Diskusprolaps: Symptomer, årsager og behandling
En diskusprolaps giver oftest smerter med udstråling til ben eller arme. Her kan du læse om, hvad en diskusprolaps er, hvad der sker i ryggen, og hvilke muligheder der findes for undersøgelse, behandling og lindring.
De fleste af os har oplevet at have ondt i ryggen. Faktisk er det en af de mest almindelige former for smerter, som vi danskere døjer med.
Rygsmerter i lænden eller nakken kan være utroligt belastende. Men det er som regel ikke farligt at have ondt i ryggen, og for det meste går det over af sig selv. Men ikke altid.
Hos nogle bliver smerterne ved – uden at det er muligt at give en forklaring på dem. Og hos omkring hver femte skyldes smerterne en såkaldt degenerativ rygsygdom, som i nogle tilfælde kan føre til en diskusprolaps.
Ca. fire procent af den danske befolkning får en diskusprolaps med symptomer på nervetryk eller -irritation 1-2 gange i løbet af livet. Men i en del tilfælde vil en diskusprolaps ikke give smerter.
Hurtige fakta om diskusprolaps
- En diskusprolaps sidder oftest i lænderyggen og dernæst i nakken.
- Symptomer er ofte smerter strålende ud til et ben eller arm.
- I de fleste tilfælde forsvinder en diskusprolaps af sig selv efter 3-6 måneder.
- Alle aldre kan blive ramt.
- Træning, øvelser og aktivitet kan hjælpe.
- Enkelte kan have behov for operation.
Hvad er en diskusprolaps?
En diskusprolaps opstår, når de yderste lag i en bruskskive (diskus) sprækker og ikke længere kan holde på den bløde kerne, der sidder inde i brusken. Diskusprotrusion er typisk en mindre alvorlig tilstand, hvor diskus buler ud, men ikke sprækker.
Når en diskusprolaps opstår
Mellem ryghvirvlerne sidder der bruskskiver (diskus). De fungerer som en slags støddæmpere og gør det muligt at bevæge ryggen. Den normale bruskskive består af en blød, vandholdig kernemasse, der er omgivet af en ring af stærkt bindevæv.
En diskusprolaps opstår, når den bløde gelemasse midt inde bruskskiven (diskus) buler helt frem gennem en sprække i den omgivende bindevævsring. En diskusprotrusion er typisk en mindre alvorlig tilstand, hvor diskus buler ud, men ikke sprækker.
En diskusprolaps opstår almindeligvis i lænden, men i nogle tilfælde kan også halshvirvlerne og i sjældne tilfælde brystryghvirvlerne blive ramt.
Den normale diskus
På billedet herunder kan du se en ryghvirvel ovenfra (forestil dig, at din rygsøjle er skåret tværs over). Bruskskiven er normal, den bløde gelekerne er rund og fin og beskyttet af den omgivende bindevævsring.
Når en bule presser på – diskusprotrusion
På billedet herunder kan du se, at den bløde gelekerne buler ud og presser på bindevævsringen. Det kaldes en diskusprotrusion.
Den vil ikke nødvendigvis give symptomer, men hvis den sidder uheldigt, kan den irritere nerven, der løber ud fra rygmarven. Det kan give iskias-smerter i lænden, ned i ballen og videre ned i benet.
Diskusprolaps
En diskusprolaps opstår, når den bløde gelemasse inde i bruskskiven (diskus) bryder helt igennem en sprække i den omgivende bindevævsring – som vist på billedet herunder.
Hvis prolapsen sidder uheldigt, kan den trykke på en nerve. Det kan give iskias-smerter fra lænden og videre ned i ballen og benet. Hvis diskusprolapsen sidder i den øverste del af rygsøjlen, kan du få smerter, der stråler ud i armen.
Ryggens opbygning: Knogler, led og diske
Menneskets rygsøjle er en kompliceret konstruktion, der virker som udgangspunkt for de fleste af kroppens bevægelser.
Din rygsøjle går fra halebenet og op til kraniet. Den består af 24 knoglehvirvler: 7 halshvirvler, 12 brysthvirvler og 5 lændehvirvler.
Ryghvirvlerne er mindst i nakken og størst i lænden, hvor de skal bære den tungeste vægt. Hvirvlerne hviler på korsbenet.
Set bagfra er din rygsøjle stort set lige. Men set fra siden er den buet – med et svaj i nakken og en krumning over brystdelen, efterfulgt af et svaj i lænden.
Opbygningen er medvirkende til, at rygsøjlen kan fjedre. Når du spænder musklerne omkring mave og ryg under bevægelse, kan din krop absorbere stød, så ryggen og hovedet ikke tager skade.
Diskus
Mellem hver ryghvirvel ligger en bruskskive, som kaldes diskus. Den består af en blød gelekerne og en hård ydre ring af stærkt bindevæv. Bruskskiverne fungerer som en slags støddæmpere og gør rygsøjlen bevægelig.
Nerver
Bagtil i din rygsøjle findes rygmarvskanalerne, som omgiver de nerver, der udgår til og fra hjernen. Ud for hvert led i rygsøjlen går der nerver til og fra bestemte dele af din krop. I nakken går nerverne ud til armene, i brystdelen til torsoen og i lænden til benene. Nervegrenene ligger tæt på rygsøjlens led og bruskskiver.
Ledbånd
Ledbåndene omkring din rygsøjle holder hvirvlerne sammen og stabiliserer din ryg. Ledbåndene har følenerver, som sender signaler til din hjerne om leddets stilling og
ryggens bevægelser.
Muskler
Til at holde sammen på rygsøjlen har du et såkaldt ”muskelkorset”. Det består af din bækkenbund og dine mave- og rygmuskler, som sørger for at stabilisere din rygsøjle, når du drejer, bøjer forover, bagover og til siden.
Dine muskler arbejder hele tiden – både når du holder ryggen i en fast stilling, og når du bevæger dig.
Hvorfor får man en diskusprolaps?
En diskusprolaps kan skyldes både alder, overbelastning eller ulykke, arvelige forhold og livsstil.
De hyppigste årsager til diskusprolaps
Alder
En diskusprolaps skyldes ofte, at bindevævet omkring en diskusskive, der sidder mellem ryghvirvlerne, bliver svækket, efterhånden som vi bliver ældre.
Ulykke eller pludselig overbelastning
En pludselig overbelastning af rygsøjlen f.eks. i forbindelse med en ulykke kan fremkalde en diskusprolaps. Det kaldes en traumatisk diskusprolaps.
Overvægt
Svær overvægt belaster rygsøjlen og øger risikoen for diskusprolaps.
Rygning
Rygning nedsætter blodtilførslen til diskusskiverne. Det svækker deres evne til at hele og regenerere.
Fysisk inaktivitet
Inaktivitet svækker de muskler, der støtter rygsøjlen. Det kan øge presset på diskusserne.
Arv
Medfødte rygsøjleforandringer kan også spille ind.
Arbejde
Hårdt fysisk arbejde kan muligvis spille en rolle.
