Gå til indhold
Gigtforeningen logo
  • Viden
    • Oversigt
    • Symptomer
    • Diagnoser
    • Behandling
    • Forskning
  • Hverdagen
    • Oversigt
    • Smerter
    • Træning
    • Træthed
    • Mental sundhed
    • Kost
    • Relationer
    • Arbejdsliv
    • Offentlig støtte
    • Hjælpemidler
  • Fællesskabet
    • Oversigt
    • Frivillig
    • Arrangementer
    • Medlemskab
    • Diagnosenetværk
    • Kredse og lokalgrupper
  • Få rådgivning
  • Støt sagen
  • Viden
    • Tilbage
    • Oversigt
    • Symptomer
    • Diagnoser
    • Behandling
    • Forskning
  • Hverdagen
    • Tilbage
    • Oversigt
    • Smerter
    • Træning
    • Træthed
    • Mental sundhed
    • Kost
    • Relationer
    • Arbejdsliv
    • Offentlig støtte
    • Hjælpemidler
  • Fællesskabet
    • Tilbage
    • Oversigt
    • Frivillig
    • Arrangementer
    • Medlemskab
    • Diagnosenetværk
    • Kredse og lokalgrupper
  • Få rådgivning
  • Støt sagen
  • Hjem
  • Viden
  • Behandling
  • Medicin

Methotrexat ved gigt: Virkning og behandling

Methotrexat er et langsomtvirkende betændelsesdæmpende lægemiddel (DMARD), der bruges til behandling af en række inflammatoriske gigtsygdomme.

Hvad er Methotrexat (MTX)?

Methotrexat, som ofte forkortes MTX, er et langsomtvirkende betændelsesdæmpende lægemiddel (DMARD), der bruges til behandling af en række inflammatoriske gigtsygdomme som leddegigt, psoriasisgigt og en række andre led- og bindevævssygdomme.

MTX dæmper det hyperaktive immunsystem ved at mindske celledelingen. Når du har leddegigt, vil du blive tilbudt MTX som den første behandling (udover binyrebarkhormon). MTX virker på 2/3 af dem, der bliver sat i behandling med medicinen.

Hvornår virker MTX?

Methotrexat helbreder ikke din sygdom, men bremser udviklingen og kan hjælpe med at holde den i ro. Du kan forvente, at MTX virker efter 4–12 ugers behandling ved, at hævelsen, ømheden og stivheden i dine led aftager eller forsvinder.

Hvad skal man især være opmærksom på?

Hvad skal man især være opmærksom på?

MTX skal kun tages én gang om ugen, og dosis er typisk mellem 15 og 25 mg om ugen. Tabletterne fås i 2,5 mg, men som noget nyt kan du også få tabletter på 10 mg.

Visse reumatologiske afdelinger vælger dog ikke at udskrive eller udlevere MTX i den høje dosis, for at der ikke skal opstå misforståelser.

Hvilke bivirkninger har MTX?

  • Især i starten kan du miste appetitten eller få kvalme og diarré.
  • Forbigående kvalme er almindelig især samme dag eller dagen efter, du har taget MTX. For at modvirke kvalmen, kan du tage medicinen efter aftensmaden eller ved sengetid.
  • Blister i munden eller mundbetændelse.
  • Hårtab ses meget sjældent. Håret vokser ud igen efter ophør med methotrexat.
  • Leverpåvirkning, da methotrexat nedbrydes i leveren. Du får som regel ingen symptomer, men det kan ses i dine blodprøver.
  • Sjældent kan man få psykiske bivirkninger i form af ændringer af humøret.
  • Måske er der en øget risiko for at få godartet hudkræft. Brug derfor solcreme og beskyt dig mod solen.

Hvornår skal du kontakte din læge?

Ved små blødninger i hud og slimhinder, der viser sig ved små røde eller blå pletter på huden, næseblod eller blødning fra tandkødet.

Hvis du pludselig bliver stakåndet eller hoster.

I indlægsseddelen, som ligger i æsken med medicin, kan du læse om alle bivirkninger.

Vil du læse mere?

Læs om andre langsomtvirkende betændelsesdæmpende midler mod gigt.

  • Hydroxychloroquin

  • Sulfasalazin

  • Læs om MTX på Dansk Reumatologisk selskabs hjemmeside

Methotrexat – omgivet af myter, men effektivt

Det er den mest almindelige behandling af leddegigt, men sjældent har en behandling været omgivet af så mange myter og fordomme.

Gigtmagasinet har talt med professor emeritus Kim Hørslev-Petersen om de gule piller, som mange frygter – men som hjælper de fleste.

Få professorens svar om MTX

  • Da jeg kom til Gigthospitalet i 1981, sad mange af patienterne i kørestol og var afhængige af andres hjælp. En del var indlagt i månedsvis, og vi havde en skole for børnene, der ofte lå her i 3–4 måneder. Den første jul, jeg var ansat, havde vi 42 patienter indlagt.

