Sunde hveder – fra Sano

Prøv sunde Sano-hveder til store bededag – en nem og sund madopskrift fra Gigtforeningen. For dig, der søger inspiration til gigtvenlig mad.

Få sundere vaner
Nybagte hvede - bagt godt gyldent

Ingredienser

Til 24 stk.

  • 3 dl vand
  • 2 ds. kogte hvide bønner
  • 3 dl mini mælk
  • 1 pk gær
  • 2 æg
  • 3 tsk. salt
  • 2 spsk. sukker
  • 3 tsk. stødt kardemomme
  • 80 g rapsolie eller anden neutral olie
  • 350 g grahamsmel eller en anden fuldkornsmel
  • 700 g hvedemel (måske lidt mindre eller mere)

Pensling

  • 1 æg piskes sammen med lidt vand.

Sådan gør du

  1. Bønner drænes og skylles og blendes med vandet.
  2. Mælken lunes og gæren røres ud i skålen til røremaskinen.
  3. Æg, salt, sukker, kardemomme, olie, grahamsmel og ca. 600 g hvedemel vendes i og røres til en glat dej. Tilsæt evt. det sidste mel, hvis dejen er for blød.
  4. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse ca. i ½-1 time
  5. Form dejen til 24 boller og sæt dem på en bageplade med 1-2 cm afstand.
  6. Lad hvederne hæve i 1 time på bagepladen.
  7. Hvederne pensels med ‘æggevandet’.
  8. Bages ved 200 grader i 14-20 minutter alt efter ovn.
  9. Hvederne køles af. Evt. bages de dagen før.
  10. Hvederne halveres og ristes i ovn eller på brødrister.

Opskriften er udviklet af Sano

Sano er et rehabiliteringscenter ejet og drevet af Gigtforeningen. Sano er for alle med led, ryg og muskellidelser og tilbyder rehabilitering i et tæt samarbejde med patienten.

Besøg Sanos hjemmeside

Få sundere vaner på 4 uger

I Gigtforeningens kostudfordring får du små, overskuelige kostændringer, inspiration fra Claus Holm og viden om, hvordan din mad kan påvirke din gigt og din hverdag.

Tilmeld dig og få mail med ugentlige udfordringer i indbakken.

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.