Ondt i lænden – har du ondt i ryggen?
Her kan du læse om smerter i lænden eller ryggen og hvad der kan være årsagen til at lændesmerter opstår.
Senest opdateret
Ondt i lænden og ryggen er en af de hyppigste former for smerter, som vi danskere døjer med. Desuden er rygsmerter og lændesmerter det størst forekommende problem i kroppens knogler, led og muskler.
I langt de fleste tilfælde går smerterne dog væk igen. Men ofte kan der ske det, at smerterne vender tilbage, og en del mennesker udvikler konstante, langvarige rygsmerter.
Vigtig information før du læser videre
- Teksterne angiver ofte forekommende årsager til smerter i ryggen og lænden – men dækker ikke alle mulige årsager til smerterne.
- Teksterne omfatter ikke beskrivelse af traumer (knoglebrud eller anden skade klart udløst af en ulykke).
- Teksterne kan ikke træde i stedet for undersøgelse hos behandler – som læge, fysioterapeut eller kiropraktor.
- Teksterne giver ikke udtømmende råd om behandling af ondt i ryggen – kun enkelte eksempler på behandling er angivet.
Årsager til ondt i ryggen
Her er nogle eksempler på årsager, der ofte er forbundet med ondt i ryggen og ondt i lænden:
- Uspecifikke rygsmerter
- Diskusprolaps og rygsøjlegigt
- Muskelgigt og kæmpecelle-karbetændelse
Nedenfor kan du læse mere om de forskellige årsager:
Uspecifikke ryg- lændesmerter
Mange mennesker med ondt i ryggen får ikke et klart svar på, hvad smerterne skyldes. Det kaldes ofte ‘uspecfikke rygsmerter’.
Lægerne vurderer, at mange forskellige faktorer i forhold til slid i bruskskiver (også kaldet båndskiver), hvirvellegemer, ledbånd og muskulatur kan bidrage til ondt i ryggen i et komplekst samspil. Psykiske forhold spiller også ofte en rolle for, hvordan man oplever smerter i lænden og ryggen.
Se øvelser for dig, der indimellem har rygsmerter
Diskusprolaps og rygsøjlegigt
Ondt i ryggen kan dog også skyldes et konkret problem, f.eks. diskusprolaps med tryk på en nerverod, eller rygsøjlegigt (spondylartrit), herunder Morbus Bechterew.
Lændesmerter eller sædesmerter, der er ledsaget af stivhedsfornemmelse, er typisk for rygsøjlegigt. Personer med rygsøjlegigt oplever også ofte morgenstivhed i lænden efter hvile.
Muskelgigt og kæmpecelle-karbetændelse
Ældre, der har gigtsygdommene muskelgigt og kæmpecelle-karbetændelse, oplever også typisk ondt i ryggen med stivhedsfornemmelse i lænde- og sædeområdet. Det kan f.eks. gøre, at man har svært ved at rejse sig op fra en stol.
Få personlig rådgivning, når spørgsmålene melder sig
Du står ikke alene som medlem af Gigtforeningen. Tal med rådgivere, der lytter, guider og hjælper dig videre i hverdagen med gigt.
Er dine rygsmerter kortvarige?
Ondt i lænden kan opstå pludseligt her og nu – i daglig tale kaldes dette lændehold eller hekseskud. Et lændehold kan føles som et jag eller et smæld nederst i ryggen, hvor smerterne udvikler sig over få timer.
Lændesmerter opstår typisk, hvis lænden bliver udsat for belastninger, som den ikke er vant til – især hvis man er utrænet. Smerterne kan også opstå ved vrid i ryggen, eller at man har siddet stille i en belastende stilling i længere tid, f.eks. i forbindelse med kontorarbejde eller bilkørsel.
Størstedelen oplever, at ondt i lænden aftager inden for få dage, og at lændesmerterne helt forsvinder inden for et par uger – uden at der tages andre særlige forholdsregler end, at man aflaster ryggen midlertidigt.
Er dine rygsmerter længerevarende?
Hvis dine smerter i lænden eller ryggen fortsætter eller bliver værre over få dage, og/eller hvis du fra starten samtidig oplever smerter i ryggen, der stråler ud til et eller begge ben – eventuelt med følelsesløshed eller fornemmelse af nedsat kraft – bør du søge læge.
Der kan nemlig være tale om et nervetryk, som kan skyldes en diskusprolaps. I mellem hver ryghvirvel sidder en blød bruskskive (diskus), der består af en geleagtig kerne, og omkring den er en elastisk bruskring.
En diskusprolaps opstår, når der dannes en revne i ringen, så geléen flyder ud og trykker på nerven ned til benet.
Dine rygsmerter kan også skyldes, at der af andre grunde er blevet for lidt plads til nogle af nerverne i rygsøjlen, så der opstår nervetryk.
I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt med en akut operation, hvis man oplever, at kræfterne svinder mere og mere i benene, og/eller hvis man får problemer med at styre vandladning og/eller afføring.
Har du ondt i lænden eller ryggen ved belastning?
Hvis dine rygsmerter bliver værre, eller hvis du udelukkende har ondt i ryggen, når du belaster ryggen i forbindelse med visse bevægelser, kan der være tale om nervetryk og overbelastning af ledbånd og muskulatur i din ryg.
Har du ondt lænden eller ryggen i hvile?
Smerter i ryggen efter hvile er typiske for gigtbetændelse (inflammation), som kan udløses af mange forskellige forhold. Der kan være tale om muskelsene-betændelse, især ved tilhæftningen til knogler, f.eks. hoftekanten.
Men også sygdomme, der er ledsaget af betændelse i rygområdet giver typisk hvilesmerter og stivhedsfornemmelse i ryg og lænd efter hvile (morgenstivhed). Dette gælder f.eks. rygsøjlegigt (spondylartrit).
Ondt i ryggen hos yngre
Når yngre oplever rygsmerter, skyldes det oftest, at de har overbelastet rygsøjlen og/eller ryggens ledbånd og muskulatur. Det gælder især, hvis man er utrænet og laver en aktivitet, man ikke er vant til.
Ondt i ryggen kan også skyldes en diskusprolaps. I mellem hver ryghvirvel sidder en blød bruskskive (diskus), der består af en geleagtig kerne, og omkring den er en elastisk bruskring. En diskusprolaps opstår, når der dannes en revne i ringen, så geléen flyder ud og trykker på nerven ned til benet.
Diskusprolaps ses hyppigt hos både yngre og ældre – oftest uden at give symptomer. Men prolapsen kan godt opstå, og helt fra starten give symptomer i form af rygsmerter eller smerter i lænden, der stråler ned i et ben. Og den kan også pludselig begynde at give symptomer.
Ondt i ryggen hos ældre
Hos midaldrende og ældre mennesker ses meget ofte rygsmerter pga. forandringer i lændehvirvelsøjlen, der skyldes slid. Disse forandringer kan bestå i, at båndskiverne mellem hvirvellegemerne bliver smallere (diskusdegeneration), slidgigt i rygsøjlens små led, samt at der dannes knoglefremspring på hvirvellegemerne (såkaldte osteofytter).
Disse forandringer kan give rygsmerter pga. nerveirritation, fordi nerverne for mindre og mindre plads.
Ældre har derudover nedsat modstandskraft, selv ved mindre belastninger i ledbånd og muskulatur, hvilket også kan give ondt i ryggen. Det skyldes, at vævet langsomt bliver nedbrudt med alderen.
Har du ondt andre steder i kroppen?
Find ud af hvad smerterne kan skyldes.
