Gå til indhold
Gigtforeningen logo
  • Viden
    • Oversigt
    • Symptomer
    • Diagnoser
    • Behandling
    • Forskning
  • Hverdagen
    • Oversigt
    • Smerter
    • Træning
    • Træthed
    • Mental sundhed
    • Kost
    • Relationer
    • Arbejdsliv
    • Offentlig støtte
    • Hjælpemidler
  • Fællesskabet
    • Oversigt
    • Frivillig
    • Arrangementer
    • Medlemskab
    • Diagnosenetværk
    • Kredse og lokalgrupper
  • Få rådgivning
  • Støt sagen
  • Viden
    • Tilbage
    • Oversigt
    • Symptomer
    • Diagnoser
    • Behandling
    • Forskning
  • Hverdagen
    • Tilbage
    • Oversigt
    • Smerter
    • Træning
    • Træthed
    • Mental sundhed
    • Kost
    • Relationer
    • Arbejdsliv
    • Offentlig støtte
    • Hjælpemidler
  • Fællesskabet
    • Tilbage
    • Oversigt
    • Frivillig
    • Arrangementer
    • Medlemskab
    • Diagnosenetværk
    • Kredse og lokalgrupper
  • Få rådgivning
  • Støt sagen
  • Hjem
  • Hverdagen
  • Mental sundhed

Mindfulness og meditation ved gigtsmerter

Når du lever med kroniske smerter, kan de komme til at fylde både fysisk og mentalt. Meditation og mindfulness kan hjælpe dig med at finde mere ro i kroppen og skabe plads omkring smerterne. Det kan give dig overskud, klarhed og energi til det, der er vigtigt for dig i hverdagen.

Yoga træning
17. december 2025
Gode råd

Meditation og mindfulness – hvad er forskellen?

Meditation og mindfulness omtales ofte sammen, men det er to forskellige metoder med et fælles formål: at skabe ro i krop og sind gennem hver deres tilgang. Mange oplever, at kombinationen af meditation og mindfulness giver en særlig god effekt. Meditationen skaber ro, og mindfulness hjælper dig med at tage den ro med ind i resten af dagen.

Meditation

En formel praksis, hvor du sætter tid af til en guidet eller stille øvelse, enten siddende eller liggende. Du træner din opmærksomhed og giver kroppen og nervesystemet mulighed for at falde til ro.

Mindfulness

En mere hverdagsorienteret tilgang, hvor du øver dig i at være opmærksom og nærværende i det, du gør. Det kan være, når du spiser, går en tur, taler, arbejder eller tager et bad.

Du registrerer tanker, følelser og kropslige fornemmelser uden at dømme dem og med en venlig og accepterende tilgang til dig selv og dine omgivelser.

Sådan hjælper meditation og mindfulness på smerter

Du kan bruge meditation og mindfulness som supplement til håndtering af dine smerter.

Begge metoder kan hjælpe dig med at skabe mere ro i kroppen og mindske den mentale belastning. De arbejder på lidt forskellige måder, men kan tilsammen give dig et bedre overblik og en større følelse af kontrol i hverdagen.

Meditation

Når du mediterer, træner du din evne til at holde opmærksomheden et sted, f.eks. på vejrtrækningen eller kroppen. Det giver nervesystemet mulighed for at falde til ro. Mange oplever færre spændinger, mindre stress og en følelse af, at smerterne bliver lettere at håndtere.

Mindfulness

Mindfulness hjælper dig med at være til stede i øjeblikket. Du øver dig i at lade tanker og fornemmelser være, uden at du skal ændre dem. Det kan gøre det lettere at opdage, at smerterne ikke behøver at fylde alt, og at der kan være små lommer af ro og plads omkring dem.

Mange beskriver, at meditation og mindfulness sammen giver en ny tilgang til smerterne. I stedet for at kæmpe imod dem kan du møde dem med mere ro og rummelighed, så de får mindre indflydelse på resten af din dag.

Læs også om hvad afspændingsøvelser kan gøre for dig

Henvisning til ophold på Sano

Har du kroniske smerter i led, ryg og muskler, kan et ophold på Gigtforeningens trænings- og rehabiliteringscenter Sano være en mulighed for dig. Tal med din læge om mulighederne for at blive henvist.

