Fastelavnsboller

Prøv fastelavnsboller – en nem og lækker madopskrift fra Gigtforeningen. For dig, der søger inspiration til gigtvenlig mad.

Følg din træning og udvikling
Fastelavnsboller med forskellig pynt

Ingredienser

Til 16 stk.

  • 3 dl minimælk
  • 25 gær
  • 100 g flydende fedtstof
  • 1 æg
  • ½ tsk. salt
  • 1 spsk. sukker
  • 100 g malede hasselnøddekerner
  • 650 g hvedemel

Remoncefyld

  • 200 g revet marcipan
  • 100 g flydende fedtstof
  • 100 g sukker

Glasur

  • 100 g flormelis
  • 1–2 spsk. vand
  • Tørrede spiselige blomster

Sådan gør du

  1. Hæld mælken i en røreskål, tilsæt gær og rør, til gæren er opløst. Tilsæt fedtstof, æg, salt, sukker, hasselnødder og hvedemel. Rør, til dejen er lind, og stil til hævning i to timer.
  2. Rør den revne marcipan med flydende fedtstof og sukker.
  3. Rul dejen ud på et meldrysset bord til en firkant, ca. 40 x 40 cm. Skær den i 16 mindre firkanter, og kom en klat remonce på hver. Fold dejspidserne mod hinanden, og klem godt sammen, så remoncen ikke flyder ud. Læg bollerne med sammenføjningerne nedad på en bageplade med bagepapir.
  4. Lad bollerne hæve 30 minutter.
  5. Bag ved 200 grader i ca. 15 minutter, og afkøl dem på en bagerist.
  6. Rør glasur af flormelis og vand. Pynt fastelavnsbollerne med glasur og tørrede blomster.

Tip

Bag bollerne uden remoncen. 
Fyld dem i stedet med syltetøj og flødeskum.

Følg din træning og udvikling

Hvis du træner dagligt, kan det være svært at huske både mængde og effekt. Vores træningsdagbog hjælper dig med at skabe overblik og holde motivationen oppe.

Modtag træningsdagbogen gratis direkte i din indbakke.

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.