Et liv præget af gigt, søvnløshed og afmagt har skubbet Helene ud i de mørkeste tanker. Tanker om ikke at ville være her mere. Men et løfte, hun har givet sin datter, gør, at hun hver dag vælger at blive.
Anders Andersen har slidgigt i store dele af kroppen, og i en årrække kæmpede han for at holde fast på sit job. I dag har han fundet løsninger, der hjælper.
Hævede fødder, buler på tæerne og smerter er noget, der fylder i 26-årige Rasmus Kjellerups hverdag. Han lider af leddegigt i fødderne. Alligevel nægter han at lade kroppen sætte dagsordenen og træner målrettet mod et ultraløb på 160 kilometer.
Smerterne blev så voldsomme, at Susanne kun kunne ligge i sin seng. Hun mistede alt livsmod og endte i en dyb depression. I dag har hun fundet tilbage til livet og har skrevet et brev til den person, hun engang var. Et kærligt brev, der minder hende – og andre i sammen situation – om, at det hele nok skal gå.
I mange år har hun kæmpet med dårlig søvn. Men ved at lære at bruge nogle mentale værktøjer har Nina Vase kunnet sætte låg på tankemylderet. Smerterne er ikke forsvundet, men de er blevet nemmere at håndtere.
På trods af voldsomme smerter og 20 år med leddegigt vil Lise-Lotte Lohmann ikke brokke sig. Eller høre andre beklage sig. Det ligger dybt i hende at ranke ryggen og gemme sygdomssnakken til lægerne.
For langt de fleste unge er det at fylde 18 forbundet med frihed. Dagen symboliserer overgangen fra barn til voksen. Fra umyndig til myndig. Men for unge med kroniske sygdomme betyder det også første møde med et system, der ikke er gearet til ungdomsliv.
For mange unge er det at droppe ud af studiet et tabu i sig selv. Men når frafaldet skyldes en sygdom, som omverdenen ikke kan se – og måske endda tvivler på – bliver tabuet tungere.
Et hævet knæ blev 11-årige Aksels første officielle møde med børnegigt. Fra det ene øjeblik til det andet blev hospitaler, indsprøjtninger og medicin en fast del af hans barndom.
Man kan måske tænke, at det er en fordel at være usynligt syg. For så kan man bare lade som om. Men i virkeligheden er det nok mest en forbandelse. Det er det for Patricia. Og for hende er det særligt skammen, der fylder. Skammen over at være 35 år, kronisk syg og på førtidspension. Derfor tør hun ikke altid vise, hvem hun er – så nogle gange lyver hun.