Gå til indhold
Gigtforeningen logo
  • Viden
    • Oversigt
    • Symptomer
    • Diagnoser
    • Behandling
    • Forskning
  • Hverdagen
    • Oversigt
    • Smerter
    • Træning
    • Træthed
    • Mental sundhed
    • Kost
    • Relationer
    • Arbejdsliv
    • Offentlig støtte
    • Hjælpemidler
  • Fællesskabet
    • Oversigt
    • Frivillig
    • Arrangementer
    • Medlemskab
    • Diagnosenetværk
    • Kredse og lokalgrupper
  • Få rådgivning
  • Støt sagen
  • Viden
    • Tilbage
    • Oversigt
    • Symptomer
    • Diagnoser
    • Behandling
    • Forskning
  • Hverdagen
    • Tilbage
    • Oversigt
    • Smerter
    • Træning
    • Træthed
    • Mental sundhed
    • Kost
    • Relationer
    • Arbejdsliv
    • Offentlig støtte
    • Hjælpemidler
  • Fællesskabet
    • Tilbage
    • Oversigt
    • Frivillig
    • Arrangementer
    • Medlemskab
    • Diagnosenetværk
    • Kredse og lokalgrupper
  • Få rådgivning
  • Støt sagen
  • Hjem
  • Viden
  • Diagnoser
  • Lupus (SLE)

Behandling af lupus (SLE): Medicin og lindring

Få et overblik over behandling af lupus/SLE, herunder opfølgning, medicinske muligheder og støtte til at håndtere sygdommen i hverdagen.

  • Hvad er lupus (SLE)?

  • Symptomer på lupus (SLE)

  • Gode råd til dig med lupus (SLE)

Hvad er behandlingen mod lupus/SLE?

Lupus/SLE er en kronisk sygdom, som kræver tæt opfølgning og regelmæssige kontroller – typisk hver tredje måned. Behandlingen afhænger af, hvilke organer der er påvirket, og hvor aktiv sygdommen er.

Det er meget vigtigt, at du kontakter din læge, hvis der opstår tegn på sygdomsaktivitet eller infektion i perioderne mellem de planlagte kontroller.

Du vil formentlig selv have en fornemmelse af, om sygdommen er aktiv eller ej. Typiske symptomer kan være tiltagende træthed, feber, forværrede ledsmerter, tiltagende hudproblemer, hovedpine og skummende urin. Men det kan også være, du ikke mærker nogen symptomer, selvom dine blod- og urinprøver tyder på sygdomsaktivitet.

Formål med behandlingen

Dæmpe betændelse og symptomer

Forebygge skader på organer

Forbedre livskvaliteten

Diagnosenetværk

Har du en særlig gigtsygdom?

I vores diagnosenetværk kan du mødes – og udveksle erfaringer – med mennesker, der har samme diagnose som dig.

Find dit diagnosenetværk

Medicinsk behandling

Smertestillende medicin

Hvis du har behov for smertestillende medicin, vil du i de fleste tilfælde kunne nøjes med at tage de mildere typer som f.eks. paracetamol. I visse tilfælde kan der dog være behov for stærkere smertestillende midler som kodein og tramadol.

Gigtmedicin

Hvis dine led er ømme og hævede, kan du i mange tilfælde behandles effektivt med NSAID-præparater.

Malariamidler

Hvis du har fremtrædende symptomer fra hud og led, vil lægen ofte bruge malariamidlet hydroxyklorokin.

Binyrebarkhormon

En række stoffer bruges som cremer og salver til lokalbehandling af hudforandringer ved lupus/SLE. De findes i forskellige kategorier – fra svagt virkende til ekstra stærkt virkende.

Derudover bruges binyrebarkhormon som indsprøjtning, når sygdommen er mere aktiv (f.eks. ved nyrepåvirkning), og ellers som tabletter (prednisolon). 

Immunregulerende stoffer

Disse stoffer anvendes ved høj sygdomsaktivitet, hvor der er behov for effektiv styring af immunapparatet. De bliver ofte brugt sammen med binyrebarkhormon. 

