Senest opdateret
Gigt er en alvorlig sygdom, der ikke kun rammer kroppen med smerter og fatigue. Den rammer også livet, glæden og den, man er.
I Gigtforeningens rådgivning mærker de konsekvenserne. Hver uge taler rådgiver Nanna Bacci Hartz med mennesker, som er så påvirkede af smerter og ensomhed, at de ikke længere ønsker at leve.
”Når folk ringer, er det sjældent det, det handler om i starten. Men i løbet af samtalen kommer det frem. De taler om smerter, ensomhed og en hverdag, der ikke længere hænger sammen. Og så siger de ting som: “Jeg håber bare, jeg ikke vågner i morgen,” siger hun.
Vil ikke dø – vil bare væk
For mange er det ikke et ønske om at dø – men et ønske om at slippe væk fra smerterne.Og det er desværre en følelse, der er genkendelig for rigtig mange.
Symptomer på depression er helt normalt
Gigt er ikke kun en fysisk sygdom. Den påvirker også sindet.
Over en femtedel af alle gigtpatienter oplever symptomer på depression. Smerter, træthed og de begrænsninger, sygdommen fører med sig, er en del af forklaringen.
Et dansk studie fra 2024 viser, at 20-40 procent af patienter med inflammatorisk gigt har symptomer på depression eller angst. Til sammenligning gælder det 3-4 procent af den generelle befolkning.
Får det værre af at trække sig
Når man lever med smerter, kan det føles naturligt at trække sig og skrue ned for aktiviteter. Men det kan gøre situationen værre.
”Man får hverken mere energi eller mere glæde af at lukke sig inde. Tværtimod kan smerterne komme til at fylde endnu mere. Det hjælper at række ud og være i kontakt med andre – også selvom det kan føles svært,” siger hun.
Selvom tankerne kan føles tunge og fastlåste, kan en samtale gøre en forskel.
”Ofte er det nok at få sat ord på. Mange siger bagefter: “Det lettede at få sagt det højt.” De har måske gået alene med tankerne i lang tid,” siger Nanna Bacci Hartz.
Mindre voldsomt at tale med Gigtforeningen
For nogle er det lettere at tale med en rådgiver fra Gigtforeningen end at kontakte en psykolog eller selvmordslinjen.
”Det kan føles mindre voldsomt. Man kan tale om, at man har det svært, uden at det hele bliver så kategoriseret.”
”Nogle gange laver jeg aftaler med dem, jeg taler med – enten om at vi taler sammen igen, eller at de inddrager deres egen læge, familie eller pårørende. Det er vigtigt at huske, at de fleste pårørende faktisk bliver glade for at kunne hjælpe. Mange oplever det som en tillidserklæring,” siger Nanna.
Vi oplever, at mange får det markant bedre efter nogle samtaler og den rette hjælp.
Nanna Bacci Hartz, sygeplejerske og rådgiver i Gigtforeningens rådgivning
Hvis rådgiverne vurderer, at en person er i akut fare, bliver der handlet med det samme.
”Hvis vi er bekymrede for en persons liv, kontakter vi akut hjælp. Det vigtigste er altid at passe på den, der ringer. Det har heldigvis ikke været aktuelt endnu.”
“Jeg vil ikke være til besvær”
Mange af dem, der ringer, kæmper også med en følelse af ikke at slå til.
– Særligt ældre fortæller, at de ikke vil være til besvær for deres familie. De føler, at deres børn har travlt, og at de selv ikke længere kan bidrage som før. Det er et misforstået hensyn, siger Nanna Bacci Hartz.
Flere oplever samtidig en identitetskrise.
– Smerterne kan fylde så meget, at man føler, man mister sig selv. Og hvis man samtidig er alene om det, kan det føles uoverskueligt.
Hvad kan du selv gøre?
Skriv tre ting ned hver aften eller bare et par gange om ugen, som du er glad for eller taknemmelig over. Det kan styrke positive tanker og følelser.
Bryd de mønstre, der fastholder smerterne
Bliv nysgerrig på dine egne mønstre:
- I hvilke situationer fylder smerterne meget?
- Hvornår fylder de mindre eller slet ikke?
- Hvad bliver muligt for dig, når smerterne fylder mindre?
- Hvordan påvirker smerterne dit liv lige nu?
Tal med andre
Brug mennesker omkring dig til at få nye perspektiver:
- Gør jeg noget, som jeg ikke selv er opmærksom på?
- Synes du, jeg lader smerterne fylde meget?
- Hvad gør jeg, som hjælper mig – og hvad kunne jeg måske gøre anderledes?
Det vigtigste er at række ud – også når det føles svært
Har du brug for hjælp?
Du er altid velkommen til at ringe til Gigtforeningens rådgivning: 39 77 80 80
Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.
- Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning på nummer 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05
- Du kan kontakte Livsliniens chatrådgivning
mandag, tirsdag, onsdag, torsdag og fredag kl. 17-21 samt lørdag og søndag kl.
13-17
Du er altid anonym, når du kontakter Livsliniens rådgivning.