Stegt og bagt kulmule med asparges

Prøv stegt og bagt kulmule med asparges – en nem og sund madopskrift fra Gigtforeningen. For dig, der søger inspiration til gigtvenlig mad.

Få sundere vaner
Stegt og bagt kulmule med asparges

Ingredienser

Til 4 personer

Fisk og asparges

  • 600 g kulmulefileter med skind
  • 1 bundt grønne asparges
  • 1 bundt hvide asparges
  • Olivenolie
  • Salt og peber
  • 30 g parmesanost

Sauce

  • 1 lille skalotteløg
  • 2 tomater
  • 1 dl fiskefond (evt. 1/4 terning fiskebouillon og 1 dl vand)
  • Saft af 1 citron
  • 1/2 dl olivenolie
  • 1 bundt purløg

Krydderurtesalat

  • Krydderurter efter egen smag
  • Olivenolie
  • Citronsaft

Sådan gør du

Fisk

  1. Sæt ovnen på 190 grader.
  2. Skær fileterne i portionsstykker og krydr med salt.
  3. Steg dem 1-2 minutter på skindsiden på en varm pande i lidt olie, indtil skindet er sprødt.
  4. Flyt stykkerne hen i et ovnfast fad, og bag fisken færdig i ovnen i 3-5 minutter, afhængigt af tykkelse.
  5. Når kødet er mælkehvidt, er fisken færdig.

Asparges

  1. Bræk de nederste, træede ender af de grønne asparges og skræl de hvide.
  2. Vend dem på en varm grillpande, til de er gyldne.
  3. Krydr med salt og peber.

Sauce

  1. Pil skalotteløget, og hak det.
  2. Fjern kernerne fra tomaterne, og hak kødet.
  3. Kom fiskefond, citronsaft og skalotteløg i en gryde, kog det op, og tag gryden af blusset.
  4. Pisk olivenolien i, og kom tomatkødet i sammen med hakket purløg.
  5. Smag saucen til med salt og peber.

Krydderurtesalat

  1. Pluk de rensede krydderurter i stykker ned i en skål.
  2. Kom lidt olivenolie, citronsaft og salt ved, og vend krydderurterne rundt i marinaden.

Servering

  • Anret fisken på aspargesene, drys med krydderurter og høvlet parmesan, og server saucen ved siden af.
  • Server retten med nye kartofler og eventuelt en tomatsalat til.

Få sundere vaner på 4 uger

I Gigtforeningens kostudfordring får du små, overskuelige kostændringer, inspiration fra Claus Holm og viden om, hvordan din mad kan påvirke din gigt og din hverdag.

Tilmeld dig og få mail med ugentlige udfordringer i indbakken.

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.