Cornflakes-paneret torsk med rodfrugter i rygeostcreme

Prøv cornflakes-paneret torsk med rodfrugter i rygeostcreme – en nem og sund madopskrift fra Gigtforeningen. For dig, der søger inspiration til gigtvenlig mad.

Få sundere vaner
Cornflakes-paneret torsk med rodfrugter i rygeostecreme serveret på en sort tallerken

Ingredienser

Til 4 personer

Fisk

  • 600 g torskefilet
  • 2 spsk. fuldkornshvedemel
  • 1/2 tsk. salt
  • Friskkværnet peber
  • 1 stort æg
  • 100 g cornflakes

Rodfrugter

  • 500 g gulerødder
  • 500 g persillerødder
  • 2 porrer

Rygeostcreme

  • 1 bæger (170 g) rygeost 10 %
  • 2 dl ymer eller ylette
  • 2 tsk. kryddereddike
  • 1/4 tsk. sukker
  • Salt, gerne røget
  • 1 bundt purløg

Sådan gør du

Rodfrugter

  1. Skræl gulerødder og persillerødder, og rens porrerne.
  2. Skær grøntsagerne i grove stykker på ca. 2 1/2 x 2 1/2 cm.
  3. Kom dem i en gryde med lidt letsaltet vand, og damp dem, så de stadig er sprøde og har bid. Lad dem køle lidt af.

Rygeostcreme

  1. Rør rygeost med ymer, eddike og sukker, og smag til med salt.
  2. Bland de lune rodfrugter i rygeostcremen, og drys med klippet purløg.

Fisk

  1. Sæt ovnen på 180 grader.
  2. Skær torskefileterne i stykker på ca. 4 x 4 cm.
  3. Bland fuldkornsmel med salt og peber i en dyb tallerken. Slå ægget ud i en anden dyb tallerken, og pisk det let sammen med en gaffel.
  4. Kom cornflakesene i en plasticpose, knus dem godt, og drys dem ud i en tredje dyb tallerken.
  5. Vend torskestykkerne, et ad gangen, først i mel, dyp dem derefter i æg, og vend dem til sidst i cornflakes.
  6. Læg de panerede torskestykker på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag fisken midt i ovnen i 10–15 minutter, afhængigt af hvor tykke torskestykkerne er.

Tip

Server den panerede torsk sammen med rodfrugterne i rygeostcremen og gerne med godt grovbrød til.

Få sundere vaner på 4 uger

I Gigtforeningens gratis kostudfordring får du små, overskuelige kostændringer, inspiration fra Claus Holm og viden om, hvordan din mad kan påvirke din gigt og din hverdag.

Modtag ugentlige udfordringer i 4 uger i din indbakke.

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.