Slidgigt
Det kan være ubehageligt at få diagnosen slidgigt – og for nogle næsten værre end de smerter og det ubehag, der har siddet og murret i leddet i en længere periode. For slidgigt er en kronisk lidelse, der gradvist og ganske langsomt ødelægger det angrebne led, hvor ingen kan stille en hurtig bedring eller fuld helbredelse i udsigt. Derfor frygter du måske allerede nu, hvordan sygdommen kan påvirke din hverdag.Men fortvivl ikke fra begyndelsen. Det første råd, du vil høre som slidgigtpatient, er: "Lev som hidtil. Vær aktiv – men skån din krop og det angrebne led bedst muligt". Du har nemlig gode chancer for at fortsætte med at leve en aktiv tilværelse med slidgigt.
I de første stadier vil sygdommen ikke forandre dit liv synderligt. Det er de år, som du skal bruge på at forebygge de forandringer, som slidgigten med tiden kan medføre for dit liv og din krop.
Og lad os med det samme bore en pæl igennem myten om, at "man bare skal lære at leve med smerterne og holde sig i ro". Det er en forskningsmæssig kendsgerning, at man kan og skal gøre noget ved slidgigt – jo tidligere indsats, des bedre resultat. Blandt andet kan et aktivt liv med omtanke for det syge led hjælpe på både smerter og livskvalitet.
Alle får på et eller andet tidspunkt slidgigt i mindst et led. Omkring 210.000 danskere har fået stillet diagnosen slidgigt på hospitalet eller af en speciallæge, men eksperter vurderer, at det kun er toppen af isbjerget. Det anslås, at det samlede antal mennesker med slidgigt er langt højere.
Smerter i leddene bliver stadig af mange betragtet som noget, der kommer med alderen, og som man bare må leve med. Og det er da også til dels rigtigt: Halvdelen af alle over 40 år og alle over 60 år har slidgigt i et eller flere led og i forskellige grader.
Ikke en – men mange årsager
Der kan være mange grunde til, at netop du har fået konstateret slidgigt.
Forskning har i større eller mindre omfang givet os nogle fingerpeg om, hvad der kan fremprovokere slidgigt.
Ingen af nedenstående forhold er direkte årsag til udvikling af gigt, men det er anerkendte risikofaktorer:
- Køn
- Alder
- Genetisk arv
- Tungt, ensidigt belastende arbejde
- Overvægt
- Tidligere skader i bevægeapparatet, f.eks. benbrud eller ledbåndsskader i forbindelse med sport
- Medfødte defekter i bevægeapparatet
- Andre gigt- eller ledsygdomme som f.eks. leddegigt, urinsyregigt, psoriasisgigt eller udtalt hypermobilitet
Køn: Mænd som kvinder
Mænd og kvinder får lige hyppigt slidgigt. Der er dog enkelte forskelle på, hvilken form for slidgigt de får. F.eks. får mænd hyppigere end kvinder slidgigt i hofterne. Til gengæld har kvinder oftere slidgigt i knæene og fingrene.
Der findes også en speciel form for slidgigt, som rammer fingrenes mellem- og yderled. Denne form for slidgigt optræder oftest hos kvinder.
Den ser også ud til at være specifik for visse familier, da en mor tilsyneladende giver sygdommen videre til sin datter.
Alder: Ingen hindring
Slidgigt forekommer hyppigere med alderen.
Vi ved endnu ikke, om sammenhængen mellem alder og slidgigt skyldes, at slidgigt er en sygdom, der er mange år undervejs – eller om forklaringen er, at leddene bliver svækkede med alderen og dermed mere modtagelige for sygdommen, eller om der er tale om en kombination.
Der er dog ingen tvivl om, at led hos ældre mennesker er mere skrøbelige og dermed mere modtagelige for slidgigt.
Vi ved også, at muskelstyrken aftager med alderen. Og netop skrøbelige led og svag muskelstyrke kan være to risikofaktorer for, at der kan opstå slidgigt, fordi leddet ikke kan modstå pludselige begivenheder som fald, vrid og stød.
Arbejde: Noget værre end andet
Sliddet i slidgigt har ikke nødvendigvis nogen sammenhæng med fysisk opslidende arbejde.
Dog er der visse erhvervsgrupper, som man ved, er mere udsatte end andre. Man har længe vidst, at landmænd hyppigere får slidgigt i hoften, balletdansere i anklen og elitesportsfolk – eller dårligt trænede idrætsudøvere – i knæet og fodleddet.
Årsagen er, at alle de nævnte erhvervsgrupper belaster bestemte led kraftigt og vedvarende.
Arv: Spiller en rolle
De arvelige anlæg kan også spille en rolle, når det gælder om at udvikle slidgigt.
I familier, hvor næsten alle medlemmer udvikler slidgigt i adskillige led, har forskerne vist, at der er en fejl i arvemassen.
Fejlen medfører, at proteinet kollagen i ledbrusken ikke er så stærkt som normalt, og derfor nedbrydes brusken hurtigere, og leddet udvikler slidgigt.
Overvægt: Pas på
Hvis du vejer for meget, belaster du dine led – især i benene.
Undersøgelser viser da også, at overvægtige oftere har slidgigt i knæene end normalvægtige. Overvægtige har også en tendens til at udvikle slidgigt i fingrene.
Det er dog ikke særlig sandsynligt, at de to ting hænger sammen, da man næppe kan tale om, at overvægten fører til belastning af fingerleddene. Der er nok snarere tale om, at hormonelle forhold spiller ind.
Motion: En mangelvare
En svag muskelmasse belaster leddene.
Derfor kan inaktivitet og mangel på motion være en medvirkende årsag til udvikling af slidgigt. Et led med slidgigt har godt af motion. Det ernærer brusken og giver øget muskelmasse, holder leddet bevægeligt og styrker de muskler, der skal hjælpe med at aflaste og bevæge leddet.
Men du skal selvfølgelig finde en motionsform, der ikke overbelaster det syge led.
Tidligere skader: En sikker årsag
Har du haft tidligere ledskader som f.eks. et brækket ben eller en ledbåndsskade, kan det være årsagen til, at du har fået slidgigt. Også selv om det er 10, 20 eller 30 år siden, skaden er sket.
Andre gigtsygdomme: Også en årsag
Har du i forvejen fået konstateret en anden gigt- eller ledsygdom, f.eks. leddegigt, urinsyregigt, psoriasisgigt eller udtalt hypermobilitet, kan det også være en medvirkende årsag til din slidgigt, fordi sygdommen påvirker, hvordan dit led fungerer og slides.
