Slidgigt (artrose): Symptomer, årsager og behandling
Slidgigt – eller artrose – er den mest udbredte gigtsygdom i Danmark. Den udvikler sig, når brusken i leddene langsomt nedbrydes. Det kan føre til smerter, stivhed, nedsat bevægelighed og i svære tilfælde fejlstillinger.
I de første stadier vil sygdommen formentlig ikke forandre dit liv synderligt. Det er de år, du kan bruge på at forebygge de forandringer, som slidgigten/artrosen med tiden kan medføre for dit liv og din krop.
Du kan nemlig selv gøre meget – og jo tidligere du går i gang, jo bedre. Et aktivt liv med omtanke for det syge led kan hjælpe på både dine smerter og din livskvalitet.
Hvad er slidgigt/artrose?
I et rask led fungerer brusken som en glat pude, der beskytter knogleenderne og sikrer gnidningsfri bevægelse. Ved slidgigt/artrose mister brusken sin glatte overflade og bliver ujævn og flosset. Efterhånden kan den forsvinde helt, og knoglerne slides direkte mod hinanden.
Hele leddet forandres: Knoglerne reagerer med udvækster, ledkapsel og ledbånd bliver tykkere, og musklerne omkring leddet bliver svagere. Resultatet er smerter, stivhed og nedsat funktionsevne.
Hvad sker der i leddet?
Det raske led
Ledbrusken i et rask led er glat og fin og sørger for, at knoglerne bevæger sig gnidningsløst og smertefrit mod hinanden.
Begyndende slidgigt/artrose
Der opstår mikroskopiske forandringer i ledbrusken. Først bliver brusken tykkere, senere svinder den ind og får små sprækker, der efterlader en flosset overflade.
Kun en MR- eller ultralydsscanning eller en kikkertundersøgelse kan afsløre slidgigten/artrosen på det stadium. Og det er som regel kun, hvis der er mistanke om f.eks. en inflammatorisk gigtsygdom (leddegigt m.fl.) eller deciderede skader, som skyldes konkrete hændelser, man vil tilbyde den type undersøgelser.
Let slidgigt/artrose
Smerterne er værst, når det syge led skal i gang efter en pause. De forsvinder typisk, når leddet er varmet op, men kommer igen, hvis det bliver overbelastet.
Du vil også kunne opleve, at tilstanden bliver både synlig og ”hørlig”: Leddet kan hæve og blive varmt, og det kan lyde som om, der er ”grus i maskineriet”. Det sker, fordi ledbrusken bliver nedbrudt, og leddet er irriteret og betændt.
Moderat slidgigt/artrose
Leddet virker stift og ubevægeligt. Nu begynder knoglerne at reagere på, at ledbrusken er ved at forsvinde. Knogleenderne bliver tykkere og mere flade med udvækster ved knoglekanterne.
En undersøgelse hos lægen vil afsløre både hævelser og lyde, og de udvækster, der opstår på knoglen, kan mærkes gennem huden ved f.eks. fingerled, storetå eller knæ.
Svær slidgigt/artrose
Bevægeligheden i leddet er nedsat markant, og musklerne omkring det er svundet kraftigt ind. Fejlstillinger med for eksempel skæve fingre i yderleddene er et sikkert tegn. Ledbrusken er helt forsvundet i større områder af leddet, og knogleforandringerne er tydelige.
I dette stadium vil lægen overveje operation, hvor der indsættes et kunstigt led, som kan genskabe funktionen.
Har du spørgsmål?
Du er altid velkommen til at ringe til én af vores rådgivere.
Hvor i kroppen rammer slidgigt/artrose?
- Hyppigst: tommelfinger, storetå, hofte og knæ
- Andre led: skulder, albue, håndled, ankler, fodled, leddet mellem nøgle- og brystben samt kæbeled
- Rygsøjlen: i nakke, lænd og ryg kan der opstå forandringer, som undertiden kaldes slidgigt, men teknisk er det en upræcis betegnelse
Hvorfor får man slidgigt/artrose?
Der kan være mange grunde til, at netop du har fået slidgigt/artrose. Forskningen har – navnlig i de senere år – givet nogle fingerpeg om, hvad der kan fremprovokere sygdommen.
Ofte er der tale om en kombination af flere årsager:
Køn
Mænd og kvinder rammes lige hyppigt, men forskelligt. Mænd får oftere slidgigt/artrose i hofterne, kvinder i knæ og fingre.
Alder
Forekomsten stiger med alderen. Enten fordi sygdommen tager år at udvikle, eller fordi ældre led er mere skrøbelige. Samtidig aftager muskelstyrken – også det øger risikoen.
Arbejde og belastning
Hårdt fysisk arbejde er ikke altid årsagen, men visse erhverv og sportsgrene øger risikoen. Landmænd rammes ofte i hofterne, balletdansere i anklerne, elitesportsfolk i knæ og fødder.
Arv
Genetiske faktorer kan spille en rolle. Nogle familier har en fejl i arvemassen, som gør proteinet kollagen i brusken svagt, så brusken nedbrydes hurtigere.
Der findes også en speciel form for slidgigt/artrose, som rammer fingrenes mellem- og yderled. Den optræder oftest hos kvinder og ser ud til at være arvelig, da en mor tilsyneladende kan give sygdommen videre til sin datter.
Overvægt
Øger belastningen, især i knæ og hofter. Desuden producerer fedtvæv hormoner og inflammatoriske stoffer, der især kan påvirke fingerleddene.
Inaktivitet
Svage muskler stabiliserer ikke leddet tilstrækkeligt. Det fører til uhensigtsmæssigt slid.
Tidligere skader
Gamle skader – f.eks. efter sport eller uheld – kan udløse slidgigt/artrose flere år senere.
Andre gigtsygdomme
F.eks. leddegigt, psoriasisgigt, urinsyregigt eller hypermobilitet kan øge risikoen.
Hæmokromatose
En arvelig jernstofskiftesygdom, hvor jern ophobes i kroppen. Det kan give en lang række symptomer fra lever, bugspytkirtel, hjerte og andre organer, som kræver behandling af specialister.
Ca. 44 procent får desuden ledsmerter og ledhævelser, og ledforandringerne kan udvikle sig, så det ikke er muligt at skelne dem fra slidgigt/artrose og/eller kalkkrystalgigt (CPPD).
Tilstanden behandles ligesom slidgigt/artrose og kalkkrystalgigt, og der vil ofte være behov for, at en reumatolog lægger en behandlingsplan.
