Nydiagnosticeret med gigt: Lær at leve med din diagnose

Det er meget forskelligt, hvordan vi reagerer på at få en kronisk sygdom. Nogle har brug for tid til at lande i det, mens andre har behov for at handle med det samme. Begge dele er helt normalt – og helt ok.

Der findes omkring 200 gigtsygdomme, og deres karakter og forløb er forskellige. Nogle har få symptomer, der ikke påvirker dagligdagen, mens andre har mange symptomer, der medfører store begrænsninger.

Når sygdom rammer os

Mange mennesker med gigt oplever, at sygdommen i perioder kan medføre smerter og tab af bevægelsesfrihed, identitet, arbejdsevne, kontrol og mening. Også uvisheden om, hvordan sygdommen vil udvikle sig, kan fylde.

Har du brug for personlig rådgivning?

I Gigtforeningens rådgivning har vi tid til at lytte – og tid til at svare. Her kan du få hjælp til at afklare din situation. Måske har du spørgsmål om bolig, arbejde eller dine sociale rettigheder og pligter – måske har du behov for at tale om, hvordan du kan tackle dine nye vilkår, og få hjælp til at komme videre.

Gigtforeningens rådgivning
To frivillige laver en SMART-training øvelse

Brug for et fællesskab?

Mange nydiagnosticerede har stor glæde af at tale med andre mennesker, der selv har gigt tæt inde på livet, og som ved, hvad du går igennem.

I Gigtforeningens netværk finder du alt fra selvhjælpsgrupper og samtalemakkere til foredrag og motionsfællesskaber.

Kend dine muligheder – om rettigheder og pligter

Når du får en kronisk sygdom, kan du få brug for hjælp fra det offentlige system, enten permanent eller i en periode, men de mange muligheder og regler kan være uoverskuelige at sætte sig ind i.

Få overblik over dine muligheder for hjælp og støtte, og find svar på mange af de spørgsmål, der kan melde sig ift. dit arbejdsliv, økonomi, støttemuligheder og hjælp til behandling.

Person med rollator snakker med fagperson

Fagansvarlig

Nanna Bacci Hartz

Nanna Bacci Hartz

Sygeplejerske i Rådgivningen

Mere om Nanna

Er du ny med gigt?

At få en gigtdiagnose kan være en stor omvæltning, men du er ikke alene. Med den rette støtte og viden kan du stadig leve et godt og velfungerende liv.

Få guiden med viden og værktøjer, der kan hjælpe dig med at få en god start på livet med gigt.

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.