Vejret – en myte
Folk under varme himmelstrøg får lige så ofte slidgigt som folk i mere kølige egne. Undersøgelser viser, at der ikke er nogen entydig sammenhæng mellem slidgigt og vejrforhold. Samme undersøgelser viser også, at det mere er en tilfældighed end et statistisk faktum, når folk med slidgigt forudsiger vejret.
Slidgigt er en kronisk sygdom, der udvikler sig over lang tid. Du kan opleve perioder, hvor gigten udvikler sig hurtigt, men der kan gå adskillige år mellem de enkelte stadier af et gigtforløb.
- Smerter
- Ømhed
- Stive led
- Knasen og skurren i leddet
- Hævede og ømme led, hvis der indtræder inflammation (betændelse) i leddet
Ofte vil du opleve de første symptomer i dagligdagen, f.eks et knæ, der “knaser” på vej op af trappen, at det kniber med at strække og bøje fingrene og holde på ting, eller at leddene bliver stive, når du har siddet eller stået i den samme stilling i længere tid.
Her er der hyppigt slidgigt:
- Tommelfinger
- Storetå
- Nakke
- Lænd
- Hofte
- Knæ
Her er der sjældent slidgigt:
- Skulder
- Albue
- Håndled
- Ankler
- Fodled
- Ribbenene
- Kæbeleddet.
Ordet 'slid' i slidgigt betyder, at brusken i leddet bliver nedslidt. På lægelatin kaldes slidgigt for 'osteoartrose' eller blot 'artrose'.
Smerterne
En kilde til stadig undren omkring slidgigt er, at der ikke er nogen entydig sammenhæng mellem smerter og sygdomsstadium.
Nogle patienter med svær slidgigt har ingen smerter – og kan heller ikke huske at have haft det – mens patienter med begyndende eller let slidgigt kan have mange smerter og undertiden være helt invaliderede af smerter.
Smerterne varierer således fra menneske til menneske med beskrivelser som 'dybe', 'borende', 'skarpe', 'jagende', 'prikkende', 'stikkende', 'lammende' eller 'brændende'.
Smerterne opstår efterhånden, som ledbrusken går tabt.
Det er ikke selve nedbrydningen af brusken, der gør ondt, for ledbrusk har ingen nerveforsyning.
Det har til gengæld knogler, ledslimhinder, ledkapsler, ledbånd, sener og muskler. Hver især reagerer de på den svindende eller manglende ledbrusk.
Knoglerne reagerer, fordi de gnider direkte mod hinanden. Ledbånd og ledkapsel reagerer på et øget træk og en øget belastning. Ledstykker i slimhinden kan give en slags betændelse, mens musklerne prøver at kompensere for ledsmerterne og bliver spændt med infiltrationer.
Der er ingen direkte sammenhæng mellem, hvor fremskreden slidgigten er, og hvor mange smerter du har. Men der er forskellige grader af smerter:
Smerter er ofte det første signal, dit led sender om, at der er noget galt. Smerterne er der ikke hele tiden. Det kan føles som stivhed og besvær ved at komme op om morgenen. Nogle dage er værre end andre. Nogle dage kan være helt smertefri.
Du kan også opleve, at smerterne er værst, når det syge led skal i gang efter en pause, men at de forsvinder, når leddet er varmet op. Smerterne kommer typisk igen, hvis leddet bliver overbelastet.
Endelig oplever en del, at der også er smerter, når man er i ro – f.eks. om natten.
Dagbog
Før en behandling skal sættes i gang, kan det være en idé at føre dagbog over din slidgigt. Det kan eventuelt hjælpe både dig og din behandler.
Du kan fx registrere dine smerter ved at give smerternes styrke karakterer fra 1-10, hvor 10 er de stærkeste smerter. Du kan også notere, hvor langt du kunne gå eller hvor mange trappetrin du kunne klare den dag.
På den måde kan du skabe et overblik over, hvordan du har haft det, hvis det bliver nødvendigt at gå til læge. Hvis du kan mærke, at en sådan smertedagbog påvirker dig negativt, kan du overveje at stoppe igen.
Men ved at have en god kommunikation med de behandlere, du møder, kan I i fællesskab holde øje med udviklingen, så der kan blive taget højde for både behandling og levevis. Begge dele er nemlig afgørende for, hvordan du kommer til at leve med din gigt som en daglig partner, der ikke skal gøre livet alt for surt for dig.
Slidgigt er en gradvis afslidning af ledbrusk i et led.
Et led med slidgigt fungerer ikke længere normalt, men bliver ofte stift, og man får sværere ved at bevæge det. Leddet bliver samtidig mindre stabilt, og leddets bevægelser bliver derfor uhensigtsmæssige.
Hermed bliver leddet overbelastet, og det ændrer gradvist form. Brusken i leddet forsvinder efterhånden helt, og de knogler, der indgår i leddet, forstørres. Ledkapsler og ledbånd bliver tykkere, og musklerne bliver svagere.
| Rask led Ledbrusken i et rask led sørger for, at knoglerne bevæger sig gnidningsløst og smertefrit i forhold til hinanden. I et led med slidgigt bliver brusken først blød og ujævn for til sidst at forsvinde, så knoglerne gnider direkte mod hinanden. |
 |
| Begyndende slidgigt 1. stadium: Inde i leddet sker der mikroskopiske forandringer i ledbrusken. Først bliver den tykkere for senere at svinde ind og få små sprækker, der efterlader en flosset overflade. Kun en MR-skannning eller en kikkertundersøgelse kan afsløre slidgigten på dette stadium. |
|
| Let slidgigt 2. stadium: Smerterne er værst, når det syge led skal i gang efter en pause. Smerterne forsvinder typisk, når leddet er varmet op. Men de kommer igen, hvis leddet bliver overbelastet. Du vil også kunne opleve, at smerterne bliver både "synlige" og "hørlige". Leddet hæver og bliver varmt – og det kan lyde som om, der er "grus i maskineriet". Begge dele sker, fordi ledbrusken bliver nedbrudt, og leddet er irriteret og betændt. I et normalt led fungerer ledbrusken som en beskyttelse af de knogleender, der gnider mod hinanden. I et led med slidgigt taber ledbrusken sin glatte overflade og bliver i stedet uregelmæssig og flosset. En røntgenundersøgelse kan afsløre omfanget af brusktabet. |
 |
Moderat slidgigt |  |
| Svær slidgigt 4. stadium: Leddet er helt stift, og musklerne omkring leddet er svundet kraftigt ind. Fejlstillinger med f.eks. skæve fingre i yderleddene er et sikkert tegn. Ledbrusken er helt forsvundet i større områder af leddet. Knogleforandringerne er tydelige at se. I dette stadium vil lægen overveje operation med et nyt kunstigt led, som kan genskabe funktionen i leddet. |  |
Forandringer i knoglen
Normal knogle:
Knogle forandret af slidgigt:
Undersøgelser
Klinisk undersøgelse
Ved en klinisk undersøgelse undersøger lægen leddets mobilitet ved først at se på det. Derefter trykker lægen for at mærke efter forandringer, og endelig bevæger lægen forsigtigt led og muskler igennem. Denne undersøgelse kan ikke afsløre en tidlig og let form for slidgigt.
