Gå til indhold
Gigtforeningen logo
  • Viden
    • Oversigt
    • Symptomer
    • Diagnoser
    • Behandling
    • Forskning
  • Hverdagen
    • Oversigt
    • Smerter
    • Træning
    • Træthed
    • Mental sundhed
    • Kost
    • Relationer
    • Arbejdsliv
    • Offentlig støtte
    • Hjælpemidler
  • Fællesskabet
    • Oversigt
    • Frivillig
    • Arrangementer
    • Medlemskab
    • Diagnosenetværk
    • Kredse og lokalgrupper
  • Få rådgivning
  • Bliv medlem
  • Viden
    • Tilbage
    • Oversigt
    • Symptomer
    • Diagnoser
    • Behandling
    • Forskning
  • Hverdagen
    • Tilbage
    • Oversigt
    • Smerter
    • Træning
    • Træthed
    • Mental sundhed
    • Kost
    • Relationer
    • Arbejdsliv
    • Offentlig støtte
    • Hjælpemidler
  • Fællesskabet
    • Tilbage
    • Oversigt
    • Frivillig
    • Arrangementer
    • Medlemskab
    • Diagnosenetværk
    • Kredse og lokalgrupper
  • Få rådgivning
  • Bliv medlem
  • Hjem
  • Viden
  • Diagnoser
  • Diskusprolaps

Diskusprolaps: Gode råd og øvelser

Få gode råd til, hvad du selv kan gøre for at komme bedst muligt igennem forløbet med en diskusprolaps.

Senest opdateret 08.05.2026

Introduktion

De fleste diskusprolapser går i sig selv efter 3-6 måneder. Herefter skal selve disken hele fuldstændigt – det kan tage yderligere nogle måneder.

Træning kan lindre smerter

Det kan være fristende at lægge sig på sofaen, når man har ondt.

Men stærke muskler forebygger mange rygproblemer, og et målrettet træningsprogram udarbejdet sammen med en fysioterapeut eller kiropraktor vil med stor sandsynlighed hjælpe dig til at få det bedre.

For når dine muskler er stærke, støtter de op om det smertefulde væv, og det betyder færre smerter.

Når du har en diskusprolaps, må du gøre omtrent det, du plejer. Forsøg at få noget aktivitet ind i hverdagen – det kan være lette øvelser, strækøvelser eller træning, alt efter hvor ondt du har.

Men undgå tunge løft, løb, aktiviteter, der giver udstrålende smerter og andre meget fysisk krævende aktiviteter. Mærk efter, hvordan du har det, og tag bestik af det.

Smidighed og udstrækningsøvelser øger din bevægelighed og giver velvære, og hvis du har stillesiddende arbejde, er det en god idé at veksle mest muligt mellem dine stillinger ved at bruge hæve-sænkebordet flittigt.

Tips til din træning

Hvis du skal have en god og varig effekt af din træning, kræver det, at du er både vedholdende og tålmodig. Du kan f.eks. træne i et træningscenter.

Hvis det er for hårdt for dig, er træning i et varmtvandsbassin en rigtig god mulighed. Gåture, cykling og svømning er også gode måder at holde sig aktiv på.

Tal med en professionel behandler – f.eks. en fysioterapeut eller kiropraktor – før du går i gang.

Vægttab kan hjælpe

Hvis du vejer for meget, kan et vægttab lette belastningen på din ryg og dermed lindre smerterne. Få eventuelt hjælp af din læge eller en diætist til at lægge en vægttabsplan, som holder – også i det lange løb.

Få konkrete råd til hvordan du holder vægten nede

Find svar på dine spørgsmål om diskusprolaps

  • Hvad er diskusprolaps?

  • Symptomer

  • Udredning og undersøgelser

  • Behandling

Fagansvarlig

Henrik Skjødt

Henrik Skjødt

Reumatolog i Rådgivningen

Mere om Henrik
Person til holdtræning

Følg din træning og udvikling

Hvis du træner dagligt, kan det være svært at huske både mængde og effekt. Vores træningsdagbog hjælper dig med at skabe overblik og holde motivationen oppe.

Modtag træningsdagbogen gratis direkte i din indbakke.

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
*

Få gode råd til livet med gigt

Illustration til arbejdsliv

Sådan får du en arbejdsuge, der passer til dit liv

Små ændringer i hverdagen kan gøre en stor forskel, når du lever med gigt. Her finder du hjælpemidler, fleksible løsninger og støtteordninger, der kan gøre det lettere at få arbejdsliv og helbred til at hænge sammen.

Guide: Sådan taler du med din arbejdsgiver om din gigtsygdom

Guide: Sådan taler du med din arbejdsgiver om din gigtsygdom

Har du gigt, og kan du ikke længere det, du plejede at kunne på jobbet? Helga Madsen, socialrådgiver i Gigtforeningen, guider dig til, hvordan du kan tale med din arbejdsgiver om din situation.

Gigtforeningens rådgivning - vores rådgivere har tid til at lytte og guide dig

Guide: Hvad gør du, hvis en du kender har det psykisk svært?

Mange mennesker med gigt kæmper ikke kun med smerter i kroppen – men også med ensomhed, tristhed og svære tanker. Som pårørende kan det være svært at vide, hvad man skal gøre. Men du kan gøre mere, end du tror. Her deler Nanna Bacci Hartz, sygeplejerske og rådgiver i Gigtforeningen, sine bedste råd.

En aktiv forkæmper siden 1936

Gigtforeningen logo

Gigtforeningen
Tobaksvejen 2A
2860 Søborg

CVR nr. 42061611

39 77 80 00
info@gigtforeningen.dk

  • Kontakt os
  • Om os
  • Er du forsker?
  • Kort nyt
  • Presse
  • Partnerskaber
  • Bliv erhvervspartner
  • Nyhedsbrev
  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
2026 Gigtforeningen

Cookiepolitik

Privatlivspolitik

Brugerbetingelser

Whistleblowerordning