Balanceøvelser på film – sådan træner du bedst din balance

Træn din balance. Se Gigtforeningens balanceøvelser på film, der viser, hvordan du bedst træner balancen.

Træn balancen med effektive balanceøvelser

Det er vigtigt, at du træner din balance, især hvis du har problemer med dine led på grund af gigt – det forbedrer musklernes samarbejde omkring det enkelte led. Jo stærkere dine muskler omkring leddene er, jo bedre beskytter de dine led.

Vær opmærksom på smerter og ubehag

Hvis du har problemer med din balance, anbefaler vi, at du bliver undersøgt af din læge eller din fysioterapeut, inden du går i gang med øvelserne. Får du ondt eller bliver utilpas, når du udfører en bestemt balanceøvelse, skal du straks stoppe. Gå dog gerne videre til de næste øvelser.

Træn din balance dagligt

Det tager ca. 15 minutter at gennemføre balanceøvelserne. For at opnå det bedste resultat, skal du træne én gang dagligt. Du kan begynde med øvelse 1 og 2. Når du har fået en bedre balance, kan du fortsætte med øvelse 3, 4 og 5.

Du skal bruge en balancepude – du kan købe den i vores webshop. Find din balancepude til øvelserne

  • Balanceøvelse 1

    Her kan du se en film – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
    Klik her for at tillade cookies

    • Stå på en balancepude med lidt afstand mellem dine fødder og let bøjede knæ.
    • Find balancen.
    • Hold stillingen i 8-10 sekunder.
    • Gentag øvelsen 3-5 gange.
    • Hold en lille pause, hvis du mister balancen eller bliver træt i dine ben.
  • Balanceøvelse 2

    Her kan du se en film – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
    Klik her for at tillade cookies

    • Stå på en balancepude med lidt afstand mellem dine fødder og let bøjede knæ.
    • Find balancen.
    • Drej hovedet fra side til side.
    • Gentag øvelsen 3-5 gange.
    • Hold en lille pause, hvis du mister balancen eller bliver træt i dine ben.
  • Balanceøvelse 3

    Her kan du se en film – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
    Klik her for at tillade cookies

    • Stå på en balancepude med lidt afstand mellem dine fødder og let bøjede knæ.
    • Find balancen.
    • Hold ryggen ret og bøj i dine hofter og knæ.
    • Lad knæene pege ind over fødderne.
    • Bøj dine knæ så langt du kan, eller indtil du har en vinkel på 90 grader.
    • Gentag øvelsen 3-5 gange.
    • Hold en lille pause, hvis du mister balancen eller bliver træt i dine ben.
  • Balanceøvelse 4

    Her kan du se en film – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
    Klik her for at tillade cookies

    • Stå på et ben på balancepuden.
    • Bøj let i dit knæ.
    • Sørg for, at knæet er lige over foden.
    • Bøj dit knæ, så langt du kan eller til en ret vinkel på 90 grader.
    • Gentag øvelsen 3-5 gange med hvert ben.
    • Hold en lille pause, hvis du mister balancen eller bliver træt i dit ben.
  • Balanceøvelse 5

    Her kan du se en film – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
    Klik her for at tillade cookies

    • Stå på en balancepude på et ben med let bøjet knæ.
    • Sørg for, at knæet er over foden.
    • Sving det andet ben frem og tilbage.
    • Gentag øvelsen 3-5 gange med hvert ben.
    • Hold en lille pause, hvis du mister balancen eller bliver træt i dit ben.
Senest opdateret 06.06.2023