Røntgenundersøgelse
Et røntgenbillede afslører knogleforandringer. Røntgenbilledet vil tydeligt vise knogleudvækster ved ledkanten og en lidt tykkere knogle op til de områder, hvor ledbrusken slides ned. Det viser også, om knoglerne er kommet tættere på
hinanden i leddet, fordi ledbrusken forsvinder. Derimod kan man ikke se skader på selve leddets bløddele, som f.eks. ledbrusk, slimhinde, ledkapsel, ledbånd, muskler og sener. En røntgenundersøgelse kan ikke bruges til at konstatere en tidlig slidgigt.
MR-skanning
Denne scanning kan vise tidlige former for slidgigt, men bliver ikke brugt rutinemæssigt, da den er meget tidskrævende og kostbar.
Ultralydsskanning
Med en ultralydsskanning kan man se, hvor meget væske, der har ophobet sig i et hævet led. For meget ledvæske giver et øget tryk i leddet og kan medvirke til at ødelægge ledbrusken. Under skanningen kan lægen tømme leddet for ledvæske og sprøjte medicin meget præcist ind i leddet. Ved en ultralydsskanning kan lægen se sener, muskler, inflammation, ledkapsler og knoglekanten tydeligt.
Kikkertundersøgelse – artroskopi
En kikkertundersøgelse er et kirurgisk indgreb, hvor lægen åbner leddet for at afsløre en evt. slidgigt, og foregår næsten altid under lokalbedøvelse. En diagnose stillet på baggrund af en kikkertundersøgelse er meget sikker – selv i meget tidlige stadier af slidgigt. Til gengæld er der risici forbundet med at gå ind i leddet, f.eks. for infektion eller for at gøre leddet mere ustabilt.
Hvem bliver du behandlet af?
Det kan være lidt en jungle af titler, når du møder sundhedsvæsnet.
Du vil ofte først møde fysioterapeuter og/eller kiropraktorer, der prøver at hjælpe dig med at styrke dine led.
Du kan også møde reumatologen, der er speciallæge i gigtsygdomme og gennemfører undersøgelser af tilstanden af og funktionen i dine led.
Endelig kan du også møde ortopædkirurgen, der har speciale i operative indgreb, f.eks. udskiftning af led.
De mange spørgsmål
Smerterne fra et led med slidgigt kan komme snigende eller pludseligt. Hvis de har stået på i flere dage, er det en god idé at gå til din egen læge. Lægen vil foretage en klinisk undersøgelse ved at bevæge leddet og de omkringliggende muskler.
Ofte vil lægen ordinere noget smertestillende og give nogle øvelser, som du selv kan gøre i hjemmet for at støtte det smertende led. Det er vigtigt, at du overvejer, om du kan dyrke en form for moderat motion eller skifte træningsform, så du opbygger eller beholder stærke led.
Hvis det ikke er nok, vil lægen ofte henvise dig til en fysioterapeut, som vil kunne lægge et personligt behandlingsprogram for dig.
Hjælper denne behandling ikke, vil din læge muligvis sende dig til en røntgenundersøgelse.
Hvis lægen derefter vurderer, at du har fået slidgigt, vil han eller hun give dig en henvisning til en speciallæge, en ortopædkirurg eller reumatolog, der vil tage stilling til det videre forløb og behandling. En blodprøve vil kunne be- eller afkræfte andre former for gigt. De fleste får taget et røntgenbillede under forløbet, andre får foretaget en kikkertundersøgelse, mens atter andre henvises til ultralydsskanning, før en viderebehandling kan sættes i værk.
Det vigtige i hele forløbet er, at du bliver informeret om din tilstand. Du kan f.eks. selv føre dagbog over din slidgigt og dine lægebesøg. Noter dine besøg hos behandlere med datoer og undersøgelse. Husk at følge notaterne op med resultaterne af undersøgelserne, så du f.eks. kan se en forandring fra gang til gang, hvis du selv gør en indsats for at tabe dig, motionere eller andre forebyggende initiativer.
På den måde vil du være i stand til at stille de uddybende spørgsmål, som du har brug for svar på. Og husk – der findes ingen dumme spørgsmål.
Du kan også tage en pårørende eller en bisidder med, som kan lytte med, når du taler med lægen. To husker altid bedre end en – især hvis du selv er berørt og bekymret for diagnosen.
Læs mere om Gigtforeningens bisiddere
Ligesom motion har en række fysiske behandlinger en god effekt på slidgigt. Her er der især tale om fysioterapi med massage og kiropraktiske behandlinger.
Koldt og varmt
Både varme og kolde omslag kan virke smertelindrende. Læg en frossen gelépose eller en pose frosne ærter oven på det smertende led – ikke direkte på huden – men gerne uden på tøjet eller omsvøbt i et klæde. Varmebehandlinger kan nydes i et varmt karbad eller i en sauna – eller med en varmepude direkte på leddet. Kuldebehandlingerne må højst vare ti minutter med én til to timers mellemrum.
Massage
Med slidgigt følger ofte infiltrationer, fordi man går og spænder i musklerne omkring det ømme og smertende led. Massage gør muskler og sener bløde og smidige og virker derfor smertelindrende. Effektiv massage bør udføres af en professionel behandler – f.eks. en fysioterapeut. Men andre og mere uøvede hænder – som din ægtefælles – kan også massere dig, ligesom du selv kan bruge en bold eller en massagekugle. Sørg altid for at varme området op inden massagen – og brug isposen efterfølgende.
Nogle fysioterapeuter har træningsudstyr på klinikken og kan tilbyde deres patienter at lægge et træningsforløb, der indarbejdes under kyndig vejledning, inden man selv fortsætter på egen hånd – f.eks. i et motionscenter.
Kiropraktik
Videnskabelige undersøgelser har vist, at kiropraktorerne har succes med manipulation af led med slidgigt. Manipulationsbehandlingerne har en særdeles god smertestillende virkning hos patienter med langvarige ryg- og lændesmerter. Kiropraktoren er også uddannet i forskellige massageformer, og mange klinikker har tilknyttet træningsfaciliteter, hvor man kan få lagt et personligt træningsprogram.
