“Jeg opfordrer altid læger og terapeuter til at være sexistiske,” siger Irene van der Horst-Bruinsma, professor og leder af Reumatologisk Afdeling på Radbound Universiteit i den hollandske by Nijmegen.
“Med det mener jeg, at de skal være opmærksomme på de store forskelle, der er på mande- og kvindekroppen, og som har betydning for, hvordan gigt opleves og forløber hos mænd og kvinder,” fortsætter professoren, der gennem det meste af sin karriere har forsket i køn og kønforskelles betydning for gigtsygdomme.”
Historisk har der generelt været langt større fokus på mandlige patienter i forskningen, fortæller Irene van der Horst-Bruinsma.
Man har tidligere anset mænd for normen og fravalgt kvinder til forskningsforsøg, blandt andet fordi deres menstruationscyklus og hormonelle forandringer opfattes som besværlige og forstyrrende.
Irene van der Horst-Bruinsma
“Det er blevet bedre, men der er stadig mange ubesvarede spørgsmål, især om betydningen af forskelle mellem mænd og kvinders kroppe og fysiologi.”
Styrke med skyggeside
En af flere af disse forskelle findes i immunsystemet. Her viser forskningen, at det kvindelige kønshormon østrogen gør immunforsvaret hurtigere reagerende, mens testosteron svækker det.
Det betyder kort fortalt, at mænd er mere tilbøjelige til at få infektioner end kvinder. Men kvindernes lidt stærkere forsvarsværk har sin pris. “Det er et tveægget sværd,” siger Irene van der Horst-Bruinsma.
Kvinders ekstra vågne immunforsvar ser nemlig ud til at øge risikoen for autoinflammation, altså betændelse i kroppen, der rettes mod dens egne raske celler, fordi immunforsvaret fejlagtigt tror, de er farlige.
“Det kan være med til at forklare, hvorfor markant flere kvinder får autoimmune sygdomme sammenlignet med mænd,” siger hun.
Man har tidligere anset mænd for normen og fravalgt kvinder til forskningsforsøg.
Irene van der Horst-Bruinsma
Flere studier viser, at langt flest kvinder får autoimmune sygdomme. Faktisk er mellem 7 og 8 ud af 10, der får en autoimmun diagnose, kvinder. Leddegigt og lupus er eksempler på autoimmune sygdomme, og de rammer kvinder langt oftere, end de rammer mænd.
Den gravide krop og gigt
Kvinders stærkere immunforsvar er én ting. Noget andet er, kvinders cyklus, graviditet og overgangsalder. “Det er tydeligt, at der på en række områder er særlige udfordringer, der gælder for kvinder,” siger Karen Schreiber, overlæge og forskningsleder ved Dansk Gigthospital i Sønderborg. Her forsker hun i gigt, reproduktiv sundhed og familieplanlægning.
Et af disse områder er familiedannelse og graviditet. “Kvinder, der har gigt, har en øget risiko for aborter, tidlig fødsel, svangerskabsforgiftning og tab af graviditet sammenlignet den øvrige befolkning,” siger Karen Schreiber. “Men i dag kan vi vejlede og medicinere i et omfang, der gør, at langt de fleste gravide med gigt får et trygt og uproblematisk forløb.”
Siden 2023 har der været nye faglige europæiske vejledninger, som klinikere kan følge. De er nuancerede, når det kommer til medicinering af gravide og ammende med gigt.
I Danmark har man desuden nationale behandlingsvejledninger, som alle reumatologer skal følge. Det er bare ikke alle, der behandler patienter, som ved det, siger overlægen.
“Vi skal ikke ret langt tilbage i tid, før man helt frarådede kvinder med gigt at stifte familie, og det sidder stadig fast. Der er fortsat læger, som kan finde på at fraråde kvinder med gigt at få børn,” siger Karen Schreiber.
At det stadig er et tema, skyldes ifølge Karen Schreiber, at nogle stadig er tilbageholdende med at give medicin til gravide.
