Hjælpemidler for dig med gigt – sådan søger du
Når du lever med gigt, kan nogle daglige opgaver blive svære at klare. Heldigvis findes der mange hjælpemidler, der kan gøre hverdagen lettere. Her får du overblik over hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning, og hvordan du søger dem gennem kommunen.
Det er meget individuelt, hvilke hjælpemidler og muligheder der fungerer for den enkelte, men fælles for dem alle er, at de har til formål at hjælpe dig med at leve så normalt, uafhængigt og selvstændigt et liv som muligt.
Her på siden kan du læse om de tre typer af hjælp, du kan søge din kommune om: hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning.
Hjælpemidler – sådan fungerer ordningen
Hjælpemidler er produkter, der er fremstillet særligt med henblik på at afhjælpe nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Der findes mange forskellige typer hjælpemidler:
- Særlige køkkenredskaber
- Hjælpemidler til personlig hygiejne og påklædning
- Rollator
- Kørestol
- Toiletforhøjer
- Badebænk
Du kan se flere eksempler på hjælpemidler i Hjælpemiddelinstituttets database
Sådan søger du om hjælpemidler i kommunen
Du skal have en varig funktionsnedsættelse for at søge din kommune om hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning.
Derudover lægger kommunen vægt på, om hjælpemidlet:
- I væsentlig grad afhjælper de varige følger af din nedsatte funktionsevne.
- Letter din daglige tilværelse derhjemme.
- Er nødvendigt for, at du kan passe dit arbejde.
Når hjælpemidlet tilhører kommunen
Du kan ofte låne hjælpemidler hos din kommune. Du kan vælge at købe et andet hjælpemiddel end det, du kan få fra kommunen, og så skal du selv stå for købet og for at betale en eventuel prisforskel. Hjælpemidler, du får fra kommunen, tilhører kommunen.
Du må ikke købe hjælpemidler, før du har fået en bevilling. Spørg din kommune om reglerne.
Udskiftning af hjælpemidler – sådan foregår det
Dine hjælpemidler kan blive udskiftet, hvis kommunens vurdering af din situation viser, at der er behov for det. Det kan f.eks. være, hvis dit behov har ændret sig, eller hvis dit hjælpemiddel er blevet slidt. Det kan også være, hvis der er kommet et nyt hjælpemiddel, der er meget bedre til at dække dine behov.
Se vejledning til Serviceloven om hjælpemidler, biler, boligindretninger m.v.
Lovgrundlag
Lov om social service § 112
Forbrugsgoder – hvornår kan du få støtte?
Forbrugsgoder er ofte helt almindelige ting, der henvender sig til den brede befolkning, og som kan købes i almindelige butikker.
Hvornår kan du få hjælp til forbrugsgoder?
Betingelserne for at få hjælp til et forbrugsgode er de samme som for hjælpemidler. Forbrugsgodet skal i væsentlig grad hjælpe dig til at kunne klare dig selv.
Forbrugsgoder og sædvanligt indbo
Du kan ikke få støtte til ting, som alle mennesker har brug for, f.eks. senge, stole, vaskemaskine eller telefoner. Forbrugsgoder, som du i nogle situationer kan få hjælp til, kan være køkkenredskaber med fortykket greb, gribetang eller en el-scooter.
Om støtte til forbrugsgoder gælder det, at:
- Du kan få dækket 50 procent af udgiften
- Produktet skal koste mere end 500 kroner
- Forbrugsgodet bliver din ejendom, og du skal selv sørge for reparationer og udskiftning.
- Du kan ikke få tilskud til det samme forbrugsgode flere gange.
Hvis et forbrugsgode udelukkende fungerer som et hjælpemiddel, kan kommunen udlåne dig det. Det kan f.eks. være, hvis din gangfunktion er så nedsat, at en el-scooter fungerer som en kørestol for dig.
Når du har særlige behov
Hvis der på grund af din nedsatte funktionsevne er behov for et andet og dyrere produkt end et almindeligt standard produkt, betaler kommunen prisforskellen.
Når dit forbrugsgode skal specialtilpasses
Hvis du har brug for en specialtilpasning af forbrugsgodet, for at det kan fungere for dig, betaler kommunen for tilpasningen. Det er også kommunen, der sørger for reparation af tilpasningen.
Lovgrundlag
Lov om social service § 113
Boligindretning – sådan søger du tilskud
Måske har du brug for, at dit hjem bliver indrettet på en måde, der tager særligt hensyn til din gigtsygdom. For at få bevilget en boligindretning skal du have en varigt nedsat funktionsevne, og indretningen skal gøre din bolig bedre egnet som opholdssted for dig.
En mere hensigtsmæssig indretning af din bolig kan f.eks. være:
- Fjerne dørtrin
- Udvide døråbninger
- Opsætning af ekstra gelænder
- Opsætning af dørautomatik
- Ændre toilet- og/eller køkkenforhold
- Etablere ramper til kørestol
Sådan vurderer kommunen dine behov
Når kommunen skal vurdere dit behov for ændring af din bolig, sker det typisk ved, at en ergo- eller fysioterapeut fra din kommune besøger dig derhjemme. Sammen gennemgår I, hvilke udfordringer du har, og drøfter mulige løsninger.
Større ændringer – hvad gør kommunen?
Hvis der er tale om mere omfattende og dyre ændringer (f.eks. etablering af trappelift, elevator eller mindre tilbygninger og ombygninger), er kommunen forpligtet til at kigge på alternativer, der økonomisk bedre kan betale sig (f.eks. en flytning).
Kommunen vil sikre sig, at du skal kunne bo i din nuværende bolig gennem længere tid, og at udgifterne i forbindelse med boligændringen er rimelige i forhold til de fordele, den vil give.
Kommunen yder støtte til boligindretning i både leje-, andels- og ejerboliger, og dine indtægter og formueforhold har ingen betydning.
Hvis boligændringerne skal reetableres
Der er forskellige regler for kommunens forpligtelser i forhold til at reetablere ændringerne, hvis du ikke længere har brug for dem eller flytter fra boligen. Reglerne er afhængige af, om du bor i en ejer- eller lejebolig.
Læs mere om reglerne for de forskellige boligformer
Lovgrundlag
Lov om social service § 116