Der findes en række operationstilbud til patienten med sværere slidgigt. Den mest anvendte operation består i at indsætte et kunstigt led. Et kunstigt led, eller en protese som det også kaldes, består af plasticmateriale og metal.
Proteser deles op i cementerede og ucementerede proteser. Ved anvendelsen af en cementeret protese fastgøres protesen til patientens egne knogler ved hjælp af en slags cement. En ucementeret protese har en overflade, som giver mulighed for, at patientens knogle selv kan forankre protesen.
Til patienter over 60-65 år anvendes som regel cementerede proteser, mens de ucementerede proteser anvendes til yngre patienter. Grunden til det er, at en protese kun har en vis levetid, hvorefter den slides og bliver løs. Hos yngre patienter med et højere aktivitetsniveau end ældre patienter er der en større risiko for, at protesen bliver løs. En ucementeret protese er i så fald lettere at udskifte end en cementeret protese.
De mest anvendte proteser benyttes til hofteleddet, knæleddet og skulderleddet. Der findes desuden proteser til albueled, fingrenes grundled og ankelled. Erfaringerne med proteser til håndled, fingerled og tåled er ikke så gode.
Den vigtigste grund til at indsætte et kunstigt led er at give patienten smertefrihed eller i hvert fald en smertelindring. Et kunstigt led bliver aldrig lige så bevægeligt og lige så stærkt som et normalt led.
For at sikre et kunstigt led en lang levetid er det vigtigt at fastlægge et fornuftigt aktivitetsniveau, hvor det kunstige led ikke overbelastes og dermed slides og løsnes for hurtigt. Det er væsentligt at træne og motionere for at sikre stærke og udholdende muskler omkring det kunstige led.
En patient med et kunstigt led bør desuden altid være opmærksom ved infektionssygdomme, idet fremmed materiale i kroppen er et godt skjulested for bakterier. Det er derfor vigtigt at få korrekt behandling med antibiotika hurtigt, hvis man får en infektion som fx halsbetændelse, lungebetændelse eller blærebetændelse. Det er også vigtigt med en god tandhygiejne, så man ikke får tandrods- eller tandkødsbetændelse, som måske kan sprede sig til det kunstige led.
I Danmark fås kun tre typer af håndkøbsmedicin med smertestillende virkning i tabletform, nemlig paracetamol, acetylsalicylsyre og ibuprofen.
Paracetamol
Paracetamol har været kendt og brugt i mange år. Det har en god smertestillende virkning og virker desuden febernedsættende. Paracetamol er det virksomme stof i præparater som for eksempel Pamol, Panodil og Pinex. Så længe den anbefalede dosis overholdes, er paracetamol et meget sikkert smertestillende middel og bør derfor være første valg for slidgigtpatienten, hvis anden ikke-medicinsk smertebehandling ikke hjælper.
Acetylsalicylsyre
Acetylsalicylsyre har ligeledes været kendt og brugt i mange år. Ud over at virke smertestillende og febernedsættende virker acetylsalicylsyre desuden blodfortyndende og har en dæmpende virkning på betændelse såsom den betændelsesreaktion, der kan være i led ramt af slidgigt. Acetylsalicylsyre er det virksomme stof i præparater som for eksempel Albyl, Aspirin, Kodyl, Kodymagnyl, Magnyl og Treo. Den hyppigste bivirkning ved acetylsalicylsyre er irritation af mavesækkens slimhinde. Selv få og små doser af acetylsalicylsyre kan medføre denne irritation, som i nogle tilfælde kan medføre mavesår. Lider man således i forvejen af sure opstød eller har haft mavesår, bør man ikke bruge smertestillende medicin, der indeholder acetylsalicylsyre, med mindre det er nøje aftalt med en læge. Desuden kan bivirkningerne af medicin med acetylsalicylsyre være overfølsomhedsreaktioner som udslæt og kløe og i alvorlige og sjældne tilfælde problemer med at trække vejret.
Ibuprofen
Ibuprofen har en god smertestillende virkning og er desuden både febernedsættende og betændelsesdæmpende. På grund af sin gode betændelsesdæmpende virkning anbefales ibuprofen ofte ved skader og overbelastninger, hvor der efterfølgende sker en betændelsesreaktion. Ibuprofen er det virksomme stof i præparater som f.eks. Apain, Ibumetin, Ipren og Solpaflex.
Smertestillende geler
I håndkøb fås også geler med smertestillende medicin. Den smertestillende medicin er små mængder af den samme gigtmedicin, der i tabletform kræver en recept. Geler med smertestillende medicin sælges under handelsnavnene Felden, Dolinac, Ibutop. Idéen med at bruge en gel med smertestillende medicin er at begrænse medicinens virkning til det sted i kroppen, hvor det gør ondt, f.eks. i og omkring et led med slidgigt. Ved at påsmøre en gel med smertestillende medicin på huden over et smertefuldt led sker der det, at medicinen trænger gennem hud og underhud og videre ind i muskler og sener, ledbånd og ledkapsel samt ind i ledhinden. Smertestillende geler er bedst til led, der ikke ligger for dybt under huden som f.eks. fingerled, håndled, albueled, skulderled, kravebenets led, kæbeled, knæled, ankelled, fodled og tåled.
Den store fordel for slidgigtpatienten består i, at bivirkningerne naturligvis bliver mindre, fordi medicinen ikke kommer i kontakt med f.eks. maveslimhinden. Man kan få hudirritation i form af rødme i det område, gelen smøres på. Allergi kan også forekomme, mens alvorligere bivirkninger som f.eks. mavesår er meget sjældne.
Glukosamin og chondroitinsulfat
En række lægemidler med glukosamin er godkendt mod symptomer ved mild til moderat slidgigt.
Rigtig mange slidgigtpatienter tager glukosamin (eller "glucosamin") og/eller chondroitinsulfat, men nyere omfattende undersøgelser tyder på, at effekten er minimal. Et eksempel på en stor kvalitetsundersøgelse er den såkaldte GAIT-undersøgelse (Glucosamine/chondroitin Arthritis Intervention Trial), som konkluderer, at behandling af slidgigt i knæet med glukosamin eller chondroitinsulfat reducerede ikke patienternes smerter i væsentlig grad - sammenlignet med placebo-behandling (snyde-behandling). Selvom undersøgelsens overordnede konklusion er, at behandling med glukosamin og/eller chondroitinsulfat ikke har nogen væsentlig effekt, peger resultaterne samtidig på, at der kan være en forskel på patienter med let slidgigt i knæet og patienter med moderat til svær slidgigt i knæet. Nogle patienter fra sidstnævnte undergruppe oplevede en vis smertelindrende effekt ved kombinationen af de to stoffer. Den amerikanske undersøgelse vedrører én bestemt type glukosamin. Der findes andre typer med indhold af sulfat, som bl.a. anvendes i Danmark. Hvorvidt der er forskel i effekt af forskellige typer glukosamin er ukendt, og det kræver yderligere undersøgelser at få afklaret dette.
