Sådan undersøger lægen for osteoporose
I Danmark screener man ikke befolkningen for osteoporose, og undersøgelser for diagnosen indgår ikke i almindelige helbredsundersøgelser.
Ofte vil lægen først få mistanke om osteoporose hos ældre patienter, der har fået et såkaldt lavenergibrud – dvs. et brud forårsaget af et forholdsvis let fald eller stød.
DXA-scanning
Ved mistanke om osteoporose vil du blive henvist til en DXA-scanning, som måler din knogletæthed. Den såkaldte T-score fortæller noget om graden af osteoporose og risikoen for brud.
Osteoporose defineres ved en T-score på ≤ −2,5 og udløser tilskud til den medicin, du får ordineret. Osteoporose kan også påvises ved røntgenundersøgelse, hvis der er karakteristiske knoglebrud, f.eks. sammenfald af ryghvirvler. Du udsættes kun for ganske lidt røntgenstråling, og undersøgelsen er smertefri.
Osteopeni er et forstadie til osteoporose. Det er karakteriseret ved en T-score på mellem –1,0 og –2,5. Osteopeni medfører ikke i sig selv væsentligt øget risiko for brud, og behandling er kun nødvendig, hvis der er planlagt længerevarende behandling med binyrebarkhormon.
Diagnosticering og behandling varetages overvejende af de praktiserende læger og osteoporose-enheder på endokrinologiske hospitalsafdelinger.
En lang række sygdomme kan disponere for osteoporose, f.eks. stofskiftesygdomme, tarmsygdomme og gigtsygdomme, hvor de enkelte specialer efter behov henviser til en osteoporose-enhed.
Blodprøver
Ved undersøgelse for knogleskørhed findes der ingen blodprøve, der entydigt kan fastslå diagnosen. Det kan dog være relevant i et udredningsforløb at få foretaget forskellige blodprøver, som kan udelukke, at andre underliggende sygdomme kan have udløst osteoporosen.
Når lægen har resultaterne fra alle undersøgelser, kan hun eller han stille en diagnose og vurdere, om du skal tilbydes en medicinsk behandling.
