hvordan du forebygger smerter og belastning ved hypermobilitet i hverdagen, på arbejde og ved træning.

  • Hvad er hypermobilitet?

  • Symptomer på hypermobilitet

  • Sådan undersøger lægen for hypermobilitet

  • Behandling af hypermobilitet

Her har du nogle gode råd om, hvordan du selv kan forebygge de gener, der kan følge med hypermobilitet

  • Sørg for at holde dine muskler stærke.
    Det gælder især ryg- og mavemuskler, lårmuskler, lægmuskler, musklerne omkring og mellem skulderbladene samt musklerne på halsens forside.
  • Vær bevidst om dine stillinger, så du undgår at belaste leddene i yderstillinger.
    Det gælder både i forbindelse med arbejde, fritidsinteresser og hvile. En fysioterapeut kan eventuelt instruere dig i, hvilke stillinger du skal undgå, og hvordan du træner dine muskler.
  • Brug ergonomiske redskaber
    F.eks. i køkkenet, i haven og på jobbet, og overvej bandager eller taping ved krævende fysisk aktivitet.
  • Undgå at ”hænge” i hofterne, vride i ryggen eller arbejde med bøjet ryg og strakte knæ.
  • Tænk over dine arbejdsrutiner – sørg for variation.
  • Vær bevidst om at løfte rigtigt.
  • Undgå erhverv med tunge/hyppige løft eller ensidigt gentagne bevægelser.
Tip

Tip

Hvis en bestemt bevægelse eller aktivitet giver dig smerter, er det en god idé at måle, i hvor lang tid du kan udføre aktiviteten uden gener.

Afkort tiden med 25 %, og øg gradvist igen, efterhånden som symptomerne er længere tid om at vise sig.

Pas på fingre og håndled

Særligt udsatte er også fingre og håndled.

  • Styrk dine fingre ved hjælp af forskellige øvelser, hvor du bøjer/strækker og spreder/samler. Du kan bruge forskellige træningsredskaber, for eksempel en blød bold eller et par strømper, der er foldet.
  • For ikke at belaste fingre og håndled unødigt, kan du anvende ergonomiske redskaber med tykke og særligt vinklede greb. Der findes ergonomiske redskaber til køkkenarbejde, skrivning, hobbyarbejde mv.
  • Du kan også aflaste håndleddene med tape eller bandage, hvis arbejdet er fysisk krævende. En fysio- eller ergoterapeut kan instruere dig i, hvordan du kan gøre.

Hvornår skal jeg søge hjælp?

  • Hvis du oplever hyppige smerter eller skader
  • Hvis du er usikker på, hvordan du kan træne sikkert
  • Hvis hypermobilitet påvirker din hverdag eller arbejdsliv

Fagansvarlig

Henrik Skjødt

Henrik Skjødt

Reumatolog i Rådgivningen

Mere om Henrik

Vær med til at skabe bedre behandlinger

Din støtte gør det muligt at udvikle nye løsninger, der kan mindske smerter og forbedre livskvaliteten for hundredtusinder af danskere.

Støt forskningen direkte
Bent Deleuran

Få gode råd til livet med gigt

Sundhedsprofessionel undersøger en kvindes håndled med en ultralydsscanner.

Kvinde: Sådan forbereder du dig til samtalen med lægen

Kvinder lever med en krop i konstant forandring, og det præger både symptomer, smerter og måden, de taler om dem på. Resultatet er ofte diffuse forløb og behandlinger, der må justeres igen og igen.

To personer går på gaden iført hue og store halstørklæder - der er is og sne på fortovet.

Kulde og gigt: Her skal du være særligt opmærksom

Når temperaturen falder, og man begynder at fryse, bliver blodcirkulationen dårligere. Det kan øge smerterne i leddene. Mange går derfor ubevidst og spænder op, og det kan give spændinger og gøre smerterne værre.

Person knækker en cigaret over på midten.

Rygning og gigt – gode grunde til at stoppe nu

At det er usundt at ryge, ved de fleste. Har du gigt, er der dog særligt gode grunde til at lægge tobakken på hylden, for rygning kan komplicere og forværre gigtsygdomme.

En aktiv forkæmper siden 1936

Gigtforeningen logo

Gigtforeningen
Tobaksvejen 2A
2860 Søborg

CVR nr. 42061611

39 77 80 00
info@gigtforeningen.dk

  • Om os
  • Kontakt os
  • Er du forsker?
  • Kort nyt
  • Presse
  • Partnerskaber
  • Nyhedsbrev
  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
2026 Gigtforeningen

Cookiepolitik

Privatlivspolitik

Brugerbetingelser

Whistleblowerordning