Yderligere to store undersøgelser har samstemmende med ovennævnte ikke kunnet dokumentere en virkning af glucosamin:
- Cibere J, Kopec JA, Thorne A, et al. Randomized, double-blind, placebo-controlled glucosamine discontinuation trial in knee osteoarthritis. Arthritis Rheum 2004;51:738-45
- McAlindon T, Formica M, LaValley M, Lehmer M, Kabbara K. Effectiveness of glucosamine for symptoms of knee osteoarthritis: results from an Internet-based randomized double-blind controlled trial. Am J Med 2004;117:643-9.
I begge disse undersøgelser indgik tilstrækkeligt mange patienter til at afsløre selv en ringe effekt, og man må således konstatere, at dokumentationen for en smertestillende effekt af glucosamin ved slidgigt er ringe.
IRF (Institut for Rationel Farmakoterapi), der er tilknyttet Lægemiddelstyrelsen, har anmeldt og kommenteret GAIT-studiet.
Læs den officelle udmelding fra IRF på deres hjemmeside
Læs mere om GAIT-studiet i Ugeskrift for Læger fra 11.12.06 (pdf)
Gigtmedicin omfatter mange forskellige former for smertestillende medicin, og der findes over 20 forskellige typer af gigtmedicin herhjemme. Gigtmedicin kan også ses omtalt som NSAID. Det betyder non steroide antiinflammatoriske stoffer, og det betyder blot, at denne form for medicin har en betændelsesdæmpende virkning, som kan være gavnlig ved gigtsygdomme.
Tabletter med små doser ibuprofen kan fås i håndkøb, men tabletter med større doser af denne medicin kræver recept. De hyppigst anvendte er ibuprofenholdige præparater som Brufen og Ibuprofen samt naproxenholdige som Bonyl og Naprosyn. De virker alle på samme måde, men der er nogle forskelle på bivirkningerne af de enkelte typer.
Specielt gøres opmærksom på: Diclofenac (Voltaren, Diclon), der øger risikoen for blodprop i hjertet. Et nyligt publiceret studiet af godt 1 million danskere viser, at NSAID-præparatet Diclofenac (handelsnavn Diclon, Voltaren) indebærer øget risiko for blodprop i hjertet (hazard ratio 1,63 (1,0 og mindre betyder ingen eller nedsat risiko, værdier over 1,0 øget risiko)). Denne øgede risiko er dosisafhængig og således tydeligst i høj dosering. I modsætning hertil har NSAID præparaterne ibuprofen (ipren, brufen) og naproxen (naprosyn) ikke denne øgede bivirkningsrisiko (hazard ratio henholdsvis 1,01 og 0,97) i normal dosering. De selektive COX-2 hæmmere har som allerede kendt en øget risiko: vioxx (rofecoxib): 2,13 og celebra (celecoxib): 2,01.
Dette betyder at man generelt bør fraråde anvendelse af Diclofenac i høje doser og ved behov for NSAID generelt foretrække ibuprofen eller naprosyn og da i så lav dosis som muligt. Gigtforeningen anbefaler, at man kontakter sin behandlende læge med henblik på forholdsregler.
Muskelafslappende medicin kan i visse tilfælde benyttes til patienten med slidgigt f. eks. slidgigt i rygsøjlen. Muskelafslappende medicin er f.eks. Klorzoxazon. Muskelafslappende medicin tilhører samme gruppe af medicin som sovemedicin og beroligende medicin. Bivirkninger kan derfor være døsighed og svigtende koncentration.
Det kan være nødvendigt at bruge stærk smertestillende medicin, hvis man har slidgigt. Eksempler på stærk smertestillende medicin er morfinholdige præparater som Contalgin og Morfin, ketobemidonholdige som Ketodur og Ketogan, buprenophinholdige som Anorfin og Temgesic samt tramadolholdige som Dolol og Nobligan. Kodein hører også til gruppen af stærk smertestillende medicin, idet kodein i kroppen omdannes til morfin
Det største problem med den stærke smertestillende medicin er, at der er risiko for at blive afhængig af det. Risikoen for afhængighed bliver større, jo længere man tager medicinen. For patienter med slidgigt er behovet netop ofte længerevarende. Den stærke smertestillende medicin bør derfor kun benyttes, når al anden smertebehandling svigter og kun i en kortere periode. Ud over afhængighed er de hyppigste bivirkninger ved den stærke smertestillende medicin sløvhed, svækket koncentrationsevne, kvalme og forstoppelse. Når man tager stærk smertestillende medicin er det derfor vigtigt at huske at holde maven i gang fx ved at tage et naturligt middel som "Husk" eller lignende. Mod kvalme fra den stærke medicin kan man også få medicin.
Læs mere om de enkelte lægemidler på Medicinhåndbogen.dk
1. Bliv stærk
Når dine muskler er stærke, støtter de op om de skadede led, og det betyder færre smerter.
2. Dyrk motion
Når du dyrker motion regelmæssigt, holder du slidgigten på afstand og sikrer dermed, at du kan bruge din krop aktivt så længe som muligt.
3. Hold den slanke linje
Hvis du vejer for meget, bør du tabe dig for at undgå eller forværre slidgigt. For hver 1 procent du taber dig, slipper du for 2,8 procent af smerterne. Gå gerne 45-60 minutter om dagen for at holde vægten nede.
Jo mere du vejer, des mere skal dine ben bære og det kan belaste dine led. Undersøgelser viser, at overvægtige oftere har slidgigt i knæene end normalvægtige.
Hvis du er overvægtig kan et vægttab være godt af flere årsager. Bortset fra, at det i forhold til de fleste sygdomme ikke er sundt at veje for meget, vil et vægttab på fem kilo halvere risikoen for, at der opstår slidgigt i knæleddene indenfor de næste 10 år.
Forskning har vist, at hvis du allerede har slidgigt, kan et vægttab på 10 procent af din kropsvægt afhjælpe dine smerter og forbedre din evne til at bevæge dig med 28 procent!