  • Der blev givet guldbehandling, malariamedicin og salazopyrin. Men ingen af behandlingerne havde en dokumenteret effekt over længere tid. Til gengæld havde de alle bivirkninger. Og fordi vi startede behandlingen for sent og ikke i længden var i stand til at holde sygdommen i ro blev mange af patienternes led ødelagt for altid.

  • Jeg vil ikke tøve med at sige, at det er den største revolution, der er sket i behandlingen af leddegigt. Takket være forskning igangsat af Gigtforeningen begyndte vi omkring årtusindskiftet at behandle sygdommen meget tidligt med MTX og indsprøjtning af binyrebarkhormon i leddene. Med MTX fik vi gennembruddet til at holde sygdommen under kontrol og har dermed reddet leddene hos tusinder af patienter.

  • At det virker for de fleste og hæmmer betændelsestilstanden i leddene. Derudover er den helt store fordel, at MTX kan kombineres med andre behandlinger. Som patient får du nemlig færre bivirkninger, når behandlingerne kombineres. Når man får biologisk behandling sammen med MTX, sikrer MTX, at kroppen ikke danner antistoffer mod den biologiske medicin, så den holder op med at virke. Det gælder især ved leddegigt, hvor MTX – hvis det er muligt – er grundbehandlingen. Og så lægges de andre behandlinger oveni, hvis det er nødvendigt.

  • Myterne er opstået, fordi behandlingen historisk set er udviklet til at behandle kræftpatienter. Der findes to typer kræftbehandling. Den ene type kemoterapi slår cellerne ihjel, og den anden bruges til at få ro på cellerne, så de ikke deler sig så hurtigt. MTX er den anden type, der gør celledelingen langsommere.

  • Leddegigt er en autoimmun sygdom, hvor immunsystemet angriber kroppens egne celler. MTX dæmper det hyperaktive immunsystem ved at mindske celledelingen.

  • Typisk mellem 15 mg og 25 mg om ugen. Og det er meget vigtigt, at MTX kun skal tages én gang om ugen.

  • Først og fremmest kvalme. Det er den hyppigste grund til at stoppe en behandling med MTX. Kvalmen opstår typisk dagen efter, man har taget medicinen, men kan ofte undgås, hvis du får tilpasset din dosis folinsyre. Nogle vælger at tage medicinen om aftenen og sove sig fra kvalmen. Andre deler dosis i to og tager den ene del om morgenen og den anden om aftenen. Er kvalmen et meget stort problem, kan det være nødvendigt at skifte fra tabletter til injektion.

    Hvis man misforstår og kommer til at tage MTX hver dag i stedet for kun én gang om ugen, kan man blive alvorligt syg og dø af det.

    Man kan få en hjernemæssig påvirkning, der er et reelt problem. Patienterne beskriver det som at have et tæppe over hovedet. Nogle har jeg kunnet hjælpe ved at give ekstra folinsyre. Andre måtte stoppe med behandlingen.

    • Ved små blødninger i hud og slimhinder, der viser sig ved små røde eller blå pletter på huden, næseblod eller blødning fra tandkødet.
    • Hvis du pludselig bliver stakåndet eller hoster.

    I indlægsseddelen, som ligger i æsken med medicin, kan du læse om alle bivirkninger.

66 % med inflammatorisk gigt har god effekt af MTX

66 % med inflammatorisk gigt har god effekt af MTX

MTX virker efter 4–12 uger

MTX virker efter 4–12 uger

Indtil da gives binyrebarkhormon for at slå inflammationen ned.

MTX fås som piller eller indsprøjtning under huden

MTX fås som piller eller indsprøjtning under huden

Indsprøjtning giver bedre optagelse og færre bivirkninger, men er også dyrere.

Er MTX kemo?

MTX bruges også til kræftbehandling, men i doser der er mindst 40 gange højere end ved leddegigt.

Ved leddegigt gives MTX kun én gang om ugen og i så lave doser, at medicinen virker antiinflammatorisk og ikke celledræbende.

Folinsyre

MTX kan hæmme omsætningen af folinsyre, som er et vandopløseligt og nødvendigt vitamin, der bl.a. bruges til at danne blodceller.

Derfor giver man altid folinsyre sammen med MTX, da det også hæmmer bivirkningerne.

Fagansvarlig

Henrik Skjødt

Henrik Skjødt

Reumatolog i Rådgivningen

Mere om Henrik

Vær med til at skabe bedre behandlinger

Din støtte gør det muligt at udvikle nye løsninger, der kan mindske smerter og forbedre livskvaliteten for hundredtusinder af danskere.

Støt forskningen direkte
Bent Deleuran

En aktiv forkæmper siden 1936

Gigtforeningen logo

Gigtforeningen
Tobaksvejen 2A
2860 Søborg

CVR nr. 42061611

39 77 80 00
info@gigtforeningen.dk

  • Om os
  • Kontakt os
  • Er du forsker?
  • Kort nyt
  • Presse
  • Partnerskaber
  • Nyhedsbrev
  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
2026 Gigtforeningen

Cookiepolitik

Privatlivspolitik

Brugerbetingelser

Whistleblowerordning