PROBLEMSTILLINGEN:
Gigt udgør den største sygdomsbyrde i Danmark og topper i statistikkerne, når man ser på sygehusindlæggelser, kontakt til egen læge, sygedage og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
Alligevel er forskningen på området markant underprioriteret. Paradokset er tydeligt: Der bruges færre offentlige midler til at forske i Danmarks største folkesygdom end i sygdomme, som næsten ikke forekommer herhjemme, såsom malaria.
Pointen er ikke, at der forskes for meget i malaria, som er en alvorlig og livstruende sygdom på verdensplan. Pointen er, at der forskes alt for lidt i gigt og muskel- og skeletsygdomme, som mere end 1,5 millioner danskere lever med hver dag.
Hvis vi vil reducere sygdomsbyrden og forbedre livet for mennesker med gigt, kræver det markant flere investeringer i forskning, innovation og udvikling.
DERFOR KÆMPER GIGTFORENINGEN FOR:
- Markant flere offentlige forskningsmidler til gigtsygdomme
Læs Gigtforeningens andre mærkesager
SMERTEBYRDEN SKAL MINDSKES
Større indsats for forebyggelse, hver 5. dansker skal ikke unødigt leve med kroniske smerter.
KORTERE VENTETIDER TIL GIGTLÆGER
Hurtig opsporing, udredning og behandling.
REELLE ALTERNATIVER TIL OPIOIDER
Adgang til tværfaglig smertebehandling og rehabilitering.
SAMMENHÆNG OG RETTIGHEDER I SYGDOMSFORLØB
Ingen skal stå alene med komplekse forløb og møde blindgyder i sundhedsvæsenet.
GIGT MÅ IKKE FORKORTE ARBEJDSLIVET
Tidligere indsats og bedre støtte ordninger på arbejdsmarkedet.
LANGT MINDRE EGENBETALING FOR NØDVENDIG BEHANDLING
Gigtpatienter skal have reel og gratis adgang til behandling.
BØRN OG UNGE MED GIGT MÅ IKKE OVERSES
Trygge overgange fra barn til voksen i sundhedsvæsenet og et hensyn i uddannelsessystemet.
LIGHED I SUNDHED
Uanset hvor man bor, uanset køn skal gigtramte have adgang til hurtig behandling.