Tips til vægttab
- Hurtige slankekure er en skrøne. De virker sjældent og giver ofte usunde kostvaner
- En langvarig omlægning af kosten er den eneste løsning, der sikrer vægttab, som holder
- Opsøg derfor en diætist, som kan hjælpe dig med at lave en sund og varieret kostplan, der passer til dine behov
- Spis små måltider flere gange om dagen
- Sæt størrelsen på din portion ned – spis evt. af en mindre tallerken, så du snyder dine sanser til at tro, der er mere, end der er
- Bevæg dig hver dag. Gå en tur, løb op af trapperne, tag cyklen i stedet for bilen
- Drik vand i stedet for kalorieholdige drikke
4. Kend din sygdom
Tal med din læge om sygdommen og brug den information, som Gigtforeningen stiller til rådighed om slidgigt.
5. Lev med smerter
Smerte er et centralt problem for mange slidgigtpatienter - for mange er det faktisk den største gene. Smerter er subjektive, hvilket vil sige, at de ikke kan måles direkte, fordi de opleves forskelligt fra menneske til menneske.
Smerter kan have mange årsager
De fem mest almindelige årsager er:
1) Sygdommen i sig selv
Ledbrusken er den del af leddet, der undergår de hurtigste og sværeste forandringer ved slidgigt. Ledbrusk har imidlertid ingen nerveforsyning, og derfor kan det ikke forårsage direkte smerter ved slidgigt, når ledbrusken bliver slidt. Slidgigt kan derimod medføre smerter i knogler, ledslimhinder, ledkapsler, ledbånd, sener og muskler, fordi disse har rigelig med nerveforsyning. Dette er også ofte tilfældet.
2) Muskelspændinger og overbelastning af de omkringliggende muskler, sener og led
En meget væsentlig årsag til smerter fra led med slidgigt, er sandsynligvis muskelspændinger og muskelinfiltrationer i de omkringliggende muskler. Dertil kommer overbelastning af de omkringliggende sener og led.
3) Svækkelse af musklerne
Når man har slidgigt, bliver man ofte mindre fysisk aktiv som følge af sygdommen. Og dette svækker musklerne og dermed leddenes "støtte-apparat". Hvis man er fysisk inaktiv, kan det forværre ledsmerterne, og dermed er man kommet ind i en ond cirkel. Når en muskel er svag, har den en tendens til at "beklage sig", når den bliver brugt. Derfor kan selv den mindste aktivitet med tiden føre til smerter og stivhed.
4) Mangel på søvn eller dårlig søvn
Hvis man har mange smerter, kan det ofte være svært at få tilstrækkelig søvn af god kvalitet. Dette kan igen forværre smerterne og samtidig formindske evnen til at håndtere dem.
5) Selvforstærkende ond cirkel
Mennesker med kroniske smerter kommer ofte ind i en ond cirkel, der virker forstærkende på deres smerter. Smerter gør én træt, og træthed betyder som oftest, at man føler smerterne stærkere. Man kan blive ængstelig og nedtrykt som følge af konstante smerter, og både angst og depression forøger smerteoplevelsen.
Som du kan se ovenfor, kan smerter have mange forskellige årsager. Derfor er det også vigtigt at bruge mange forskellige metoder til håndtere dem.
Medicin
Medicin kan virke på nogle smerter, og medicin kan med fordel suppleres med andre ikke–farmakologiske metoder.
Fysisk aktivitet
Én af de bedste metoder til at håndtere smerter på er fysisk aktivitet. Det giver mere styrke og energi, og en stærk muskulatur beskytter leddene og øger stabiliteten, hvilket er særlig gavnligt for mennesker med gigt.
Derudover kan man med regelmæssig motion holde sin vægt på et passende niveau, hvilket mindsker belastningen af de vægtbærende led.
Afspænding
Tankens kraft kan også bruges til at mestre smerter med. Ved hjælp af mental træning kan man ved hjælp af tankerne få kroppen til at slappe af, reducere stress og angst - samt det ubehag, som fysiske og følelsesmæssige symptomer fører med sig.
Der findes flere forskellige afspændingsteknikker, der hver har deres fremgangsmåde og formål. Få eventuelt hjælp af en afspændingspædagog eller en fysioterapeut til at lægge et "skræddersyet" afspændingsprogram for dig.
6. Overvej din jobsituation
Tal med din læge om, hvorvidt dit arbejde passer til dig nu - og i fremtiden. Hvis din læge vurderer, at du kan have behov for et andet job, kan du kontakte jobkonsulenten i din kommune.
7. Tilpas omgivelserne til dine smerter
Der bliver hele tiden udviklet nye tekniske hjælpemidler, som kan aflaste dårlige led - både derhjemme og på arbejdet. Det er vigtigt, at du også får hjælp til indretning af din arbejdsplads, så dine syge led ikke bliver unødigt belastet.
Det er en god idé at du lærer dig nogle teknikker til at aflaste dine led, og at du er opmærksom på at bruge gode redskaber til de daglige aktiviteter – også selvom du ikke mærker så meget til sygdommen. Prøv at indlære følgende teknikker i din hverdag:
- Sørg for at skåne de små led så meget som muligt, og lad i stedet de store led tage belastningen. Fordel belastningen på flere led
- Hav respekt for smerter og lyt til din krops signaler
- Hold pauser – det er ikke spild af tid
- Undgå den samme stilling i længere perioder
- Brug leddene i midterstilling
- Lav øvelser, så du bevarer bevægeligheden i dine led og styrker dine muskler
Vigtige elementer i aflastning af dine led er at bruge hjælpemidler og gode ergonomiske redskaber. Køkkenredskaber med fortykket greb eller knive med vinklet greb sørger for at leddene bruges i midterstilling. Skinner eller bandager kan også aflaste og medvirke til at stabilisere leddet
Indretning af din arbejdsplads
Der er ingen tvivl om, at du kan undgå mange gener i kroppen, hvis du indretter dig ordentligt i forhold til din computer-arbejdsplads - og hvis du tager dit arbejdsmiljø alvorligt.
Den næste arbejdsstilling er den bedste
Generelt kan man sige, at kontor-møbler efterhånden er blevet så gode, at de tager højde for en række potentielle ergonomiske problemer. De vigtigste forbedringer ligger i muligheden for at variere sine arbejdsstillinger. Den enkelte medarbejder har i dag mulighed for at indstille stole, borde, skærme, lamper etc., og dermed får man muligheden for at bruge sin krop på forskellige måder i løbet af en arbejdsdag. Men ergonomisk udstyr er ikke nok i sig selv. Hvis medarbejderen ikke forstår at udnytte mulighederne i det ergonomiske udstyr, er man faktisk lige vidt. Populært siger man, at den næste arbejdsstilling er den bedste, og hvis man holdes fast i den samme, vil de kropslige gener stadig være der.
8. Start med mild medicin
Når smerterne begynder, så prøv først med mild medicin - f.eks. håndkøbsmedicin. Drøft herefter det videre medicinforbrug med din læge.
