Ingredienser
Til 4 personer
Svampegullasch
- 1 løg
- 200 g champignon
- 100 g portobello eller en anden lækker svamp
- 3 stk. gulerødder
- 2-3 dl grøntsagsfond
- 140 g koncentreret tomatpuré
- Salt og peber
- Rapsolie til stegning
Kartoffel-bønnemos
- 1 ds. hvide bønner, drænet
- 1 kg kartofler til mos
- 1-2 dl mælk
- 25 g smør
- Salt og peber
Sådan gør du
Svampegullasch
Alle grønsagerne kan skæres/rives i hånden eller på en foodprocessor.
- Løg snittes fint.
- Champignonerne skæres i skiver.
- Gulerødderne skæres i tykke skiver.
- Løg og svampene steges i en gryde til mørk brun farve – (ikke det samme som brændt). Resten af ingredienserne hældes i og koges i 15-20 minutter.
Kartoffel-bønnemos
- Kartoflerne skrælles og skæres i store stykker og koges møre.
- Bønnerne blancheres i 3 minutter og blendes på en foodprocessor eller stavblender med 0,5 dl mælk. Bønner og kartoflerne kommes i en skål og røres sammen til mos. Smages til med mælk, smør, salt og peber.
Servering
Serveres evt. med en lækker kålsalat.