Arbejdet er en stor del af vores identitet. Men når du lever med en kronisk sygdom som gigt, kan det være udfordrende at være i et fuldtidsarbejde, hvor du tilbringer en tredjedel af døgnets 24 timer.
Mange af os er jo mere på arbejde, end vi er sammen med vores egen familie, så det er en stor, stor del af vores identitet. Så når vi spørger de patienter, der kontakter os: ’Hvad har du egentlig lyst til?’ – så vil langt de fleste gerne blive på arbejdsmarkedet i en eller anden form
Nebojsa Kostic, socialrådgiver i Gigtforeningens rådgivning
Han har erfaring med at møde det dilemma, som mange med gigt står over for: Hvordan kan jeg tilpasse mit arbejdsliv til min sygdom?
Nebojsas 3 bedste råd
1. Åbenhed skaber forståelse
Så snart gigten begynder at gå ud over dit arbejde, skal du tage en snak med din arbejdsgiver, for det har konsekvenser for jer begge. Åbenhed vil gøre dit arbejdsliv lettere.
Du vil forhåbentlig blive mødt med forståelse fra din arbejdsgiver, og det kan betyde, at dit skånebehov bliver mødt – både i forhold opgaver, og hvis du har en dårlig dag.
Arbejdsgiveren vil også mange gange spørge: Er det noget, vi skal fortælle dine kolleger eller ej?
Jeg mener, at hvis du arbejder tæt med nogle kolleger, så er det en god idé at fortælle dem om din sygdom. Så ved de også, hvorfor du måske skal gå tidligere, eller hvorfor du ikke lige er kommet på arbejde en dag.
Hvis du vælger at gå ned i tid, er det vigtigt, at du afstemmer dine opgaver med din arbejdsgiver, så du også får færre arbejdsopgaver. Ellers risikerer du at brænde ud
Nebojsa Kostic
2. Stop op, før du brænder ud
Mange har svært ved at sygemelde sig og risikerer at køre sig selv ned. For man er loyal, man er ansvarlig, man er ansvarsbevidst. Så man fortsætter med de her 37 timer, men lige så snart, man kommer hjem, lægger man sig ned og har ikke mere at give af. Og det går jo både ud over privatlivet, familie, venner og alt andet.
Derfor lyder min anbefaling, at du taler med eksperter om dine muligheder – både sundhedsmæssigt og socialt.
Og gør det gerne, før du når et punkt, hvor du ikke kan mere. Hvis du vælger at gå ned i tid, er det vigtigt, at du afstemmer dine opgaver med din arbejdsgiver, så du også får færre arbejdsopgaver. Ellers risikerer du at brænde ud.
3. Fleksjob, §56 eller førtidspension?
Fleksjob kan være en god løsning, hvis din arbejdsevne er væsentligt og varigt nedsat. Det giver dig mulighed for at blive på arbejdsmarkedet – dog på færre timer om ugen – samtidig med at du får fleksløntilskud af kommunen.
§56 aftalen kan gøre det nemmere og tryggere for dig at have de sygefraværsdage, der er nødvendige på grund af din sygdom.
Din arbejdsgiver kan sammen med dig ansøge om aftalen, hvis du har en kronisk eller længerevarende sygdom, som medfører mindst 10 sygedage om året. Aftalen sikrer, at din arbejdsgiver får refusion af din bopælskommune allerede fra din første sygedag.
Førtidspension er en mulighed, hvis din arbejdsevne er så nedsat, at den er ikkeeksisterende i ethvert erhverv. Det er kommunen, der tildeler førtidspension.
