Forskning i leddegigt: Ny viden og udvikling
Vi er nået langt i forskningen i leddegigt, men der er stadig vigtige spørgsmål, der skal besvares, så patienter med inflammatoriske gigtsygdomme kan få det bedre.
Slut med krogede fingre
Møder du en ældre person, der har haft leddegigt i mange år, så kan du sandsynligvis se det. Typisk vil de have krogede fingre eller deforme kropsdele. Sådan er det heldigvis ikke længere.
I dag kan man bremse de inflammatoriske gigtsygdomme inden de giver skader på kroppen. Det kan man, fordi forskningen har udviklet medicin, der virker. Men der er stadig meget, vi ikke ved og meget, vi ikke kan helbrede.
Hvad er en inflammatorisk gigtsygdom?
En gigtsygdom kaldes inflammatorisk, når der er en kronisk betændelse i leddene. Betændelsen opstår, fordi der er en fejl i immunsystemet.
De inflammatoriske gigtsygdomme er mange – heriblandt:
Alvorlig sygdom
Omkring 100.000 danskere har en inflammatorisk, autoimmun gigtsygdom.
Udover smerter og invaliderende træthed, kan sygdommene give en række følgesygdomme:
- Hjertekarsygdomme
- Skader på indre organer som tarme, nyrer og lunger
- Dårligere syn
Så langt er forskningen
Det er helt afgørende at komme tidligt i behandling. Det ved man nu, fordi forskningen har været målrettet siden begyndelsen af 00’erne.
Forskningspenge fra Gigtforeningen har bidraget markant til udviklingen, der blandt andet har drejet sig om at udvikle scanningsmetoder, der kan afsløre inflammationen tidligt og præcist.
Hurtig og effektiv behandling
Gigtforeningen står også bag den banebrydende forskningsindsats CIMESTRA, der viste, at hurtig og intensiv behandling med methotrexat og binyrebarkhormon i mange tilfælde kan bremse sygdommen. Det betyder, at de krogede fingre og deforme led i de fleste tilfælde kan undgås.
Næste mål: Individuel behandling
Der findes flere typer medicin til behandling af inflammatoriske gigtsygdomme, og det kan være slidsomt for den enkelte patient at skulle afprøve flere, før vedkommende finder den bedst mulige behandling.
Derfor er det håbet at finde en metode, der gør det muligt at fastslå, hvilken medicin der vil være bedst for den enkelte patient – uden at patienten skal prøve det først. Derfor finansierede Gigtforeningen i 2015 etableringen af Dansk Reuma Biobank.
100 års forskning i leddegigt
Det største gennembrud
For bare få årtier siden var leddegigt ensbetydende med krogede fingre, ødelagte led og svære smerter. Takket være forskningen har det ændret sig.
Fra varme bade og lindrende massage – til nutidens moderne behandling, der har forbedret tilværelsen markant for de fleste leddegigtpatienter.
CIMESTRA-initiativet: Da danske forskere revolutionerede behandlingen af leddegigt
I 1998 tog Gigtforeningen initiativ til forskningsprojektet CIMESTRA. Resultaterne revolutionerede behandlingen af leddegigt – og satte for første gang dansk gigtforskning på verdenskortet.
Der er en tid før og en tid efter forskningsprojektet CIMESTRA. I hvert fald, når vi taler om livskvaliteten for mennesker med leddegigt.
For siden forskningen fandt den helt rigtige måde at kombinere to behandlingsmetoder på, har langt de fleste patienter undgået krogede fingre og svært ødelagte led.
Den bedste behandling
Den banebrydende danske opdagelse var, at hvis man hurtigt sætter patienten i behandling med methotrexat, kan det i de fleste tilfælde bremse sygdommen effektivt. Methotrexat virker dog først efter nogle måneder, så i mellemtiden behandler man med binyrebarkhormon direkte i de led, der er angrebet. Det virker som regel med det samme. På den måde kan man bremse de processer, der fører til ødelagte og deforme led, før skaden er sket.
Kombinationen af langsomtvirkende methotrexat og hurtigtvirkende binyrebarkhormon er stadig den behandling, du som regel får tilbudt først, når du får diagnosen leddegigt.
Et testamente gjorde det muligt
Methotrexat var ikke et ukendt lægemiddel, men læger var tilbageholdende med at bruge det, fordi det var noget skrapt stads – faktisk en form for kemoterapi.
Men i slutningen af 1990’erne henvendte en gruppe danske forskere sig til Gigtforeningen.
De ville undersøge, om man ved at behandle patienterne mere konsekvent med methotrexat kan opnå en bedre effekt. Takket være en stor arv testementeret til Gigtforeningen, var det muligt at skyde projektet i gang med en donation på 10 mio. kroner.
