Gå til indhold
Gigtforeningen logo
  • Viden
    • Oversigt
    • Symptomer
    • Diagnoser
    • Behandling
    • Forskning
  • Hverdagen
    • Oversigt
    • Smerter
    • Træning
    • Træthed
    • Mental sundhed
    • Kost
    • Relationer
    • Arbejdsliv
    • Offentlig støtte
    • Hjælpemidler
  • Fællesskabet
    • Oversigt
    • Frivillig
    • Arrangementer
    • Medlemskab
    • Diagnosenetværk
    • Kredse og lokalgrupper
  • Få rådgivning
  • Støt sagen
  • Viden
    • Tilbage
    • Oversigt
    • Symptomer
    • Diagnoser
    • Behandling
    • Forskning
  • Hverdagen
    • Tilbage
    • Oversigt
    • Smerter
    • Træning
    • Træthed
    • Mental sundhed
    • Kost
    • Relationer
    • Arbejdsliv
    • Offentlig støtte
    • Hjælpemidler
  • Fællesskabet
    • Tilbage
    • Oversigt
    • Frivillig
    • Arrangementer
    • Medlemskab
    • Diagnosenetværk
    • Kredse og lokalgrupper
  • Få rådgivning
  • Støt sagen
  • Hjem
  • Viden
  • Diagnoser
  • Diskusprolaps

Behandling af diskusprolaps: Hvad virker?

De fleste diskusprolapser går i sig selv efter 3-6 måneder. Herefter skal disken hele fuldstændigt. Udsigten til at blive rask er god, og langt de fleste, der har haft en diskusprolaps, bliver helt raske uden operation.

  • Hvad er diskusprolaps?

  • Symptomer på diskusprolaps

  • Sådan undersøger lægen for diskusprolaps

  • Gode råd til dig med diskusprolaps

De fleste diskusprolapser går i sig selv efter 3-6 måneder. Herefter skal disken hele fuldstændigt.

Udsigten til at blive rask er god, og langt de fleste, der har haft en diskusprolaps, bliver helt raske uden operation. Men det kan tage mange uger for en diskus at hele, så vær tålmodig! Når symptomerne er på deres højeste, skal du aflaste ryggen mest muligt.

Men det er samtidig vigtigt, at du sørger for at holde dig i bevægelse.

Smertestillende medicin

Når du har en diskusprolaps, kan du opleve smerter, som ødelægger din nattesøvn eller gør det svært for dig at komme igennem dagen. Heldigvis er der hjælp at hente i form af forskellige smertestillende præparater, som du i samråd med din læge kan aftale at tage.

Det er vigtigt ikke, at du ikke helt undlader at bevæge dig, da bevægelse i sig selv bidrager til helingsprocessen. Desuden er en god nattesøvn essentiel for både velvære og bedring – derfor bør du tage smertestillende medicin, hvis du har meget ondt.

Der findes forskellige slags smertestillende medicin, der kan anvendes efter individuel vurdering, heriblandt paracetamol, ibuprofen og gabapentin. Ved meget svære smerter kan du have behov for morfika.

Læs mere om smertestillende medicin

Træning af ryggen

Når symptomerne stilner af, og skaden på diskus er helet, kan du stille og roligt – og med hjælp fra en fysioterapeut eller kiropraktor – begynde at træne ryggen. Træning gør ryggen stærk og stabil.

Se træningsøvelser til ryggen

Både på arbejdet og i fritiden er det generelt vigtigt, at du:

  • Holder dig i gang.
  • Styrker ryggen med træning.
  • Undgår uhensigtsmæssig overbelastning, f.eks. ved løft.
  • Sørger for variation – sid eller stå ikke i den samme stilling for længe ad gangen.

Operation ved diskusprolaps

Omkring 10 procent med diskusprolaps bliver opereret. Operation kan blive nødvendig, hvis smerten er intens og fortsætter i længere tid, eller hvis der kommer betydeligt nedsat kraft i armene (hvis prolapsen sidder i nakken) eller i benene (hvis den sidder i lænden).

Hasteoperation kan være nødvendig ved lammelse eller føleforstyrrelser, stærke smerter eller påvirkning af vandladning og/eller afføring.

Formålet med operationen er at fjerne den udbulning, der trykker på nerven. Indgrebet foregår under fuld bedøvelse, og du vil som regel blive udskrevet dagen efter. Herefter følger en genoptræningsperiode under tilsyn og rådgivning af en fysioterapeut.

Genoptræning efter operation

Det er lægen, der vurderer, om du har behov for genoptræning. Hvis du ikke får en genoptræningsplan udleveret, inden du bliver udskrevet fra hospitalet, er det en god ide at spørge hvorfor, så du sikrer dig, at der ikke er tale om en fejl.

Når først du er udskrevet, risikerer du nemlig, at det bliver vanskeligt at få gratis adgang til den nødvendige genoptræning.

Lægen vurderer også, om du skal have specialiseret genoptræning på hospitalet, om du skal have genoptræning på alment niveau i din kommune, eller om du skal have rehabilitering på specialiseret niveau. En kopi af din genoptræningsplan udleveres til dig og bliver sendt til din praktiserende læge og din bopælskommune.

Efter operationen

Det er helt normalt at mærke smerter og muskelspændinger lige efter operationen, og smerterne kan være de samme, som du oplevede før operationen. Enkelte oplever også føleforstyrrelser og nedsat kraft i området, som gradvist vil aftage i løbet af nogle dage eller uger.
En operation kan for nogle give meget hurtig effekt. For andre kommer forbedringen gradvist. Det er ikke unormalt at opleve nervesmerter efter en diskusprolaps.

Som ved alle andre typer operationer vil der altid være en mindre risiko for komplikationer, og bivirkninger efter en diskusprolapsoperation kan forekomme. De vil dog oftest aftage med tiden, så du kan genoptage dit arbejdsliv og fysiske aktiviteter.

Sygemelding ved diskusprolaps

Hvis du kan, må du gerne gå på arbejde med en diskusprolaps. Men hvis du har meget stærke nervesmerter, følenedsættelse eller nedsat kraft på grund af en diskusprolaps, kan en sygemelding være nødvendig.

Tal med din læge, hvis du oplever smerter og kontakt straks lægen, hvis du bliver svimmel eller mister følelse og kraft.

Hvis du bliver opereret, skal du dog påregne en længere sygemelding. Typisk kan du gå på arbejde igen efter 4-8 ugers sygemelding afhængigt af jobtype.

Det er vigtigt at give kroppen ro til at komme sig efter operationen. Desuden vil der være en genoptræningsperiode efter operationen. Længden af sygemeldingsperioden kan derfor variere fra person til person.

Fagansvarlig

Henrik Skjødt

Henrik Skjødt

Reumatolog i Rådgivningen

Mere om Henrik
Jesper Rømhild Davidsen

Forskningen står stille uden støtte

Kun 2% af vores indtægter kommer fra det offentlige. Derfor har vi behov for din støtte. Hver krone går til ny viden, bedre behandlinger og færre smerter for over 700.000 danskere med gigt.

Støt nu
Indlæser donationsformular…

En aktiv forkæmper siden 1936

Gigtforeningen logo

Gigtforeningen
Tobaksvejen 2A
2860 Søborg

CVR nr. 42061611

39 77 80 00
info@gigtforeningen.dk

  • Om os
  • Kontakt os
  • Er du forsker?
  • Kort nyt
  • Presse
  • Partnerskaber
  • Nyhedsbrev
  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
2026 Gigtforeningen

Cookiepolitik

Privatlivspolitik

Brugerbetingelser

Whistleblowerordning