Hvornår bør du overveje at oprette testamente?
- Hvis du ønsker selv at bestemme, hvordan dine værdier skal fordeles.
- Hvis du ønsker at begunstige en vigtig sag eller forening, som betyder noget for dig.
- Hvis du ønsker at begunstige dine nærmeste sammen med en velgørende forening.
- Hvis du og din ægtefælle ønsker at bestemme over arven efter den af jer, der lever længst.
- Hvis du og din samlever ikke er gift og ønsker at begunstige hinanden.
- Hvis du og din ægtefælle/samlever har sammenbragte børn.
- Hvis du ønsker, at arven skal være modtagerens særeje.
Du behøver ikke have en stor formue, for at det er relevant at skrive testamente. Men det er nødvendigt, hvis du vil sikre, at dine værdier engang bliver fordelt sådan, som du ønsker det.
Måske vil du glæde familiemedlemmer eller venner med bestemte indbogenstande eller beløb. Måske ønsker du at sikre dine børn eller børnebørn bedst muligt ved at oprette særeje, så deres arv efter dig ikke skal deles ved skilsmisse eller dødsfald.
Hvad sker der, hvis du ikke skriver testamente?
Hvis du ikke opretter testamente, vil din arv blive fordelt efter arvelovens regler.
Det vil f.eks. betyde, at hvis du ikke har arvinger efter arveloven – det vil f.eks. sige ægtefælle, børn/børnebørn, søskende, forældre, nevøer eller niecer, mostre og morbrødre, fastre og farbrødre m.fl. – vil alle dine værdier overgå til staten.
Har du en samlever?
Din eventuelle samlever er ikke arveberettiget, medmindre du har oprettet testamente – uanset hvor mange år I har boet sammen, eller om I har fælles børn. Men du kan ved at oprette testamente bestemme, at din samlever skal arve dig på næsten samme vilkår, som hvis I var gift.
