Behandling af smerter ved gigt
Kroniske smerter kan være svære at håndtere. Uden behandling kan de fylde det hele – men heldigvis er der mange forskellige måder at behandle dem på, så de ikke overtager hele din hverdag.
Smertestillende medicin
Der findes mange forskellige slags smertelindrende medicin. Tal med din læge om, hvilken type der kan være relevant for dig.
Det er vigtigt, at du tager medansvar for den smertestillende behandling, og at du har en god og åben dialog med din læge.
Fortæl om din samlede sundhedstilstand – om du har flere sygdomme, hvilken medicin du i øvrigt tager, om dens virkning og eventuelle bivirkninger. Og spørg, hvis der er noget, du er i tvivl om, eller som du ønsker at få uddybet.
Det er også vigtigt, at du følger lægens vejledning og bruger medicinen efter hensigten.
8 spørgsmål, du kan stille din læge
- Hvorfor skal jeg tage medicinen, og hvordan virker den?
- Hvor meget medicin skal jeg tage?
- Påvirker medicinen effekten af de lægemidler, jeg i øvrigt får?
- Hvornår og hvor ofte skal jeg tage medicinen?
- Hvordan skal jeg tage medicinen?
- Hvor længe skal jeg tage medicinen?
- Er der noget, jeg bør undgå, mens jeg tager medicinen?
- Hvad er de mest almindelige bivirkninger?
Søg i det hele taget information om medicinen. Spørg på apoteket, læs indlægssedlen eller find oplysninger på internettet.
Eksempler på smertestillende lægemidler, der ofte anvendes af mennesker med gigt, er paracetamol, NSAID og tramadol. I nogle tilfælde kan lægen ordinere andre lægemidler, f.eks. gabapentin.
Læs mere om smertestillende medicin
Tanker og følelser – smerter og psykologi
Det kan være et konstruktivt udgangspunkt for behandlingen af dine kroniske smerter at skifte fokus fra at blive smertefri til blot at ville skabe en forandring.
Dine tanker, følelser og handlinger i forhold til smerterne rummer nemlig mange muligheder for en positiv forandring.
Forskning viser, at det ikke kun er smerteintensiteten, der er afgørende for livskvaliteten. Også den psykologiske dimension – det vil sige den måde, du forholder dig til dine smerter på – er afgørende for din oplevelse af livskvalitet.
En metode, som mange mennesker med kroniske smerter har gavn af, er mindfulness og meditation.
Også samtaler med en psykolog kan give dig redskaber til at tackle dine smerter, så de ikke fylder så meget.
Læs om hvordan du kan få psykologhjælp
Skriv smertedagbog
Det kan være en god idé at skrive smertedagbog. Det kan give dig overblik over dine smerter og måske hjælpe dig til at forstå, hvad der er godt og mindre godt for dig.
Samtidig kan den gøre det lettere at tale med andre om dine smerter – som for eksempel din læge.
Bevægelse og træning
Problemer i led, ryg og muskler er den hyppigste årsag til kroniske smerter. Hvis dine smerter ikke skyldes en skade, nyopstået sygdom eller ændringer i sygdomsaktiviteten, er fysisk aktivitet godt for dig.
I mange tilfælde kan den rigtige træning lindre dine smerter lige så effektivt som smertestillende medicin – og de stærke muskler, du efterhånden opbygger, når du træner regelmæssigt, styrker og støtter svage led.
Læs mere om træning når du har gigt
Ergoterapi
Måske kan du have gavn af at tale med en ergoterapeut. I samtalen vil ergoterapeuten gennemgå din dagligdag sammen med dig og spørge ind til de problemer, du har med at udføre dine daglige aktiviteter.
Du og ergoterapeuten kan i samarbejde gennemgå hjemmets indretning og tale om alternative måder at udføre aktiviteterne på. Det kan f.eks. være at flytte om på køkkenredskaber og service eller ændre sengens placering i soveværelset.
I kan også drøfte brug af hjælpemidler til aflastning og måder at arbejde og bevæge dig på, som ikke fremprovokerer smerter.
Prioritering af aktiviteter er også en vigtig del af det at leve med smerter. Ofte er vi ikke bevidste om, hvilke aktiviteter der er vigtigst for os. Vi risikerer derfor at bruge energien på ting, der egentlig ikke er vigtige, men som måske er noget, vi plejer at gøre.
