Sådan undersøger lægen for rygsøjlegigt (morbus Bechterew
Det vil ofte tage et stykke tid, før lægen kan stille diagnosen rygsøjlegigt. Det er der flere grunde til.
Sygdommen udvikler sig som regel gradvist og er ofte afbrudt af gode perioder uden eller med kun få gener. Der findes heller ikke nogen enkelt prøve, som man kan bruge til at afgøre, om en person har rygsøjlegigt, og blandt de mange, der har rygsmerter, har kun få sygdommen. Lægen må først og fremmest støtte sig til din sygehistorie og til supplerende undersøgelser.
Lægen vil vurdere følgende:
Rygsmerter
Smerterne vil typisk vise sig i hvile eller om morgenen som morgenstivhed. Dette smerte-og stivhedsmønster afspejler typisk gigtbetændelse (inflammation), hvorimod smerter ved belastning er typisk for andre rygsygdomme, f.eks. diskusprolaps.
Billedundersøgelser
Ved almindelig røntgenundersøgelse kan der være forandringer, som er fremkaldt af gigtbetændelse i leddene mellem korsbenet og bækkenet (sacroiliacaleddene) – men det er ikke altid tilfældet. Derfor er en MR-scanning, ofte nødvendig.
Vævstypebestemmelse – HLA-B27
Man kan sammenligne det enkelte menneskes vævstype med en blodtype. Når man på laboratoriet laver en blodtypebestemmelse, undersøger man de røde blodlegemers egenskaber. Når man laver en vævstypebestemmelse – der også er en blodprøve – undersøger man de hvide blodlegemers egenskaber. Vævstypesystemet har betydning for organismens immunforsvar og dermed for sygdommes opståen og udvikling.
Finder man vævstypen HLA-B27 hos en patient med ryg- eller ledsmerter, vil mistanken om rygsøjlegigt blive styrket. Vævstypebestemmelsen er dog ikke noget endeligt facit – omkring hver tiende dansker har vævstypen, og kun få af dem har rygsøjlegigt.
Let blodmangel og forhøjet sænkningsreaktion
Hos patienter med rygsøjlegigt kan man ofte se en let blodmangel, der normalt ikke er til gene i sig selv. Desuden vil den såkaldte sænkningsreaktion hos nogle, men ikke alle, være forhøjet.
