”Solen vil skinne igen”
I dag ved Susanne, at hun er stærkere, end hun troede. Og det er hendes familie også. Sammen har de kæmpet sig igennem hendes tunge depression og fået Susanne tilbage til livet. Tilbage til glæden. Til legen. Til nye og dejlige minder.
Kære Susanne
Fra Susanne Engel Lauritzens brev til sig selv
Jeg ville ønske, du vidste, at solen vil skinne igen. At dine børn og din mand ikke får det bedre uden dig – men at de faktisk har brug for dig
”Fiks min psyke, for den er helt gal”
Gigt og depression følges desværre ofte ad, og Susanne er ikke den eneste, der har levet med både depression, ensomhed og angst. Hun håber derfor, at hendes ærlige historie kan vise, at der findes en vej ud af mørket.
Da Susanne første gang gik til lægen på grund af sine svære smerter i kroppen, blev hun ikke taget seriøst. Det måtte være stress eller noget psykisk, mente lægen. Og da hun ikke længere kunne løfte armene eller sove på grund af smerterne, fik hun at vide, at hun bare kunne tage noget psykofarmaka.
Det hjalp ikke – og stille og roligt begyndte Susanne at isolere sig fra det hele. Til sidst knækkede hendes psyke.
”Måske er det nemmest for alle, hvis jeg ikke er her mere”
Efter lang tid med smerter bliver Susanne sygemeldt. Hele hendes liv drejer sig pludselig kun om sygdom – og om, hvad hun mon fejler.
Imens begynder hendes hår at falde af. Lægen mener, at hårtabet skyldes stress. Men det viser sig at skyldes en autoimmun sygdom, som Susanne ikke kan gøre noget ved. Hun har alopecia, som betyder, at kroppens immunsystem angriber hendes hårsække.
Susanne går til et hav af undersøgelser – men det er svært at finde ud af, hvad der ellers er galt. Kommunen vil have svar og dokumentation for hendes sygemelding, og jobcenteret vil have Susanne i arbejde igen. Sagsbehandleren ringer hele tiden, og til sidst udvikler Susanne en angst for systemet.
Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen
Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning på tlf. 70 201 201
Til sidst lå Susanne bare i sengen og vidste ikke, om hun ville vågne den næste dag. Eller om hun ønskede det.
Smerterne er taget så meget til, at Susanne hverken kan sove eller spise. Og hver gang hun prøver, kaster hun op. Vægten rasler af hende, og pludselig er der kun 48 kilo tilbage. Hun har ramt bunden.
”Hvis du ikke gør noget nu, så dør du”
Så alvorligt lød det fra psykologen, da Susanne til sidst lignede et spøgelse af sig selv, og al hendes livsmod var forsvundet.
Heldigvis blev ordene et vendepunkt for Susanne, som begyndte at gøre ’mærkelige’ ting – som faktisk endte med at blive hendes redning.
