Sjögrens sygdom: Symptomer, årsager og behandling
Sjögrens sygdom er en kronisk gigtsygdom, som påvirker kroppens kirtelfunktioner, især tåre- og spytkirtler. De hyppigste symptomer ved Sjögrens sygdom er tørhed i øjne og mund, overvældende træthed og muskel- og ledsmerter.
Hvad er Sjögrens sygdom?
Sjögrens sygdom er en kronisk gigtsygdom, som tilhører den undergruppe, der benævnes bindevævssygdomme. Det er karakteristisk for en bindevævssygdom, at flere forskellige organer og væv i kroppen kan være påvirkede, og at det ofte fører til forskellige symptomer, som kan være vanskelige at fortolke.
Sjögrens sygdom påvirker først og fremmest de kirtler, som udskiller sekret til kroppens mange slimhinder. Man kan sige, at Sjögrens sygdom er ”gigt i kirtlerne”.
Ved Sjögrens sygdom er tåre- og spytkirtelfunktionen ofte svært nedsat, og mangel på tårevæske og spyt fører til udtørring af slimhinderne.
Patienter med Sjögrens sygdom inddeles typisk i to undergrupper
Primær Sjögrens sygdom
Øjen- og mundtørhed uden forekomst af nogen anden gigt- eller bindevævssygdom.
Sekundær Sjögrens sygdom
Hvis du har en anden gigt- eller bindevævssygdom – f.eks. leddegigt eller SLE/lupus – og samtidig har tørre øjne og/eller mundtørhed, er diagnosen: leddegigt eller lupus med sekundær Sjögrens sygdom.
Sygdomsforløb
Sygdommen forløber fredeligt hos mange. Nogle må dog trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet på grund af træthed og andre gener.
Sygdommen udvikler sig oftest fra start med led- og muskelsmerter, træthed og let øjen- og mundtørhed. Ved mere akutte forløb omfatter symptomerne typisk feber, hævede spytkirtler og fingerled.
Udbredelse af Sjögrens sygdom
Der findes ikke sikre opgørelser over, hvor mange der har Sjögrens sygdom, men det antages, at mellem 25.000 og 50.000 mennesker i Danmark lever med sygdommen i let eller svær grad.
Sjögrens sygdom rammer kvinder ni gange hyppigere end mænd
De første symptomer opstår typisk omkring 40-50-årsalderen, men både unge og ældre kan udvikle sygdommen
Det er yderst sjældent, at børn får Sjögrens sygdom
Hvorfor får man Sjögrens sygdom?
Sjögrens sygdom er en kronisk gigtsygdom, som påvirker kroppens kirtelfunktioner, især tåre- og spytkirtler, så slimhinderne udtørres.
Lægerne ved ikke med sikkerhed, hvad der bringer sygdommen i udbrud, eller hvorfor mennesker med sygdommen tilsyneladende har den resten af livet.
Men flere faktorer har betydning:
Miljø
Infektion med virus har været i søgelyset, men uden gode beviser. Betydningen af stress, kost og andre miljøforhold er ikke undersøgt tilstrækkeligt.
Hormoner
Kønshormoner og andre biologiske forhold knyttet til kvindekønnet er utvivlsomt af stor betydning. Kvinder med Sjögrens sygdom kan dog benytte p-piller og kønshormoner efter sædvanlige retningslinjer.
Arv
Genetiske forhold spiller en væsentlig rolle for, hvem der får Sjögrens sygdom, og hvordan sygdommen udvikler sig.
Mange patienter med Sjögrens sygdom har særlige arveligt bestemte antistoffer i blodet (anti-SSA og anti-SSB). Patienter uden disse antistoffer får typisk et mildere sygdomsforløb end patienter med.