De immunregulerende stoffer omfatter:

  • Azathioprin
  • Methotrexat
  • Cyclophosphamid
  • Ciclosporin
  • Mycophenylat mofetil (CellCept)
  • Nyere undersøgelser tyder desuden på, at biologiske lægemidler af typen rituximab eller belimumab kan anvendes til nogle patienter. 

Tal med din læge om præparater, doser og bivirkninger.

Anden medicin

Ud over den medicin, som anvendes til at kontrollere sygdommen, har en del mennesker med lupus/SLE behov for:

  • Antidepressive (mod depression)
  • Blodtrykssænkende medicin
  • Antibiotika mod infektioner
  • Epilepsimidler

Lupus/SLE – særligt for kvinder, mænd og børn

  • Menstruationsforstyrrelser

    Kvinder med aktiv lupus/SLE oplever jævnligt, at menstruationen udebliver i kortere eller længere perioder. Når sygdommen går i ro, vender menstruationen tilbage, og evnen til at blive gravid er atter normal. 

    Graviditet

    Kvinder med lupus/SLE kan blive gravide ligesom andre kvinder. Hvis du bliver gravid, når sygdommen er i ro, vil den ofte holde sig i ro under graviditeten. Der er dog en vis risiko for sygdomsaktivitet – især lige før og efter fødslen. 

    Kvinder med lupus/SLE har en større risiko for spontane aborter end raske kvinder – men kvinder med lupus/SLE får i gennemsnit det samme antal børn som andre kvinder, og der er ikke nogen større tendens til misdannelser.

    I forbindelse med graviditeten kontrolleres sygdommen tæt i samarbejde med fødselslægerne.

    Prævention til kvinder med lupus/SLE

    Man har mistanke om, at lupus/SLE kan forværres af kvindelige kønshormoner. Derfor er man tilbageholdende med at give hormonbehandling med stort indhold af østrogen (såsom p-piller). 

    P-piller med lavt indhold af østrogen eller minipiller synes derimod ikke at påvirke sygdommen, og de ordineres derfor jævnligt til kvinder med lupus/SLE. En anden mulighed er spiral – tal med din læge om det.

  • Symptomerne og forløbet er det samme hos mænd og kvinder. Evnen til at blive far er den samme som hos andre mænd. Tal også som mand med din læge om graviditetsplanlægning.

  • I enkelte tilfælde bryder lupus/SLE ud allerede i barnealderen. Det sker hyppigere hos piger end hos drenge. Symptomerne kan være de samme som for voksne, men tendensen til sommerfugleudslæt i ansigtet, lav blodprocent og påvirkning af nyrerne er mere fremtrædende.

    Børn med lupus/SLE bliver behandlet med smertestillende midler, gigtmedicin (NSAID) og binyrebarkhormon. Der kan i perioder også være behov for immunregulerende medicin for at kontrollere sygdommen.

  • Under graviditeten kan der i sjældne tilfælde blive overført særlige antistoffer fra en mor med lupus/SLE til barnet. Det kan give anledning til forbigående udslæt og påvirke blodets celler hos den nyfødte.

    Symptomerne forsvinder dog altid af sig selv efter nogle måneder. Hos enkelte nyfødte kan antistofferne påvirke de elektriske ledningsbaner i barnets hjerte, og det kan blive nødvendigt at behandle med en pacemaker for at gøre hjerterytmen normal. 

Fagansvarlig

Henrik Skjødt

Henrik Skjødt

Reumatolog i Rådgivningen

Mere om Henrik

Vær med til at skabe bedre behandlinger

Din støtte gør det muligt at udvikle nye løsninger, der kan mindske smerter og forbedre livskvaliteten for hundredtusinder af danskere.

Støt forskningen direkte
Bent Deleuran

En aktiv forkæmper siden 1936

Gigtforeningen logo

Gigtforeningen
Tobaksvejen 2A
2860 Søborg

CVR nr. 42061611

39 77 80 00
info@gigtforeningen.dk

  • Om os
  • Kontakt os
  • Er du forsker?
  • Kort nyt
  • Presse
  • Partnerskaber
  • Nyhedsbrev
  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
2026 Gigtforeningen

Cookiepolitik

Privatlivspolitik

Brugerbetingelser

Whistleblowerordning