På Sano er du sikret et sammenhængende og intensivt behandlingsforløb, hvor et team af eksperter arbejder målrettet sammen med dig, så du får den rigtige behandling tilpasset dine behov.

Læs mere om Sano på www.sanocenter.dk

Kom godt i gang med meditation og mindfulness

Du behøver ingen særlige forudsætninger for at komme i gang med meditation og mindfulness.

Du kan begynde i det små og i dit eget tempo. For nogle mærkes roen hurtigt, for andre tager det tid, men selv korte øjeblikke med fokus og nærvær kan gøre en forskel i hverdagen.

Find inspiration til at komme i gang

Du kan starte på mange måder.

Vælg det, der passer dig bedst:

  • Find guidede meditationer på nettet eller i en app
  • Tag et kursus, hvis du gerne vil have støtte til at komme i gang
  • Lån bøger, lydfiler eller musik på biblioteket
  • Find øvelser hos Dansk Center for Mindfulness
  • Se meditationer på YouTube eller andre platforme

Det vigtigste er, at du øver dig jævnligt, gerne nogle gange om ugen. Med små øvelser i hverdagen kan du træne din opmærksomhed og skabe mere ro i det, du foretager dig.

Enkle øvelser til din hverdag

Nogle kan på egen hånd skabe større bevidsthed og en mindful hverdag. Ved hjælp af små hverdagsøvelser kan du skærpe din opmærksomhed og dit bevidste nærvær.

Skridt for skridt kan du nærme dig en tilstand af mindfulness i de ting, som du foretager dig:

  • Læg mærke til, når du begynder at lave flere ting på én gang. Gå roligt tilbage til én ting ad gangen.
  • Registrer, når tankerne vandrer mod fortid eller fremtid, og vend opmærksomheden tilbage til det, du er i gang med lige nu.
  • Bemærk den indre fortælling, hvor du vurderer eller forklarer alting for dig selv. Nogle gange er det nok blot at være til stede.
  • Vælg én dagligdagsaktivitet, som du giver din fulde opmærksomhed i en uge, f.eks. tandbørstning, et bad eller dine måltider.
  • Skriv behagelige øjeblikke ned i løbet af en uge. Det styrker evnen til at lægge mærke til det, der gør dig godt.

Find f.eks. øvelser hos Dansk Center for Mindfulness

Når meditation ikke føles rart – lyt til din krop

Meditation og mindfulness kan være til hjælp for mange, men ikke for alle. Start gerne stille og roligt med korte øvelser, og lyt til din krop. Oplever du mere uro eller svære tanker, kan det være en god idé at stoppe og søge professionel støtte.

En ny måde at leve med smerter på

Meditation og mindfulness ændrer ikke selve smerterne, men de kan ændre måden, du forholder dig til dem på. Når du bruger mindre energi på at bekæmpe smerterne, kan de få mindre betydning i din hverdag.

Mange oplever, at metoderne giver en mere accepterende og rummelig tilgang. I stedet for at spænde imod kan du øve dig i at lade smerterne være til stede, uden at de får lov at styre dine valg og din energi.

Når du retter din opmærksomhed mod nuet, kan du skabe mere klarhed og ro i din hverdag.

Fagansvarlig

Nanna Bacci Hartz

Nanna Bacci Hartz

Sygeplejerske i Rådgivningen

Mere om Nanna
Smerter i hænderne

Få overblik over dine smerter

Smertedagbogen giver dig overblik over dine smerter og hjælper dig til at forstå, hvad der er godt og mindre godt for dig i forhold til dine smerter.

Den kan også være en hjælp, hvis du skal tale med din læge om håndtering og behandling af dine smerter.

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
*

En aktiv forkæmper siden 1936

Gigtforeningen logo

Gigtforeningen
Tobaksvejen 2A
2860 Søborg

CVR nr. 42061611

39 77 80 00
info@gigtforeningen.dk

  • Om os
  • Kontakt os
  • Er du forsker?
  • Kort nyt
  • Presse
  • Partnerskaber
  • Nyhedsbrev
  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
2026 Gigtforeningen

Cookiepolitik

Privatlivspolitik

Brugerbetingelser

Whistleblowerordning