Urinsyregigt (podagra): Symptomer og behandling
Urinsyregigt kaldes på latin artritis urica og er også kendt under navnet podagra, som er betegnelsen for urinsyregigt i storetåen.
Urinsyregigt er den mest udbredte inflammatoriske gigtsygdom, der findes, og flere og flere får den. Det skyldes blandt andet vores livsstil, den stigende levealder og brug af vanddrivende medicin.
Tidligere var det næsten kun mænd, der fik urinsyregigt og podagra, men også dét er begyndt at ændre sig.
Årsager, behandling og livsstil
I modsætning til mange andre gigtsygdomme kender man årsagen til urinsyregigt og podagra.
Det betyder, at du kan få en effektiv behandling, som består af forebyggende medicin og eventuelt visse justeringer af din livsstil. Behandlingen er livslang og forebygger varige ledskader og andre komplikationer.
Læs mere om behandling af urinsyregigt og podagra
Hvad er urinsyregigt og podagra – og hvem får det?
Blandt de flere end 200 forskellige gigtsygdomme er urinsyregigt en af de mest almindelige – og flere og flere mennesker får sygdommen.
Ophobning af urinsyre
Vi har alle en vis mængde urinsyre i blodet. Det er et restprodukt, som opstår under den normale nedbrydning af kroppens celler. Urinsyren udskilles via nyrerne og skylles ud af kroppen sammen med urinen. Men hos nogle mennesker ophobes større mængder urinsyre end normalt, og de har en forhøjet risiko for at få urinsyregigt.
Nogle får kun et enkelt eller få anfald af urinsyregigt. Andre vil få dem med jævne mellemrum, og denne gruppe har behov for medicinsk behandling – ikke mindst af hensyn til risikoen for langsigtede følger som ledskader, hjerte-kar-sygdomme, forhøjet blodtryk, type 2-diabetes og nyreproblemer.
Hvem får urinsyregigt?
Tidligere var 19 ud af 20 patienter mænd, men i de senere år har andelen af kvinder været stigende. I dag er hver femte patient med urinsyregigt kvinde.
Årsagen til, at urinsyregigt for det meste rammer mænd, er blandt andet, at kvinder indtil overgangsalderen producerer kvindelige kønshormoner, som har en gavnlig virkning på nyrernes evne til at udskille urinsyren. Efter overgangsalderen nedsættes produktionen af kvindelige kønshormoner, og risikoen for at få urinsyregigt stiger herefter.
Hvorfor får man urinsyregigt?
Hvis dit blod indeholder mere urinsyre end normalt, kan det skyldes, at du enten danner for meget urinsyre eller udskiller for lidt gennem nyrerne. Bliver mængden af urinsyre i blodet for høj, vil den udkrystallisere og aflejres som urinsyrekrystaller i kroppen.
Disse krystaller dannes for det meste i og omkring leddene i ben og arme, hvor de kan give en smertefuld gigtbetændelse – urinsyregigt. Det er kroppens måde at forsøge at fjerne de generende urinsyrekrystaller fra leddene.
Årsager til urinsyregigt
Kroppen udskiller for lidt urinsyre
Hos de fleste mennesker med for meget urinsyre i blodet er årsagen, at kroppen ikke udskiller nok urinsyre gennem nyrerne. Det skyldes enten, at man har arvet en nedsat evne til at udskille urinsyren, eller at der er en ubalance mellem produktionen af urinsyre og kroppens evne til at udskille den. I nogle tilfælde kan der være tale om sygdom i nyrerne.
Blodtrykssænkende, vanddrivende og anden medicin
Blodtrykssænkende medicin, som tages mod bl.a. hjertesygdom, kan øge risikoen for anfald.
Noget tyder dog på, at blodtrykssænkende medicin af typen Ca-blokkere (f.eks. amlodipin og losartan) giver mindre risiko for at fremprovokere anfald end f.eks. beta-blokkere og vanddrivende præparater som thiazid, der er en hyppig årsag til, at indholdet af urinsyre i blodet stiger.
Risikoen for anfald øges også, hvis du tager blodfortyndende tabletter med acetylsalicylsyre (hjertemagnyl), fordi de nedsætter udskillelsen af urinsyre.
Tal med din læge om, hvilke muligheder der er for eventuelt at ændre din behandling. Lægen vil tage udgangspunkt i det samlede sygdomsbillede, og den behandling, du tilbydes, vil altid være resultatet af en individuel vurdering.
Mad og drikke
Ud over den urinsyre, som stammer fra din krops normale nedbrydning af celler, tilføres kroppen urinsyre via den mad og drikke, du indtager. Det er dog sjældent, at kosten er afgørende for symptomerne ved urinsyregigt, og kostændringer spiller kun en beskeden rolle for behandling af urinsyregigt sammenlignet med lægemiddelbehandling. Men som altid er det klogt at følge Fødevarestyrelsens kostanbefalinger.
Overvægt og hurtigt vægttab
Overvægt øger i høj grad risikoen for urinsyregigt. Risikoen for urinsyregigt stiger kraftigt i takt med et højere BMI (Body Mass Index). BMI er et simpelt mål for forholdet mellem vægt og højde, som bruges til at bestemme undervægt, normal vægt, overvægt og svær overvægt. Hvis du ønsker at tabe dig, bør du langsomt frem. Et for hurtigt vægttab kan nemlig udløse anfald af urinsyregigt.
Andre årsager
Derudover ser man ofte anfald af urinsyregigt hos mennesker med øget celleomsætning, f.eks. hos patienter med psoriasis, kroniske blodsygdomme og patienter, der starter i kemoterapi.
