Gå til indhold
Gigtforeningen logo
  • Viden
    • Oversigt
    • Symptomer
    • Diagnoser
    • Behandling
    • Forskning
  • Hverdagen
    • Oversigt
    • Smerter
    • Træning
    • Træthed
    • Mental sundhed
    • Kost
    • Relationer
    • Arbejdsliv
    • Offentlig støtte
    • Hjælpemidler
  • Fællesskabet
    • Oversigt
    • Frivillig
    • Arrangementer
    • Medlemskab
    • Diagnosenetværk
    • Kredse og lokalgrupper
  • Få rådgivning
  • Bliv medlem
  • Viden
    • Tilbage
    • Oversigt
    • Symptomer
    • Diagnoser
    • Behandling
    • Forskning
  • Hverdagen
    • Tilbage
    • Oversigt
    • Smerter
    • Træning
    • Træthed
    • Mental sundhed
    • Kost
    • Relationer
    • Arbejdsliv
    • Offentlig støtte
    • Hjælpemidler
  • Fællesskabet
    • Tilbage
    • Oversigt
    • Frivillig
    • Arrangementer
    • Medlemskab
    • Diagnosenetværk
    • Kredse og lokalgrupper
  • Få rådgivning
  • Bliv medlem
  • Hjem
  • Hverdagen
  • Smerter
  • Smertehåndtering

Massage kan lindre gigtsmerter

Hvis du har gigt, vil du måske, som mange andre, opleve infiltrationer, fordi du går og spænder i musklerne omkring det ømme og smertende led. Muskelspændinger medfører smerte og ømhed, og her er massage en behandlingsform, som ofte efterspørges og benyttes af mennesker med gigt.

Få overblik over dine smerter
Person får massage
Foto: Ricky John Molloy
12. december 2025
Gode råd

Senest opdateret 29.04.2026

Sådan virker massage

Ved massage foregår der forskellige fysiologiske processer. Bl.a. vil der efter kort tids massage opstå varme. Varmen og massagen forbedrer blodcirkulationen, som transporterer næringsstoffer og ilt ud til kroppens celler. Samtidig føres affaldsstoffer med blodet væk fra cellerne.

Massage gør altså muskler og sener bløde og smidige og kan derfor virke smertelindrende.

Den konstante berøring under massage betyder også rigtig meget. Når vi bliver rørt ved, udskilles forskellige hormoner, bl.a. dopamin, serotonin, og oxytocin. Det er hormoner, som har en gavnlig virkning på vores krop og sind. Samtidig reducerer massage mængden af stresshormoner i kroppen.

Massage og manuel behandling dækker over mange forskellige teknikker. Hvilken metode, der bruges hvornår, afhænger bl.a. af, hvilken vævstype man ønsker at behandle, hvor mange smerter der er og problemets omfang og størrelse.

Myoser og triggerpunkter

I forbindelse med massage og manuel behandling støder man ofte på betegnelserne “myoser” og “triggerpunkter”. Myoser er et eller flere steder, hvor muskulaturen er spændt og øm, når man trykker på den. Det kan måske endda gøre rigtig ondt.

Triggerpunkter er en type myoser, som giver ”refereret smerte”, dvs., at en smerte mærkes et andet sted end der, hvor den stammer fra.

Fysiurgisk massage er en dybdegående behandling, hvor muskler, sener og myoser behandles.

Har du triggerpunkter, vil behandleren – udover at prøve at finde årsagen til triggerpunkternes opståen – anvende en massageteknik, hvor der på triggerpunktet trykkes og udspændes, indtil den refererede smerte lige kan mærkes svagt. Herefter holder behandleren grebet, indtil smerten aftager.

Massage bør kombineres med anden behandling

Effekten af massage er ofte kortvarig, og behandlingen står derfor som regel ikke alene. Ofte anvendes massage og manuelle behandlinger i kombination med anden behandling, f.eks. øvelser, afspænding og udspænding.

Fagansvarlig

Trine Majlund Vestbo

Trine Majlund Vestbo

Fysioterapeut i Rådgivningen

Mere om Trine
En person tager sig til sin ene hånd - billedet signalerer smerter i hånden.

Forstå dine smerter bedre

Vores smertedagbog giver dig et overblik over dine smerter og hjælper dig til at forstå, hvad der er godt og mindre godt for dig i forhold til dine smerter. Den kan også være en hjælp, hvis du skal tale med din læge om håndtering og behandling af dine smerter.

Modtag smertedagbogen gratis direkte i din indbakke.

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
*

Få andre gode råd om smerter

To personer går på gaden iført hue og store halstørklæder - der er is og sne på fortovet.

Kulde og gigt: Her skal du være særligt opmærksom

Når temperaturen falder, og man begynder at fryse, bliver blodcirkulationen dårligere. Det kan øge smerterne i leddene. Mange går derfor ubevidst og spænder op, og det kan give spændinger og gøre smerterne værre.

Smerteforsker Morten Høgh fotograferet foran en lys bygning.

Smerteekspert: Lær at mestre smerter ved gigt

Øv dig, når gigten driller mindst, så du kender dine teknikker og bedre kan håndtere de svære dage, hvor smerten for alvor tager fat. Lektor, ph.d. Morten Høgh forsker i muskel- og skeletsmerter og giver dig tre gode råd.

Stig Pryds - portrætfoto taget i naturen.

Vejrtrækningsøvelser mod smerter

Bedre livskvalitet, færre smerter og indre ro – det er blot nogle af de gevinster, du får ved at træne dit åndedræt. Der findes mange øvelser og teknikker til at gøre din vejrtrækning bedre, men det er heldigvis ikke så kompliceret, som du måske tror. Vi giver dig her inspiration og konkrete øvelser, så du nemt kan komme i gang.

En aktiv forkæmper siden 1936

Gigtforeningen logo

Gigtforeningen
Tobaksvejen 2A
2860 Søborg

CVR nr. 42061611

39 77 80 00
info@gigtforeningen.dk

  • Kontakt os
  • Om os
  • Er du forsker?
  • Kort nyt
  • Presse
  • Partnerskaber
  • Bliv erhvervspartner
  • Nyhedsbrev
  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
2026 Gigtforeningen

Cookiepolitik

Privatlivspolitik

Brugerbetingelser

Whistleblowerordning