Start med stoffet paracetamol
Stoffet paracetamol (handelsnavne er f.eks. Panodil og Pinex) er det væsentligste lægemiddel - og førstevalg til behandling af - slidgigt-smerter. Stoffet, der fås i håndkøb, giver relativt få bivirkninger i den anbefalede dosering (op til ét gram fire gange dagligt), og hos mange mennesker med slidgigt har det en god smertelindrende effekt.
En del mennesker med slidgigt vil i perioder, især ved tegn på gigtbetændelse, have bedre effekt af NSAID-præparater, der også fås i håndkøb (handelsnavn er f.eks. Ipren). NSAID-præparaterne har både en smertestillende og en betændelsesdæmpende effekt. Risiko for mavesår
Dog indebærer NSAID-stofferne en risiko for mavetarm-gener (herunder mavesår), og derfor bør de anvendes med forsigtighed og efter råd fra egen læge. Ofte vil behandling med NSAID-præparater ske i kombination med mavesyre-neutraliserende lægemidler.
Glucosamin og/eller hyaluronsyre kan være en mulighed
Efter rådgivning fra lægen kan man eventuelt overveje behandling med stofferne glukosamin (tabletbehandling) eller indsprøjtninger med hyaluronsyre i leddet. Disse stoffer har få bivirkninger, men den dokumenterede effekt anses for ringe. I velgennemførte studier har man ikke med sikkerhed kunnet påvise en effekt.
Binyrebarkhormon kan være relevant ved f.eks. væskeansamling
Ved tegn på gigtbetændelse i et led (f.eks. et slidgigtramt knæled med væskeansamling) kan lægen tilråde indsprøjtning af binyrebarkhormon (steroid) direkte i leddet. Dette har en god og hurtig betændelsesdæmpende effekt. På grund af risiko for bivirkninger bør anvendelsen begrænses til det individuelt nødvendige efter lægens råd.
Morfinlignende præparater kan komme på tale ved stærkere smerter
Ved stærkere smerter kan lægen i nogle tilfælde tilråde nogle stærkt virkende smertestillende lægemidler (morfinlignende præparater). Det vil i givet fald overvejen være tramadol tabletter (handelsnavn er f.eks. Dolol, Tadol).
9. Søg viden om alternativ behandling
Brug alternativ behandling med omtanke
Ligesom andre gigtpatienter, vil mennesker med slidgigt ofte gøre brug af diverse alternative midler og behandlinger i håbet om at det vil lindre de smertefulde symptomer til sygdommen. Der er dog tale om noget af en alternativ jungle, som mange kan risikere at fare vild i. Der er eksempelvis mange forskellige regler og love, der gør sig gældende indenfor området. Eksempelvis må producenter af naturlægemidler – til forskel fra kosttilskud - gerne fortælle, hvilket symptom eller hvilken sygdom, præparatet virker forebyggende eller behandlende på. Der er dog tale om lettere symptomer eller sygdomme, som man normalt ikke vil søge læge for.
Hvilken behandling skal jeg vælge ved slidgigt?
Der eksisterer ikke nogen facitliste omkring, hvilke midler eller behandlinger mennesker med slidgigt skal anvende for at lindre symptomerne. Man kan dog undersøge, hvorvidt der overhovedet er forsket i effekten af de forskellige muligheder og i så fald, hvorvidt forskningen peger i retning af at der er en reel effekt – eller ej. Man skal dog være opmærksom på, at der ikke er nogen garantier, og at den enkelte må afgøre, hvorvidt de ønsker at afprøve om der kan være en virkning hos én selv. Det kan eksempelvis nævnes her, at en række af de såkaldte naturlægemidler er registeret til brug ved lidelser i bevægeapparatet. Nogle af disse er registeret til brug ved lettere symptomer som ømme muskler og ømme led, som personer med slidgigt i teorien kunne tænkes at anvende. Det drejer sig om præparater indeholdende pebermynte, cayenne-peber og djævleklo-rod. Der er tillige et enkelt præparat indeholdende djævleklo-rod registreret som lindrende middel ved lettere slidgigtsmerter.
Vær opmærksom på, at alternative midler og behandlinger også kan udvise bivirkninger
Mange tager for givet, at stoffer med naturlig oprindelse er uskadelige ud fra devisen: "At naturligt er synonymt med sikkert". Opfattelsen af, at naturpræparater er fritaget for bivirkninger, er dog misvisende, idet mange naturligt forekommende stoffer kan indebære risiko for bivirkninger og andre risici. Man kan for eksempel lide af sygdomme, der påvirkes uheldigt af naturpræparatet, eller man kan tage medicin, der sammen med naturpræparatet kan give en uønsket virkning. Endvidere kan visse alternative præparater have en indvirkning på forhold i forbindelse med operation – eksempelvis fortynde blodet og dermed føre til yderligere blødning.
Her på Gigtforeningens hjemmeside kan du bl.a. læse mere om:
- Hvad siger den videnskabelige dokumentation for effekt og sikkerhed ved de enkelte præparater og behandlinger?
- Hvad er forskellen på naturlægemidler, kosttilskud og stærke vitamin- og mineralpræparater?
- Hvad siger loven om fysiske behandlinger?
- Gode råd, når du skal vælge alternativ behandling.
- Hvorfor er det vigtigt at de enkelte midler og behandlinger er afprøvet i videnskabelige studier?
- Hvad du skal være opmærksom på i forhold til bivirkninger ved alternativ behandling?
Hold den slanke linje
Hvis du vejer for meget, bør du tabe dig for at undgå eller forværre slidgigt.
For hver 1 procent du taber dig, slipper du for 2,8 procent af smerterne.
Gå gerne 45-60 minutter om dagen for at holde vægten nede.
Jo mere du vejer, des mere skal dine ben bære, og det kan belaste dine led. Undersøgelser viser, at overvægtige oftere har slidgigt i knæene end normalvægtige.
Hvis du er overvægtig, kan et vægttab være godt af flere årsager.
Udover at det i forhold til de fleste sygdomme ikke er sundt at veje for meget, vil et vægttab på fem kilo halvere risikoen for, at der opstår slidgigt i knæleddene indenfor de næste 10 år.
Forskning har vist, at hvis du allerede har slidgigt, kan et vægttab på 10 procent af din kropsvægt afhjælpe dine smerter og forbedre din evne til at bevæge dig med 28 procent!
