Vægt og gigt – er der en sammenhæng?
Din vægt kan påvirke din gigtsygdom, og omvendt kan din gigtsygdom påvirke din vægt. Nogle tager på, mens andre taber sig ufrivilligt.
Når du har gigt, kan din vægt spille en rolle, både for dine smerter og dit energi- og funktionsniveau. Uanset om du vejer for lidt eller for meget, kan din kost gøre en stor forskel, så din vægt kommer på rette kurs.
Hvad kan du gøre for at holde vægten nede?
Overvægt kan bl.a. øge sygdomsaktivitet, smerter og risikoen for andre sygdomme som hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes. Hvis din vægt stiger, er det en god idé først at se nærmere på, hvad årsagerne kan være, og handle ud fra det.
Det kan være, at du, ud over at se på dine spise- og motionsvaner, også skal se nærmere på din stresshåndtering, søvn eller om der kan være medicinske årsager.
Uanset om du ønsker at stoppe din vægt i at stige, hvilket ofte er et vigtigt første skridt, eller du gerne vil ned i vægt, så kan fokus på at skabe langsigtede livsstilsændringer være afgørende for at nå i mål.
Her er et par konkrete idéer til små ændringer, der kan gøre en forskel:
- Øv dig i at reagere på din krops signaler om mæthed.
- Portionsanret maden i køkkenet.
- Planlæg dine indkøb, så du kun køber det, du har brug for.
- Spis mad, der fylder godt i maven. Det gør grøntsager med mange kostfibre.
- Hav kalorielette løsninger klar, når den lille sult melder sig. Det kunne være frisk frugt, knækbrød med hytteost, gulerod med hummus eller ristede kikærter.
- Vær opmærksom på kalorier i drikkevarer.
- Pas på med at opsætte forbud og strenge regler, du ikke kan overholde. Beslut i stedet, at du vil spise grøntsager til alle måltider eller så vidt muligt vælge fuldkornsprodukter eller andet, der virker enkelt for dig.
Løft blikket fra tallet på badevægten eller taljemålet og fokuser på din sundhed og gradvise, men langtidsholdbare, ændringer af dine vaner.
Hvad kan du gøre for at få vægten op?
Nogle oplever nedsat appetit, som bl.a. kan skyldes smerter, fatigue eller medicin. Ufrivilligt vægttab kan svække dine muskler og nedsætte immunforsvaret, så kroppen bliver mere sårbar.
Hvis du spiser mindre og gerne vil holde din vægt eller tage på, skal du vælge mad og drikkevarer med et højere indhold af fedt og protein, end du plejer.
Vidste du..
Protein giver dig flere kræfter ved at opbygge og bevare dine muskler. Fedt indeholder mange kalorier og hjælper optagelsen af vitaminer og opbygning af kroppens celler. Sørg for, at meget af fedtet er af den umættede slags – det er bedst for dit hjertes sundhed.
Der er flere ting, du kan gøre, for at stoppe et vægttab eller tage på i vægt:
- Spis 6-8 små måltider i løbet af dagen.
- Få kalorier gennem drikkevarer som smoothies, drikkeyoghurt, sødmælk eller energi- og proteindrikke.
- Spis fede fisk, f.eks. laks, makrel og sild.
- Brug ekstra planteolie i madlavningen, tilsæt olie eller avokado til din smoothie, spis dressing, mayonnaise eller pesto til dine måltider.
- Spis små protein- og kalorierige mellemmåltider som en håndfuld mandler eller peanuts, græskarkerner, ost, oliven eller yoghurt.
- Spis proteinrig mad som f.eks. æg, kød, fisk, fjerkræ, bælgfrugter, ost og mælkeprodukter.
Godt råd
Bevægelse og frisk luft kan være med til at fremme din appetit.
Du kan have brug for tilskud af vitaminer og mineraler, hvis din appetit er lille, eller du har tabt dig. Spørg din læge, så du får, hvad der passer til din alder og dit behov.
Sådan vurderer du din vægt – BMI og taljemål
Du kan få et fingerpeg om din vægt og kropssammensætning ved at kende dit BMI og taljemål.
Beregn dit BMI
BMI (Body Mass Index) er et simpelt mål for forholdet mellem din vægt og højde. BMI siger dog ikke noget om kroppens sammensætning af fedt og muskler. Er du meget muskuløs, kan du derfor have et højt BMI, selvom din fedtmasse er normal. Tilsvarende kan du trods et lavt BMI have en høj fedtprocent og mangle muskelmasse.
Du kan som voksen udregne dit BMI ved at dividere vægt i kg med højde gange højde i meter:
BMI = vægt (kg) / højde * højde (m)
Undervægtig: BMI under 18,5
Normalvægtig: BMI mellem 18,5 og 24,9
Overvægtig: BMI mellem 25 og 29,9
Svært overvægtig: BMI på 30 eller derover
Mål dit taljemål
Dit taljemål giver dig en idé om, hvor meget fedt, der sidder på maven. Et højt taljemål kan betyde, at dit fedt sidder omkring kroppens indre organer, og det øger risikoen for livsstilssygdomme og følgesygdomme til gigt.
For kvinder er et taljemål under 80 cm defineret som normalt. Et taljemål mellem 80-88 cm giver en let øget risiko for sygdom, mens et taljemål på mere end 88 cm defineres som svært øget risiko for sygdom.
For mænd er et taljemål under 94 cm defineret som normalt. Et taljemål mellem 94-102 cm giver en let øget risiko for sygdom, mens et taljemål på mere end 102 cm defineres giver svært øget risiko for sygdom.
Du skal måle dit taljemål på dit smalleste sted mellem nederste ribben og øverste del af hofteskålen.
