Sådan undersøger lægen for leddegigt

Her kan du læse om hvilke test eller undersøgelser, lægen kan udføre for at finde ud af, om du har leddegigt.

Senest opdateret

Introduktion

Hvis du har smerter og hævelse i et eller flere led, skal du altid søge læge for at få afklaret, om symptomerne skyldes leddegigt eller anden sygdom.

Selv om du allerede har fået diagnosen leddegigt, bør du også søge læge, hvis du får nye symptomer, eller hvis de ledsymptomer, du allerede har, bliver værre. Måske skal din behandling justeres.

Hurtig diagnose og behandling er vigtig

Når man får leddegigt, kommer der meget tidligt i sygdomsforløbet skader på leddene. Det er derfor vigtigt at søge læge, hvis du har ledgener, der ikke går væk igen.

Især i sygdommens tidlige fase kan det være vanskeligt at stille diagnosen. Hvis din læge har mistanke om, at du har fået leddegigt, bør du hurtigt henvises til en praktiserende speciallæge i reumatologi eller en specialafdeling på et hospital.

Giv et bidrag til bedre behandlinger | Støt forskning

Forbered dig til dine lægebesøg

Det er en god ide at forberede dig inden lægebesøg og skrive de spørgsmål ned, du gerne vil have svar på. Mange har gavn af at tage en ven eller et familiemedlem med, som kan hjælpe med at huske de forskellige oplysninger under samtalen med lægen.

  • Skriv ned, hvornår du opdagede de første hævelser, ledstivhed og andre symptomer.
  • Før dagbog over, hvordan symptomerne har udviklet sig.
    F.eks.:
    • Hvor gør det ondt?
    • Skifter smerterne plads?
    • Er der stivhed i leddene om morgenen – og i så fald hvor længe?
    • Er du træt?
    • Er der symptomer i andre dele af kroppen end leddene?
  • Søg oplysninger hos familiemedlemmer – er der andre i familien, som har en gigtsygdom?

Få personlig rådgivning, når spørgsmålene melder sig

Du står ikke alene som medlem af Gigtforeningen. Tal med rådgivere, der lytter, guider og hjælper dig videre i hverdagen med gigt.

Bliv medlem

Find svar på dine spørgsmål om leddegigt

Læs videre på siden om hvilke undersøgelser lægen foretager ved mistanke om gigt.

Undersøgelser

Hvis lægen har mistanke om, at du har leddegigt, eller hvis du allerede har fået diagnosen, og der er nye symptomer, vil du som regel blive henvist til specielle undersøgelser.

Undersøgelserne består hovedsageligt af blod- og urinprøver samt røntgenbilleder og evt. ultralydsscanning af de ramte led.

Hvad kan blodprøver vise?

En række forskellige blodprøver kan vise, om der er betændelsesaktivitet i kroppen:

  • Forhøjet blodsænkning
  • Reaktivt protein (CRP)
  • Lav blodprocent

Ofte vil der kun være behov for at undersøge CRP. Normale prøver behøver dog ikke at udelukke, at du har leddegigt.

Når du er under behandling, bruges blod- og urinprøver først og fremmest til at holde øje med eventuelle bivirkninger.

Reumafaktor

Cirka 80 % af alle mennesker med leddegigt udvikler et særligt antistof/protein i blodet. Det kaldes reumafaktor eller gigtfaktor. Hvis du har reumafaktor i blodet, har du lidt større risiko for at udvikle ledskader.

I begyndelsen vil kun cirka 20-40 % have reumafaktor i blodet – hos mange udvikles stoffet først senere i forløbet. Blandt raske mennesker har cirka 5 % reumafaktor i blodet, uden at de har eller nogensinde vil få leddegigt.

Reumafaktor findes også i blodet ved en række andre sygdomme, som intet har med leddegigt at gøre. Hvis du har reumafaktor i blodet, kan det derfor ikke i sig selv bruges til at stille diagnosen leddegigt – den er kun et led i den samlede undersøgelse af symptomerne.

Anti-CCP

Anti-CCP (anti-cyklisk citrullineret peptid) er et antistof, som findes hos en del leddegigtpatienter, og som formentlig kun ses ved få andre sygdomme.

Anti-CCP kan måles i en blodprøve. Hvis du har anti-CCP i blodet, har du øget risiko for at udvikle ledskader.

Andre undersøgelser

Røntgen

Røntgenbilleder kan vise, om sygdommen har ødelagt noget af ledbrusken eller knoglerne. Lægen ser efter, om leddegigten har gjort brusken tyndere, eller om kalkindholdet i knogleenderne er nedsat.

Ultralydsscanning

Lægen kan undersøge de fleste led, sener og muskler med et ultralydsapparat.

Ultralydssignalerne bliver bearbejdet i en computer, som fremstiller et billede på en skærm. Med ultralydsscanning kan man blandt andet se væskeansamlinger i led, seneskeder og slimsække.

Undersøgelsen kan også hjælpe lægen til at se, nøjagtigt hvor en eventuel indsprøjtning skal gives.

MR-scanning

MR står for Magnetisk Resonans. MR-scanning er en ufarlig undersøgelse, hvor lægen ved hjælp af et stærkt magnetfelt og en computer kan måle og bearbejde den energi, som kroppen udsender.

Ved denne undersøgelse får man meget detaljerede billeder af både knogler, brusk og bløddele, blandt andet sener og muskler. MR-scanning kan vise tidlige forandringer ved ledsygdomme.

Det er ikke praksis at tilbyde alle mennesker med leddegigt en røntgenundersøgelse, ultralyds- eller MR-scanning. Din læge vil vurdere, om det er relevant for dig.

Sådan kan du leve bedre med leddegigt

Her finder du flere råd og viden, der kan hjælpe dig i hverdagen.

Er du ny med gigt?

At få en gigtdiagnose kan være en stor omvæltning, men du er ikke alene. Med den rette støtte og viden kan du stadig leve et godt og velfungerende liv.

Få vores gratis guide med viden og konkrete værktøjer, der kan hjælpe dig med at få en god start på livet med gigt.

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
*