Ekspertens gode råd
Gitte Møller Jensen er ergoterapeut på Gigtforeningens trænings- og rehabiliteringscenter Sano, og til dagligt hjælper hun mennesker med gigtsygdomme til bedre at kunne mestre deres hverdag.
Mange mennesker med gigt kæmper med smerter og træthed, som kan tære på energiniveauet og få hverdagen til at virke uoverskuelig. Gitte underviser i energiforvaltning, som handler om at lære sit eget energiniveau at kende og undgå at overforbruge sig selv.
”Det vigtigste for at få din energi til at række længere, er at lytte til din krop. Vi mennesker er enormt gode til at ignorere kroppens signaler, for vi skal altså lige nå at få vasket det gulv og lavet det mad… Alternativet til det kunne være, at vi oftere gav os selv et knus og spurgte: Hvordan ville jeg handle nu, hvis jeg skulle gøre det med mildhed og venlighed over for mig selv?”
1. Identificer dine symptomer på overforbrug
Vi har alle sammen et indre energi-batteri. Inden du blev syg, følte du måske, at batteriet kunne holde meget længere, før det løb tør for strøm.
Nu, hvor du har fået en sygdom, som du er nødt til at bruge energi på, føler du måske, at batteriet altid kun kan blive ladt halvt op i forhold til før. Mange kommer til at leve som om, batteriet har samme størrelse, som det altid har haft, og så er det, at risikoen for overforbrug opstår.
Symptomerne på overforbrug kan være hovedpine, tinnitus, kvalme, eller at du bliver lyd- og lysfølsom. Måske bliver din lunte kortere, end du egentlig har lyst til.
Det er alt sammen kroppens måde at sige til os på, at vi har brugt mere energi, end vi har til rådighed.
2. Lær din grænse at kende
Måden, man finder sig egen grænse på, er ved at holde øje med symptomforøgelse. Det bedste er at stoppe, inden symptomerne er uudholdelige.
For når først du mærker, at dine smerter, hovedpine, lysfølsomhed og så videre begynder at blive mere intensive, så er du meget tæt på at have opbrugt al din energi.
Det kræver øvelse, og du må prøve dig lidt frem. Men jeg tør næsten garantere, at hvis du kan lære at leve efter 80 procent-reglen, så vil du opleve, at alle de overforbrugssymptomer, du er så træt af, langsomt bliver færre og færre.
3. Fem gode råd om at holde pauser
Hvis vi hele tiden tømmer vores batteri fuldstændigt og må køre på reserverne, svarer det til at blive ved med at kradse i et sår. Når såret ikke får ro, får det svært ved at hele ordentligt, og det tager længere tid at komme ovenpå igen.
Så lær at stoppe op i tide. Når du første gang mærker trykket bag panden, at kvalmen melder sig, eller det piver svagt for ørerne, så stopper du op. Du venter ikke, til symptomerne er uudholdelige, for så er overforbruget allerede sket.
Vores kroppe og hjerner er rigtig gode til at fortælle os, hvornår vi skal stoppe op. Men ligeså gode er vi til at ignorere de signaler og fortsætte med at klø på. Prøv at sætte dig for at lytte til din krop, første gang den siger stop.
1. Hold pauser på forkant
Pauser på forkant er geniale for at få energien til at række længere. Prøv at eksperimentere med pauser i løbet af dagen ved at sætte en timer på telefonen, der en gang i timen minder dig om at holde en pause.
Du skal gøre det, selvom du er i gang med noget, eller du ikke lige synes, du har brug for en pause.
En rigtig vigtig regel i den sammenhæng er at holde dig for øje, at pausen skal være en pusterum og noget, der giver dig noget positivt. Det giver ikke energi at holde en pause, der ikke er fed for dig at holde. Så har den snarere modsat effekt.
2. Krops- og hjernepauser
En pause er kun rigtig god, hvis du også har været aktiv. Aktiviteten er med andre ord lige så vigtig som pausen, og det er det at veksle mellem aktivitet og pauser, der giver energi.
Husk gerne på, at pauser ikke behøver være inaktive. Lad os sige, du er i gang med en fysisk krævende aktivitet som at klippe hæk, så kan en pause godt være at gå ind og lave lidt arbejde på computeren.
Så er det nemlig hjernen, der kommer på arbejde, og kroppen der får en velfortjent pause. Så at veksle mellem ”kropspauser” og ”hjernepauser” er i sig selv en måde at holde pauser på.
3. Del aktiviteterne op
Pauser kan også være at dele dine aktiviteter op. Mange af os er flasket op med, at man gør rent lørdag formiddag, og så er det i det tidsrum, man skal have styr på det hele.
Men i stedet for den model, så prøv at tag et enkelt rum ad gangen, og gå så til noget andet eller tag dig en pause. Eller tag den ene halvdel at huset om lørdagen og den anden halvdel en anden dag.
4. Mere power med powernaps
Pauser kan også være at lægge sig ned og tage en powernap på mellem 5 og 20 minutter. Du kan tage ligeså mange, du vil, de påvirker nemlig ikke din nattesøvn. Det kan længere lure dog gøre, så pas på med dem.
Jeg vil gerne stå på mål for, at du faktisk kan få bedre nattesøvn med powernaps, for det er vores evne til at energiforvalte i løbet af dagen, der giver den gode nattesøvn.
5. Der findes ikke kun 0 procent og 100 procent
Alt eller intet-tankegangen er vi mange, der ligger under for. Enten gør jeg tingene, som jeg altid har gjort dem, og ellers lader jeg helt være. Det svarer til, at vi kun kan gøre tingene enten 100 procent eller 0 procent. Men mellem 0 og 100 procent ligger en masse muligheder.
Lad os sige, at besøg hos svigerfamilien er på din liste over ting, der skaber overforbrug. Her er mulighederne ikke kun, at du enten tager med og overforbruger dig selv eller helt bliver hjemme.
Se i stedet på, hvordan du kan få lagt nogle pauser og åndehuller ind undervejs i arrangementet. En løsning kunne være at få fortalt, at du rigtig gerne vil dem, men at energien ikke rækker til hele arrangementet, så du sætter bagkant på klokken 21. Det kunne også være, at du får spurgt, om du kan få et hvil på gæsteværelset, så du kan få ro i hovedet og kroppen.
At det hjælper dig at gå en tur undervejs i arrangementet, eller at I flytter over i den bløde sofa, når maden er spist, frem for at sidde ved spisebordet hele aftenen. Et godt råd er at få det sagt på forhånd, så du har ro omkring det på selve dagen.
