Spinalstenose og spondylose: Symptomer og behandling
Her kan du læse om hvad spinalstenose og spondylose er, hvor i kroppen sygdommen kan ramme, og hvorfor man kan ende med at få diagnosen.
Spinalstenose: Professor og reumatolog, Berit Schiøttz-Christensen, forklarer sygdommen
Find svar på dine spørgsmål om spinalstenose og spondylose
Længere nede kan du læse om diagnosen og se hvordan leddet bliver ramt – og hvad det betyder for dig.
Senest opdateret
Introduktion
Spondylose hører til gruppen af degenerative rygsygdomme, dvs. gradvise, ofte aldersbetingede forandringer af knogler og bløddele – herunder de bruskskiver (diskus), som adskiller ryghvirvlerne.
Det kan føre til smerter, stivhed og i afklemning af nerver – spinalstenose – især i lænden og nakken.
Ondt i ryggen
De fleste af os har oplevet at have ondt i ryggen. Faktisk er det en af de mest almindelige former for smerter, som vi danskere døjer med.
Rygsmerter kan være utroligt belastende. Men de er som regel ikke farlige, og for det meste går de over af sig selv. Men ikke altid. Hos nogle bliver smerterne ved – uden at det er muligt at give en forklaring.
Hos omkring hver femte skyldes smerterne en såkaldt degenerativ rygsygdom som spondylose, facetledsartrose og spinalstenose.
Podcast: Kend din gigt
Har du spinalstenose, eller kender du en, der har?
Hvad er spondylose og spinalstenose?
Der findes forskellige typer degenerative rygsygdomme. De mest almindelige typer er:
- Spondylose
- Facetledsartrose
- Spinalstenose
- DISH/morbus Forestier
Nedenfor kan du læse mere om de forskellige typer:
Spondylose
Ved spondylose er bruskskiverne mellem ryghvirvlerne blevet tyndere og mere stive, og der er forandringer på ryghvirvlerne (knoglerandudbygninger).
Det kan give smerter og nedsætte ryggens bevægelighed. Spondylose er for det meste aldersbetinget, men kan også opstå som følge af slid eller skader.
Facetledsartrose
Facetledsartrose er artrose (slidgigt) i de små led, der forbinder ryghvirvlerne. Facetleddene gør det muligt at bevæge ryggen, samtidig med at de stabiliserer den.
Spinalstenose
Ved spinalstenose er rygmarvskanalen så kraftigt forsnævret, at der kan opstå tryk på nerverne – typisk i lænden (lumbal spinalstenose) og mere sjældent i nakken (cervikal spinalstenose.
Det kan give symptomer som smerter, nedsat følelse eller prikken i eller i et eller begge ben eller baller (ved lumbal spinalstenose), eller i nakke, skuldre, arme og hænder (ved cervikal spinalstenose) Tilstanden er typisk udløst af spondylose.
DISH/morbus Forestier
DISH (Diffus Idiopatisk Skeletal Hyperostose) kaldes også morbus Forestier. Det er en degenerativ sygdom i rygsøjlen, som ses hos ældre.
Den viser sig ved vekslende grader af knoglerand-udbygninger, som kan danne bro mellem ryghvirvlerne, oftest i brystdelen og ved overgangen mellem bryst- og lændedel.
Knogleforandringerne kan give symptomer som stivhed og nedsat bevægelighed – og hos nogle smerter.
Behandlingen består af øvelser, der styrker ryggen og øger dens bevægelighed – eventuelt med vejledning af en fysioterapeut. Hvis du har smerter, kan du tage NSAID (f.eks. ibuprofen).
Se hvad du får som medlem
Som medlem får du adgang til rådgivning, viden, arrangementer og medlemsrabatter, der kan hjælpe dig i hverdagen.
Hvorfor får man spondylose og spinalstenose?
I de fleste tilfælde skyldes spondylose og spinalstenose aldersbetingede – såkaldt degenerative – forandringer i ryggen, herunder knoglerand-udbygninger eller sammenfald af bruskskiver. Forsnævring i rygmarvskanalen (spinalstenose) kan dog også – mere sjældent – være medfødt.
Degenerative forandringer i ryggen
Allerede fra 40-årsalderen og hos nogle endnu tidligere, begynder der at komme små sprækker i de bruskskiver, der sidder mellem ryghvirvlerne (diskus).
Bruskskiverne er meget vandholdige, når vi bliver født. Jo ældre vi bliver, jo mere tørre og stive bliver de. I daglig tale kaldes spondylose og facetledsartrose også for slidgigt i ryggen.
Illustrationer: forskellige stadier af degenerative forandringer i ryggen
Længere nede på siden kan du læse om, hvilke undersøgelser lægen kan udføre for at stille diagnosen.
Denne figur viser et udsnit af en ung og rask rygsøjle
Bruskskiven er tyk og vandholdig, og der er plads til, at nerverne frit kan passere gennem rygmarvskanalerne og videre ud i f.eks. benene.
Denne figur viser begyndende forandringer
Bruskskiven er blevet tyndere, og der er forandringer på ryghvirvlerne.
Denne figur viser tiltagende forandringer
Du kan se, at bruskskiven mellem ryghvirvlerne er blevet meget tynd.
Der er også forandringer på ryghvirvlerne. Det kaldes spondylose.
Denne figur viser en forsvunden bruskskive og tydelige forandringer på ryghvirvlerne
Det kaldes spondylose – eller i daglig tale ”slidgigt i ryggen”, selvom det er en lidt misvisende betegnelse.
Rygmarvskanalen, som dannes af hvirvelhullerne i ryghvirvlerne og rummer rygmarven og nerverødderne, er kraftigt forsnævret, så det trykker på nerverne. Det kaldes spinalstenose.
Sådan undersøger lægen for spondylose og spinalstenose
Lægen stiller diagnosen på baggrund af din sygehistorie og forskellige undersøgelser. En MR-scanning kan gøre det muligt at stille diagnosen med sikkerhed, da man her kan vurdere degenerative forandringer og pladsforhold, herunder nervetryk.
Modic-forandringer
Hos næsten halvdelen med kroniske rygsmerter vil en MR-scanning vise såkaldte Modic-forandringer, som er forandringer, der kan vise tegn på inflammation og fedtvævsdannelse. Hos nogle er disse forandringer forbundet med smerter.
Rygeksperter er uenige om betydningen af Modic-forandringer. Det har været foreslået at bruge antibiotika til behandling af rygsmerter, hvis der blev vist Modic-forandringer på en MR-scanning. Der er dog ikke dokumentation for, at det virker.
Har du Modic-forandringer, tyder nogle undersøgelser på at prognosen for smerter og funktionsniveau ikke dårligere, end hvis der ikke blev fundet Modic-forandringer.
