Sådan virker massage
Ved massage foregår der forskellige fysiologiske processer. Bl.a. vil der efter kort tids massage opstå varme. Varmen og massagen forbedrer blodcirkulationen, som transporterer næringsstoffer og ilt ud til kroppens celler. Samtidig føres affaldsstoffer med blodet væk fra cellerne.
Massage gør altså muskler og sener bløde og smidige og kan derfor virke smertelindrende.
Den konstante berøring under massage betyder også rigtig meget. Når vi bliver rørt ved, udskilles forskellige hormoner, bl.a. dopamin, serotonin, og oxytocin. Det er hormoner, som har en gavnlig virkning på vores krop og sind. Samtidig reducerer massage mængden af stresshormoner i kroppen.
Massage og manuel behandling dækker over mange forskellige teknikker. Hvilken metode, der bruges hvornår, afhænger bl.a. af, hvilken vævstype man ønsker at behandle, hvor mange smerter der er og problemets omfang og størrelse.
Myoser og triggerpunkter
I forbindelse med massage og manuel behandling støder man ofte på betegnelserne “myoser” og “triggerpunkter”. Myoser er et eller flere steder, hvor muskulaturen er spændt og øm, når man trykker på den. Det kan måske endda gøre rigtig ondt.
Triggerpunkter er en type myoser, som giver ”refereret smerte”, dvs., at en smerte mærkes et andet sted end der, hvor den stammer fra.
Fysiurgisk massage er en dybdegående behandling, hvor muskler, sener og myoser behandles.
Har du triggerpunkter, vil behandleren – udover at prøve at finde årsagen til triggerpunkternes opståen – anvende en massageteknik, hvor der på triggerpunktet trykkes og udspændes, indtil den refererede smerte lige kan mærkes svagt. Herefter holder behandleren grebet, indtil smerten aftager.
Massage bør kombineres med anden behandling
Effekten af massage er ofte kortvarig, og behandlingen står derfor som regel ikke alene. Ofte anvendes massage og manuelle behandlinger i kombination med anden behandling, f.eks. øvelser, afspænding og udspænding.