I 60’erne havde vi skandalen med thalidomid, et lægemiddel, der blev givet til gravide for at mindske kvalme, og som viste sig at føre til misdannelser hos tusindvis af børn. Det har skabt en berøringsangst over for at medicinere gravide, som vi stadig kæmper med.
Karen Schreiber
Derfor får kvinder oftere gigt
Hvorfor får kvindekroppen oftere artrose og leddegigt sammenlignet med mandekroppen?
X-faktoren
En del af forklaringen findes i immunforsvaret.
De fleste gener med betydning for immunforsvaret findes i X-kromosomet.
I kvindekroppen inaktiveres store dele af det ene Z-kromosom, da der ellers ville være for mange kopier af en lang række gener, som ville overbelaste kroppen.
Det er dog ikke alle gener i det inaktive X-kromosom, der slukker, og det betyder, at kvinder har flere aktive gener i deres immunforsvar, som derfor bliver stærkere.
Kvinders ekstra vågne immunforsvar ser ud til at øge risikoen for auto-immune sygdomme, der er kendetegnet ved, at immunforsvaret tror, at kroppens egne celler er farlige og derfor angriber dem.
Overgangsalderens betydning
Også overgangsalderen ser ud til at have betydning for kvinders gigtsygdom. Overgangsalderen rammer kvinder, når de bliver omkring 45 til 55 år. Her stopper æggestokkene gradvist med at producere østrogen, og det kan forværre gigten.
Flere videnskabelige undersøgelser tyder på, at faldet i østrogenniveau hos kvinder på den anden side af overgangsalderen øger risikoen for artrose eller forværrer symptomerne.
En mulig forklaring kan være, at østrogen er antiinflammatorisk, altså bekæmper betændelse, men at effekten aftager, når overgangsalderen får østrogenniveauet til at falde.
I det hele taget mangler der forskning i kvinder med gigt, siger Irene van der Horst-Bruinsma.
“Vi har brug for flere store studier, der fokuserer specifikt på kønsforskelle, både når det gælder smertelindring og diagnosticering,” siger hun.
Som et eksempel på sidstnævnte peger hun på rygsøjlegigt, der ofte er sværere at diagnosticere hos kvinder.
Irene van der Horst-Bruinsma er medforfatter til et såkaldt videnskabeligt review, hvor forskere samler store mængder eksisterende viden inden for et område.
Denne artikel er fra Gigtmagasinet
Bliv medlem og modtag det næste magasin fyldt med inspirerende artikler om gigt.
I deres gennemgang fra 2020 beskriver hun og kollegerne blandt andet, at kvinder i gennemsnit diagnosticeres flere år senere end mænd set i forhold til, hvornår de oplever de første symptomer.
“En del af forklaringen skal findes i den måde, sygdommen diagnosticeres på,” siger professoren. Her fokuserer læger typisk på smerter i bækkenet og i den nedre del af ryggen og radiologiske undersøgelser som røntgenfotografi og CT-scanning. Men mange kvinder med rygsøjlegigt oplever mere spredte smerter forskellige steder i kroppen.
“Det betyder, at læger oftere overser rygsøjlegigt hos kvinder end hos mænd,” siger Irene van der Horst-Bruinsma.
Professoren peger også på biologisk medicin som et eksempel på skævhed mellem kønnene.
Biologisk medicin kun testet på mænd
“Meget biologisk medicin mod rygsøjlegigt blev tidligere testet på grupper, der primært bestod af mænd,” siger hun. Effekten hos kvinderne er typisk 15-20 % lavere end hos mændene, og det kan blandt andet forklares med kvindernes oplevelse af smerte.
“Kvinders smertetærskel er lavere end mænds; altså de føler mere smerte end mænd. Det betyder lidt firkantet sagt, at biologisk medicin i nogle tilfælde giver kvinder en relativt lavere smertelindring end mænd, fordi kvinderne starter på et højere smerteniveau og derfor ikke oplever en ligeså stor effekt som mænd,” siger hun og tilføjer:
“Det er endnu et eksempel på, at vi mangler forskning i kønsforskelle, og hvad de betyder. Kun når vi bevidst behandler mænd og kvinder forskelligt, behandler vi dem lige.”
