Leddegigt: Symptomer, diagnose og behandling
Leddegigt (reumatoid artrit) er en inflammatorisk, autoimmun sygdom. Når du har leddegigt, har du en betændelsesreaktion (inflammation) i leddene.
Leddegigt skyldes ændringer i dit immunsystem. De led, der angribes, vil typisk være hævede og gøre ondt.
Du vil måske også føle dig mere træt, evt. få feber og tabe i vægt, og det kan være svært at komme i gang om morgenen pga. stivhed i kroppen.
Selvom leddegigt kan være en alvorlig sygdom, som kan nedsætte din bevægelighed, er der i dag ofte mulighed for at behandle sygdommen effektivt, og du kan også selv gøre meget for at bevare et godt og aktivt liv.
Hvad er leddegigt, og hvem får sygdommen?
Leddegigt kaldes en autoimmun sygdom, fordi kroppens immunsystem – der ellers beskytter os mod infektioner og andre sygdomme – begynder at opfatte raske celler i leddene som fremmede og derfor sender antistoffer ud for at angribe de raske celler. Der opstår betændelse i leddene, som hæver, bliver varme og gør ondt.
Leddegigt er som regel kronisk.
Det vil sige, at du skal leve med sygdommen resten af livet – formentlig med vekslende gode og dårlige perioder. Men sygdommen kan også hos nogle gå helt i ro. Leddegigt skal behandles medicinsk af en speciallæge.
Leddegigt i tal
Omkring 45.000 mennesker i Danmark har leddegigt
Sygdommen kan ramme alle, men de fleste er fyldt 40 år, når de får sygdommen, og 2 ud af 3 er kvinder.
Der er næsten 3.000 nye tilfælde af leddegigt hvert år
Det svarer til ca. 8 nye tilfælde hver dag.
Hvordan udvikler leddegigt sig?
Man kan endnu ikke sikkert forudsige forløbet hos den enkelte patient. Hos de fleste udvikler leddegigt sig langsomt – symptomerne viser sig over uger til måneder i stadig flere led. Sygdommen kan også opstå pludseligt, men det er sjældent.
Nogle kan have et meget mildt forløb, men hos de fleste vil sygdommen gradvist forværres, hvis ikke den behandles. I andre tilfælde kan sygdommen gå helt i ro.
I dag er det heldigvis blevet muligt at stille diagnosen tidligt i forløbet, og den medicinske behandling er så effektiv, at man ofte kan bremse ødelæggelsen af leddene. Desuden er ortopædkirurgerne blevet dygtigere til f.eks. at udskifte ødelagte led.
Hvad sker der i leddene?
Det normale led
Et led er opbygget af to eller flere knogler, som er dækket af brusk på de flader, hvor knoglerne kommer i kontakt med hinanden.
Fra bruskranden på den ene knogle til bruskranden på den anden er der udspændt en ledkapsel, der som en løs manchet går hele vejen rundt om leddet.
Kapslen har to lag:
Det inderste, ledhinden (synovial-membranen), er ganske tyndt og producerer den ledvæske, som bl.a. giver brusken næring.
Det yderste lag består af fast bindevæv. Et normalt led vil typisk ikke være hævet eller have knuder.

Det angrebne led
Ved leddegigt er der fra de tidligste stadier en betændelse i leddene, som irriterer den indre ledhinde.
Ledhinden angribes af betændelsesceller fra blodbanen og reagerer ved at blive fortykket. Desuden producerer ledhinden væske, som samler sig i ledhulen og kan få leddet til at hæve.
Ledhinden kan også vokse ind over brusken og danne forskellige stoffer, som kan ødelægge leddets brusk og knoglevæv. Leddet vil typisk være hævet og gøre ondt.

Hvor sidder gigten?
Det er mest almindeligt, at leddegigt viser sig i håndled, fingrenes grund- og mellemled og tæerne. Men alle led kan blive ramt, også ankelled, kæbeled og nakkehvirvler.
Angrebene i leddene er ofte symmetriske – det vil sige, at de opstår i samme led på både højre og venstre side af kroppen.

Hvorfor får man leddegigt? Årsager til sygdommen
Når du har leddegigt – som på lægesprog kaldes reumatoid artrit – har du en betændelsesreaktion (inflammation) i leddene, der skyldes ændringer i dit immunsystem.
Man kender ikke den præcise årsag til, at nogle mennesker får leddegigt, men både arvelighed og livsstil – herunder specielt rygning – ser ud til at spille en rolle.
Det er også muligt, at et udefrakommende stof, f.eks. en virus, kan fremkalde forandringerne i immunsystemet.
Forskellige miljø-og livsstilsfaktorer har betydning for selve sygdommens forløb. F.eks. er rygning, manglende motion og usund kost utvivlsomt med til at gøre ondt værre.