Kokosdahl med kikærter – fra Sano

Prøv Sanos kokosdahl med kikærter – en nem og sund madopskrift fra Gigtforeningen. For dig, der søger inspiration til gigtvenlig mad.

Få sundere vaner
Kokosdahl med kikærter serveret med topping af hakkede nødder og grønt på en turkis tallerken.

Ingredienser

Til 4 personer

  • Olivenolie
  • 1 løg
  • 2 hvidløgsfed
  • 1 spsk. karry
  • 1 tsk. chili
  • 100 g rå røde linser
  • 200 ml kokosmælk light
  • Ca. 200 ml grønsagsbouillon
  • 1 ds. kogte kikærter
  • Salt og peber

Topping

  • Saft af 1 lime
  • 100 g hakket, ristet nødder (f.eks. cashew, hasselnød, mandel)
  • Lidt frisk koriander eller hakket purløg

Sådan gør du

  1. Linserne skylles 2-3 gange i koldt vand.
  2. Løg, hvidløg, karry og chili ristes i en gryde sammen med lidt olivenolie i 4-5 min. til krydderierne begynder at dufte. Linserne, kokosmælk og ½ af grønsagsbouillonen tilsættes. Retten koger 20- 30 min. til linserne er møre. Undervejes røres der i gryden og der tilsættes grønsagsbouillon efter behov, hvis linserne har optaget væsken. Kikærterne koger med de sidste 5 min.
  3. Anrettes med limesaft, nødder, koriander og forårsløg.
  4. Kan evt. serveres med et stykke dampet eller stegt fisk til.

Opskriften er udviklet af Sano

Sano er et rehabiliteringscenter ejet og drevet af Gigtforeningen. Sano er for alle med led, ryg og muskellidelser og tilbyder rehabilitering i et tæt samarbejde med patienten.

Besøg Sanos hjemmeside

Få sundere vaner på 4 uger

I Gigtforeningens kostudfordring får du små, overskuelige kostændringer, inspiration fra Claus Holm og viden om, hvordan din mad kan påvirke din gigt og din hverdag.

Tilmeld dig og få mail med ugentlige udfordringer i indbakken.

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.