Tips til vægttab:
- Hurtige slankekure er en skrøne. De virker sjældent og giver ofte usunde kostvaner
- En langvarig omlægning af kosten er den eneste løsning, der sikrer vægttab, som holder
- Opsøg en diætist, som kan hjælpe dig med at lave en sund og varieret kostplan, der passer til dine behov
- Spis små måltider flere gange om dagen
- Sæt størrelsen på din portion ned – spis evt. af en mindre tallerken, så du snyder dine sanser til at tro, der er mere, end der er
- Bevæg dig hver dag: Gå en tur, løb op af trapperne, tag cyklen i stedet for bilen
- Drik vand i stedet for kalorieholdige drikke
Idealvægten der holder
Allerførst må du op på vægten og se tallene i øjnene: Overvægtige med slidgigt i de led, der bærer kroppen – hofteled og knæled – får det betydeligt bedre, når de taber sig. Jo større vægttab, desto større bedring – og vægttabet kan endda virke forebyggende.
Hvis du bare smider fem kilo, halverer du risikoen for at få slidgigt i knæene inden for de kommende ti år. Nye studier viser, at for hver ene procent du taber dig, vil du slippe for 2,8 procent af smerterne – det er en god handel.
Der er to måder at tabe sig på:
- Spis færre kalorier end du forbrænder (diæt)
- Forbrænd flere kalorier end du spiser (motion)
En kombination vil være langt det bedste. Lider man af slidgigt, vil det være mest forsvarligt at satse på en langvarig kur, hvor man taber sig et til halvandet kilo om måneden. Det er bedst at satse på en generel omlægning af spisevanerne, der gerne skulle vare ved resten af livet. Hvis du taber dig hurtigt og derefter tager på igen, udsætter du kroppen for en stor belastning – og så er du lige vidt – eller står måske endnu værre stillet end før.
Det gælder derfor om at skære ned på fedtet i den daglige kost og meget gerne finde en form for motion, som du kan dyrke i det daglige.
Du kan eventuelt sammensætte din egen personlige madplan i samarbejde med en diætist – og en fysioterapeut kan være behjælpelig med gode råd om motion til dig, hvis du er bange for at overanstrenge et led med gigt. Hvordan du selv forebygger gener og forværring
Vægt
Din vægt kan beskrives med BMI (Body Mass Index). Du kan beregne dit BMI ved at dividere din vægt i kilogram med din højde i meter i anden potens. Sådan ser regnestykket ud for en person, der vejer 65 kg og er 1,70 m høj:
BMI: 65 kg / (1.7 m x 1.7 m) = 22,5 kg/m2
Dit BMI skal helst ligge mellem 18,5kg/m2 (grænsen for undervægt) og 25kg/m2 (grænsen for overvægt).
Dagbog
I din dagbog kan du beskrive, hvordan de færre kilo, du slæber rundt på, gør hverdagen lettere – helt bogstaveligt! Hvad kan du gøre nu, som du ikke kunne for fem kilo siden?
- Er det blevet en anelse lettere at gå ned i hug eller rejse sig op fra sofaen?
- Er du ikke så forpustet mere, når du går op og ned af trappen?
- Osv.
Øvelser - slidgigt i hoften
Øvelser - slidgigt i knæet
Øvelser - slidgigt i hånden
Regelmæssig motion på det rette niveau kan holde slidgigten på afstand og forhindre en forværring.
Og det er aldrig for sent at gå i gang. Mange undersøgelser viser, at selv ældre mennesker har stort udbytte af regelmæssig træning og motion. Motion er godt for både muskler, knogler og led.
Musklerne bliver stærkere og forhindrer overbelastningsskader. Samtidig holder et stærkt støtteapparat af muskler, sener og ledbånd leddet på plads. Knoglerne bliver tættere og dermed stærkere, og ledbruskens ernæring bliver stimuleret.
Alt sammen stærke argumenter for, at motion er et vigtigt element i en hverdag med slidgigt.
Men vær omhyggelig i valget af din motionsform. Din indsats skal frem for alt forbedre – og ikke forværre – symptomerne. Du skal lytte til din krops signaler. Det må ikke gøre rigtig ondt i længere tid – men det må gerne give kortvarige jag, sved på panden og ømhed lige under og efter træning.
Motion for sjov og alvor
Havearbejde er også motion, ligesom en tur med hunden eller cykelturen til arbejdet. Men du kan også træne, hvilket er en mere målrettet indsats – f.eks. gymnastik, svømning, fitness, roning eller styrketræning.
Uanset hvilken form du vælger, skal det være sjovt og passe til dit temperament. Mange vælger at kombinere deres motion og træning – f.eks. en eller flere daglige gå- eller cykelture, enkle hjemmeøvelser - og så en tur i motionscentret eller svømmehallen i weekenden.
Styrketræning – ude eller hjemme
Fordelen ved styrketræning er, at man kan fokusere indsatsen omkring det syge led ved at skræddersy en række øvelser i et nøje tilrettelagt træningsforløb.
Den gode styrketræning er kendetegnet ved, at den ikke giver kraftige stød på ledbrusken, ikke vrider leddene ud i ustabile positioner, og at leddene ikke bærer for meget vægt.
Derfor er det vigtigt at få tilrettelagt et træningsprogram af en fysioterapeut, kiropraktor eller af instruktøren i træningscentret. Her vil der også blive lagt vægt på den afsluttende ud- og afspænding af de muskler, der har været på arbejde.
Hvis der ikke er mulighed for at komme i et træningscenter, kan man komme langt med et hjemmeprogram lagt af f.eks. en fysioterapeut eller en kiropraktor.
Hjemmeøvelser
Du kan lindre smerter og bevare en god bevægelighed ved at lave øvelser – her er nogle, du med fordel kan lave derhjemme, f.eks. foran fjernsynet.
Se vores omfattende øvelsesprogram, der også indeholder levende billeder
Motion er ikke særlig tillokkende, hvis man har ondt i et led med slidgigt. Men du vil opdage, at smerterne i løbet af meget kort tid fortager sig. Få din fysioterapeut til at lægge et program, der lige præcis passer til dig. Det må ikke gøre FOR ondt at lave motion, men det er ok, hvis du får sved på panden og forbigående ømhed i musklerne.
De fleste træningscentre tilbyder slankehold, hvor man både får brændt kalorier af og får lagt et individuelt styrketræningsprogram. Det kan være en god start på dine nye kost- og motionsvaner.
Dagbog
Brug din dagbog til notater om, hvilken motionsform, der giver dig de bedste resultat. Det er godt for motivationen.
På dvd'en "Et godt liv med slidgigt" fortælles der på fem sprog om de gode vaner, der kan forebygge slidgigt og modvirke at sygdommen forværres.
Sprogene er udover dansk, også arabisk, engelsk, tyrkisk og urdu.
Læs mere om dvd'en og se de fem film her
Brugerbetingelser