Gå til indhold
Gigtforeningen logo
  • Viden
    • Oversigt
    • Symptomer
    • Diagnoser
    • Behandling
    • Forskning
  • Hverdagen
    • Oversigt
    • Smerter
    • Træning
    • Træthed
    • Mental sundhed
    • Kost
    • Relationer
    • Arbejdsliv
    • Offentlig støtte
    • Hjælpemidler
  • Fællesskabet
    • Oversigt
    • Frivillig
    • Arrangementer
    • Medlemskab
    • Diagnosenetværk
    • Kredse og lokalgrupper
  • Få rådgivning
  • Bliv medlem
  • Viden
    • Tilbage
    • Oversigt
    • Symptomer
    • Diagnoser
    • Behandling
    • Forskning
  • Hverdagen
    • Tilbage
    • Oversigt
    • Smerter
    • Træning
    • Træthed
    • Mental sundhed
    • Kost
    • Relationer
    • Arbejdsliv
    • Offentlig støtte
    • Hjælpemidler
  • Fællesskabet
    • Tilbage
    • Oversigt
    • Frivillig
    • Arrangementer
    • Medlemskab
    • Diagnosenetværk
    • Kredse og lokalgrupper
  • Få rådgivning
  • Bliv medlem
  • Hjem
  • Viden
  • Diagnoser
  • Leddegigt

Gode råd til hverdagen med leddegigt

Her får du konkrete råd til, hvad du selv kan gøre i hverdagen, hvis du har leddegigt.

Senest opdateret 08.05.2026

Introduktion

Hvis du i forvejen har gode motionsvaner og spiser sundt, behøver du formentlig ikke at ændre din livsstil grundlæggende. Men gigten kan betyde, at du – i hvert fald i perioder – må tilpasse dine daglige aktiviteter, så de bliver lettere at overkomme.

Du skal være opmærksom på, at mennesker med leddegigt er særligt udsatte for åreforkalkning og blodpropper. Sund kost og motion, som gør dig forpustet og får pulsen op, nedsætter din risiko for hjerte-kar-sygdomme.

Her er Gigtforeningens gode råd kort fortalt:

  • Motion og træning er godt
  • Undgå rygning
  • Lær at leve med smerterne
  • Få hjælp til at tackle din træthed
  • Kend dine rettigheder

Du kan læse mere om dem alle her:

Kom i gang med motion og træning

Har du leddegigt, er det vigtigt, at du træner din bevægelighed, de store muskelgrupper og din kondition.

Fysisk aktivitet giver dig energi, så du bedre kan klare opgaverne i din dagligdag og gøre de ting, du gerne vil. Motion mindsker også risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme og giver dig større mentalt overskud.

Få inspiration til træning

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet

Sundhedsstyrelsens anbefalinger er et godt pejlemærke for, hvor meget du skal være fysisk aktiv – men det er ikke sikkert, du kan følge dem til punkt og prikke.

Hvordan og hvor ofte du skal træne vil afhænge af, hvor aktiv din sygdom er. Dine led må ikke hæve yderligere i forbindelse med træningen, men du må gerne blive øm i dine muskler og led. Tal gerne med en fysioterapeut om din træning.

Hvis du har svært ved at komme i gang, kan det være en god idé at motionere sammen med andre. Husk, at lidt motion er bedre end slet ingen – og det er aldrig for sent at gå i gang!

Undgå rygning

En række videnskabelige studier har påvist, at der er en sammenhæng mellem rygning og forhøjet risiko for udvikling af leddegigt. Det har også vist sig, at mennesker med leddegigt, der ryger, har et mere alvorligt sygdomsforløb, og at rygning muligvis forringer behandlingen.

Læs mere om rygning og gigt

Lær at leve med dine smerter

Ledsmerter er et af hovedsymptomerne ved leddegigt. Betændelsen og hævelserne kan give smerter – både når du hviler, og når du er i aktivitet. Skader eller fejlstillinger i leddene kan også give smerter.

Dine smerter vil påvirke din krop og dit sind. Omvendt kan din krop og dit sind også påvirke oplevelsen af dine smerter. Du kan selv gøre meget for at leve med smerterne, hvis du ændrer den måde, du tænker og handler på i forhold til dem.

Læs om smerter når du har gigt

Sådan kan du tackle trætheden

Mange mennesker med leddegigt oplever en overvældende træthed (fatigue), som hos nogle kan være et større problem end smerterne. Trætheden skyldes formentlig, at det ikke kun er leddene, der er angrebet, men hele organismen, der er påvirket.

Her er nogle gode råd, som kan hjælpe dig til at tackle trætheden:

Bliv klogere på din træthed

Tænk over, hvornår du er mest træt – og prøv at søge de situationer, hvor trætheden træder i baggrunden.

Find en form for motion, der passer til dig

Selvom det kan virke uoverskueligt, når du i forvejen er træt, kan du holde trætheden nede ved at dyrke regelmæssig motion.