Sammen med ergoterapeuten kan du gennemgå aktiviteterne og tale om, hvilke der er vigtigst for dig at tage aktiv del i.
Ergoterapeuten kan også tale med dig om, hvordan du kan tilrettelægge din dagligdag mest hensigtsmæssigt, og hvordan du kan økonomisere med din energi.
Du kan henvende dig til din kommunes Sundhedscenter, hvis du ønsker kontakt til en ergoterapeut.
Læs om hvordan du søger om hjælpemidler
Alternativ behandling
Mange mennesker med gigt opsøger alternativ behandling. Der findes et væld af alternative metoder, herunder mentale og fysiske behandlinger, naturlægemidler og kosttilskud. Som du sikkert selv oplever, kan det være en ren jungle at finde rundt i.
Gigtforeningen er overordnet åben over for alternative produkter og behandlinger – og anerkender, at mange mennesker med gigt benytter sig af alternativ behandling. Men for at vi kan anbefale en behandling, skal der foreligge videnskabeligt bevis for, at behandlingen har en positiv effekt.
I mange tilfælde er undersøgelserne af alternative behandlingsmetoder desværre for få eller af ringe videnskabelig kvalitet, og det er derfor ikke altid muligt hverken at anbefale eller afvise en bestemt alternativ behandling som gavnlig for mennesker med kroniske gigtsmerter.
Husk altid at informere din læge, hvis du er eller har været i en form for alternativ behandling – eller hvis du har planer om det.
Læs mere om alternativ behandling
Smerteklinik
En smertekliniks formål er at hjælpe dig med at lære at leve med dine smerter.
Smerteklinikkerne eller -centrene har en helhedsorienteret tilgang til din smerteproblematik. Det betyder, at de tager fat på alle aspekter af et liv med smerter, f.eks. medicinforbrug og smertehåndtering.
Sådan foregår det
Hvis din egen læge vurderer, at dine smerter kræver tværfaglig behandling, kan du blive henvist til en offentlig smerteklinik.
Hvis der er mere end fire ugers ventetid, har du ret til behandling på en privat, tværfaglig smerteklinik, som har en aftale med Danske Regioner under det udvidede frie sygehusvalg.
Et forløb på en smerteklinik har til formål at:
- Forbedre din livskvalitet og dæmpe dine smerter så meget som muligt.
- Give dig forståelse for din smertetilstand og de udfordringer, der følger med langvarige smerter.
- Hjælpe dig til at leve et så aktivt liv som muligt.
- Undgå, at din smertetilstand fører til sygeliggørelse.
For at kunne blive henvist til en smerteklinik skal du:
- Være over 18 år og have haft kroniske smerter i mere end seks måneder.
- Dine smerter må ikke være ondartede (maligne), hvilket betyder, at de ikke må skyldes en kræftsygdom.
- Være færdigudredt og have afsluttet andre behandlingsforløb.
- Være motiveret og have lyst til at deltage aktivt.
- Ikke have et alkohol- eller medicinmisbrug.
En smerteklinik kan enten være tværfaglig eller monofaglig.
Tværfaglige smerteklinikker
De tværfaglige smerteklinikker er for mennesker med komplekse, kroniske, ikke-ondartede smerter og afledte sociale og psykologiske problemer.
De har tilknyttet speciallæge, sygeplejerske, fysioterapeut, psykolog og socialrådgiver.
Monofaglige smerteklinikker
De monofaglige smerteklinikker er for mennesker med en ’simpel’ kronisk, ikke-ondartet smertetilstand uden sociale og psykologiske problemstillinger. De har tilknyttet en smertesygeplejerske og en speciallæge.
Henvisning til ophold på Sano
Har du kroniske smerter i led, ryg og muskler, kan et ophold på Gigtforeningens trænings- og rehabiliteringscenter Sano være en mulighed for dig. Tal med din læge om mulighederne for at blive henvist.
På Sano er du sikret et sammenhængende og intensivt behandlingsforløb, hvor et team af eksperter arbejder målrettet sammen med dig, så du får den rigtige behandling tilpasset dine behov.
Læs mere om Sano på www.sanocenter.dk