Find balancen mellem aktivitet og hvile

Prioriter de aktiviteter, som giver dig glæde, livskvalitet og energi. Planlæg større opgaver i god tid, og del dem op i mindre bidder.

Lyt til kroppens signaler – (eller lad være!)

Lyt til kroppens signaler om, at du er ved at overanstrenge dig selv, og tag en pause. Nogle gange kan det dog være nødvendigt at trodse signalerne for at deltage i fritidsaktiviteter og sociale begivenheder.

Få gode sovevaner

Kend de almindelige råd om god søvn, f.eks. at gå i seng på samme tidspunkt hver dag, undgå at spise en masse eller drikke kaffe lige før sengetid.

Læs mere om træthed når du har gigt

Find svar på dine spørgsmål om leddegigt

Længere nede på siden kan du læse om dine rettigheder og muligheder for at få hjælp.

  • Hvad er leddegigt?

  • Symptomer

  • Udredning og undersøgelser

  • Behandling

Kend dine rettigheder og muligheder for at få hjælp

Når man får en kronisk sygdom som leddegigt, kan det ændre hverdagen på forskellige måder. Sygdommen kan f.eks. påvirke forholdet til dine nærmeste, dit sociale liv, dit arbejdsliv og din økonomi. Det er forhold, der spiller en stor rolle for, om du har det godt.

På siderne under menupunktet Hjælp og råd kan du blandt andet læse om dine rettigheder og muligheder i forhold til arbejdsliv og uddannelse, sygemeldinger og meget andet.

Læs om dine rettigheder og muligheder

Læs om dine muligheder i dit arbejdsliv

Har du et spørgsmål?

Tal med vores rådgivere, der lytter, guider og hjælper dig videre i hverdagen med gigt.

Få rådgivning

Psykologhjælp

Når du skal leve med en kronisk sygdom som leddegigt, kan det betyde, at du skal omstille dig og acceptere en ny hverdag, hvor gøremål og aktiviteter, som du sætter pris på, måske skal opgives til fordel for nye. Samtidig skal du lære at håndtere perioder med smerter, træthed og fysiske indskrænkninger.

Det er muligt at få tilskud til psykologhjælp, hvis du har leddegigt og opfylder visse kriterier. Det er din læge, som vurderer, om du opfylder kriterierne og derefter giver dig en henvisning.

På hjemmesiden ‘Psykologer i Danmark’ kan du søge efter psykologer i dit område, som er omfattet af tilskudsordningen.

Læs mere om psykologhjælp

Sådan kan du leve bedre med leddegigt

Her finder du flere råd og viden, der kan hjælpe dig i hverdagen.

  • Se hvordan forskningen gør en forskel

    Se hvordan forskningen gør en forskel

  • Øvelser og træning der kan hjælpe dig

    Øvelser og træning der kan hjælpe dig

  • Kost der kan støtte din krop

    Kost der kan støtte din krop

Fagansvarlig

Henrik Skjødt

Henrik Skjødt

Reumatolog i Rådgivningen

Mere om Henrik
Person til holdtræning

Følg din træning og udvikling

Hvis du træner dagligt, kan det være svært at huske både mængde og effekt. Vores træningsdagbog hjælper dig med at skabe overblik og holde motivationen oppe.

Modtag træningsdagbogen gratis direkte i din indbakke.

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
*

Få gode råd til livet med gigt

Hænder med synlige gigtforandringer holdt mod bark på træ.

Natur og smerter – en guide til smertelindring

Alt ser bedre ud, når du befinder dig under åben himmel, siger naturvejleder Hother Hennings. Han giver her sine bedste råd til dig, der ønsker at bruge naturen som smertelindring, få øjenkontakt med en myre eller komme på fornavn med en spurv.

Sort-hvid grafik af et menneskes ansigt, der skal illustrere depression

Når gigt påvirker dine tanker og følelser

Smerter, træthed og nedsat bevægelighed er én del af at leve med gigt. Den anden del er de tanker og følelser, der følger med – og som ofte fylder lige så meget. Få gode råd til, hvordan du finder ro igen

Sort-hvid illustration af en person med en lang skygge

Gigt behøver ikke føles ensomt

Selv om ensomhed ikke forværrer din gigtsygdom, kan følelsen af at være alene gøre dine smerter sværere at håndtere. Mange med gigt oplever perioder med ensomhed – og du er langt fra alene om det. Få gode til, hvordan du finder fællesskab.

En aktiv forkæmper siden 1936

Gigtforeningen logo

Gigtforeningen
Tobaksvejen 2A
2860 Søborg

CVR nr. 42061611

39 77 80 00
info@gigtforeningen.dk

  • Kontakt os
  • Om os
  • Er du forsker?
  • Kort nyt
  • Presse
  • Partnerskaber
  • Bliv erhvervspartner
  • Nyhedsbrev
  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
2026 Gigtforeningen

Cookiepolitik

Privatlivspolitik

Brugerbetingelser

Whistleblowerordning

Om vores indhold